Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Jordemoder med kvalitets- og udviklingsfunktion til Holbæk Sygehus

 

Gynækologisk obstetrisk afdeling på Holbæk Sygehus søger jordemoder med kvalitets- og udviklingsfunktion.

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi en jordemoder der brænder for kvalitets- og udviklingsarbejde i kombination med kliniske vagter. Arbejdet vil være fordelt med ca. 2/3 kvalitets- og udviklingsfunktion i dagstid og 1/3 kliniske skiftende vagter. Der vil være fleksibilitet i planlægningen af vagter og fremmøde afhængig af kvalitets- og udviklingsopgaverne. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer/ugl til besættelse den 1. Juni 2021.

Hvem er vi?

I vores specialafdeling brænder vi for at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1550 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel.

Vores gode fysiske rammer med føde-, svangre-barselsafsnit og svangreambulatorium i umiddelbar forlængelse af hinanden er med til at understøtte nærhed og sammenhæng i patientforløbene, give optimale betingelser for det tværfaglige samarbejde samt give mulighed for, at man som jordemoder kan arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde. Vi har fem jordemoderkonsultationer i hhv. Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Tølløse, Ringsted og Holbæk. Vi vægter højt at være en afdeling, hvor der planlægges velfunderede individuelle patientforløb, og at der ledelse og medarbejder imellem er mulighed for åbent at drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. Vi har klinisk jordemodersupervisorfunktion hele døgnet, med henblik på at styrke den faglige sparring i alle vagtlag. Afdelingen har tillige sosu assistenter i vagt på føde- og barselsafsnittet.

Udover systematisk træning i suturering, CTG tolkning, neonatal genoplivning og obstetrisk teamtræning, arbejder vi aktivt og kontinuerligt med faglige såvel som arbejdsmiljømæssige indsatsområder.

Vi søger nu en jordemoderkolleger der generelt set;

  • Sætter en ære i at bidrage til et godt forløb for patienten og dennes familie
  • Værdsætter teamsamarbejde med afdelingens øvrige ansatte, studerende og samarbejdspartnere, ikke mindst det tætte samarbejde med kliniske jordemodersupervisorer, læger og sosu assistenter
  • Er fagligt engageret og nysgerrig
  • Kan bidrage socialt med åbenhed og engagement

Og specifikt;

  • Brænder for kvalitets- og udviklingsarbejde, for udvikling af specialet, herunder både strategisk og praktisk at udforme kliniske vejledninger, implementere kvalitets- og udviklingstiltag ud fra projekter, RKKP og LUP, lave journalclub, etc.

  • Har en kandidat i jordemodervidenskab eller lignende uddannelse

  • Elsker at løse både faglige og praktiske udfordringer

Vi kan til gengæld love, at du udover en god tværfaglig kollegagruppe vil få et godt kollegialt netværk med de jordemødre der har kvalitetsfunktion indenfor kodning/registrering, Sundhedsplatformen, UTH og hygiejne og de uddannelsesansvarlige som også varetager afdelingens obstetrisk teamtræning. Du vil også indgå i tæt samarbejde med den obstetriske afsnitsledelse og afdelingsledelsen.

Hvis du har lyst til at arbejde med at realisere vores faglige ambitioner og udviklingstrang, vil vi glæde os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist 27.4.21

Ansættelsessamtaler 28.4.21

Holbæk Sygehus ligger ca. 45 min fra hovedstadsområdet i bil. Er du med tog ligger stationen lige ved sygehuset.

 

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    012465
  • Quick-nr.
    408497
  • Indrykningsdato
    20-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    012465
  • Quick-nr.
    408497
  • Indrykningsdato
    20-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job