Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Reservelæge ved Gastroenheden, Medicinsk sektion, Amager og Hvidovre Hospital

Der opslås hermed 1-2 ét-årige reservelægestillinger i intern medicin, gastroenterologi/hepatologi til besættelse pr. 1. august 2021 eller efter aftale.

Har du interesse for intern medicin og gastroenterologiske/ hepatologiske sygdomme er der mulighed for en stilling hos os.

Hvis du allerede har haft en introduktionsstilling og vil have bedre kendskab til det gastro-hepatologiske område er du også velkommen til at søge.

I Gastroenheden, Amager og Hvidovre Hospital, varetages både den medicinske og kirurgiske gastroenterologi. Stilling som reservelæge er med funktionsområde alene i den medicinsk gastro/hepatologiske del – beliggende på Hvidovre Hospital. Vi har et tæt og integreret samarbejde mellem den kirurgiske og gastroenterologiske sektion, til fordel for patienter og deres forløb.

Afdelingen har specialfunktion indenfor inflammatoriske tarmsygdomme, kronisk pankreatitis med endoskopisk behandling, galdevejslidelser, leversygdomme og udredning af portal hypertension samt dyspepsi og refluks sygdomme. Til enheden er tilknyttet et fælles endoskopiafsnit og stor ambulatorie- samt daghospitalsfunktion. Patienter modtages i egen akut-modtagelse og enheden har et semi-intensivt sengeafsnit. Enheden giver dig god mulighed for oplæring i endoskopi, og har du lyst til forskning, vil der ligeledes være gode muligheder herfor, indenfor alle vores faglige områder. Alle reservelæger har vejleder tilknyttet ansættelsen.

Der lægges vægt på din interesse for specialet. Tænker du på en hoveduddannelse indenfor intern medicin, gastroenterologi og hepatologi vil et ophold hos os give mulighed for at lære specialet fra de almene til de helt specielle områder godt at kende. Reservelægen vil indgå i forvagtslaget som er 8-10 skiftet. Stillingen kan besættes med kandidater som har afsluttet klinisk basisuddannelse eller tidligere har haft en introduktionsstilling i intern medicin.

Løn forhandles i henhold til principperne om lokal løndannelse i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysning kan fås ved kontakt til Ledende overlæge, dr.med. Inge Nordgaard-Lassen, Tlf: 3862 6005.

Ansøgning sendes on-line via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 15. maj 2021. Samtaler kan forventes umiddelbart herefter

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Inge Nordgaard-Lassen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    231511
  • Quick-nr.
    408561
  • Indrykningsdato
    22-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Inge Nordgaard-Lassen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    231511
  • Quick-nr.
    408561
  • Indrykningsdato
    22-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.