Miljø- og aktivitetsmedarbejder til afsnit S2 28, Psykiatrien Syd i Vordingborg søges.
Bevægelse og udvikling i Psykiatrien
På S2 har vi plads til dig og vi søger en Miljø- og aktivitetsmedarbejder, som har kendskab til grundlæggende omsorg for patienten.
Her prioriterer vi arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer, og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til det samarbejde.
Bredt patientbillede
På sengeafsnittet S2 modtager og behandler vi patienter i alderen 18-75 år. Vi har plads til i alt 12 patienter i et integreret afsnit og behandler blandt andet patienter med psykiatriske lidelser som skizofreni, psykoser samt personlighedsforstyrrelse.
Sammenhæng og perspektiv for patienten
Du arbejder bedst på tværs og tænker tværfagligt. Du skal være med til at skabe sammenhæng i patientforløb og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien samt arbejde med Safewards.
Patienterne møder et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på basis af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn.
I psykiatrien arbejder vi med udviklingen af en recovery orienteret tænkning med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb, hvor der er fokus på medinddragelse af patienternes pårørende.
Du vil opleve en dagligdag med et højt aktivitetsniveau hvor overblik spiller en rolle og hvor du med empati og overskud også skal håndtere uforudsete situationer.
Sammen om aktiviteter
Aktiviteterne kan bestå af motion, kreative aktiviteter, psykoedukation samt miljøterapi, hvor der kan inddrages udendørs aktiviteter på både terræn og i afdelingens store have.
Din og vores faglighed
Du må meget gerne være én, der kan lide at have travlt. Det er en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring. Du bliver kollega til en tværfaglig sammensat gruppe bestående af læger, specialpsykolog, socialrådgiver, ergoterapeut, lægesekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Alle har bred psykiatrisk erfaring og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og lyst til at finde løsninger – også på nye udfordringer. Kompetenceudvikling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at kunne arbejde her.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse, hvor grundlæggende omsorg er indeholdt. Det kunne f.eks. være ergoterapeut, fysioterapeut, socialpædagog, pædagog eller lign.
Om stillingen
Fast stilling med ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdstiden er afvekslende, men det forventes at den lægges indenfor tidsrummet mellem kl. 8- 21. Der må forventes weekend arbejde, svarende til hver anden weekend. Stillingen ønskes besat 01.07.2021 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist
16.05.2021
Ansættelsessamtaler
18.05.2021
Besøg os
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, så du kan høre om vores drømme og visioner og se vores smukke rammer.
Kontakt afdelingssygeplejerske Pia Hartwich på mail pha@regionsjaelland.dk eller tlf. 20 68 94 59 eller 58 53 70 66
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg -
Kontaktperson
Stine Jensen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
012398 - Quick-nr.
408191 - Indrykningsdato
14-04-2021 -
Ansøgningsfrist
16-05-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Vi søger en ergoterapeut, der vil være med til at åbne det nye sengeafsnit på Sikringen, i Slagelse, Psykiatrien Region Sjælland, eller vil ansættes i et af Sikringens eksisterende afsnit
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
ErgoterapeutOpslået
12-04-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Ergoterapeut til Socialt Døgn- og dagtilbud Stormly i Juelsminde
Filadelfia | Vejlevej 12-14, Klakring, 7130 Juelsminde
ErgoterapeutOpslået
04-04-2024Ansøgningsfrist
03-05-2024