Landssygehuset

J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn

Reservelæge Medicinsk center Landssygehuset, Færøerne

Ved Medicinsk Center på Landssygehuset er en uklassificeret stilling som

reservelæge ledig til besættelse 01.06.2021 – 31.12.2021 eller efter aftale.

 

Landssygehuset i Tórshavn er centralsygehus på Færøerne med et optageområde på ca. 50.000 mennesker. Landssygehusets vision er, at patienten skal være i centrum, medarbejderne skal være stolte af at arbejde her og at samfundet skal få gavn af vores arbejde.

 

 

På Medicinsk afdeling er aktuelt ansat 18 overlæger og ca. 10 uddannelseslæger. De fleste uddannelsessøgende er KBU-læger, introduktionslæger i intern medicin, samt hoveduddannelseslæger i almen-medicin. Yngre læger udgør for- og mellemvagtslaget på afdelingen. Forvagten er 2-skiftet mens mellemvagterne arbejder i 1-holdsdrift alle ugens dage (normal dagtjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet). Der er overlæger i bagvagt i hhv. intern medicin, kardiologi og pædiatri. Du indplaceres i forvagtslaget, med mulighed for komme i mellemvagtslaget afhængigt af kvalifikationer og afdelingens arbejdstilrettelæggelse.

 

Afdelingen råder over 4 sengeafdelinger:

- Kardiologi og lungemedicin (12 sengepladser)

- Apopleksi, neurologi og rehabilitering (10 sengepladser)

- Intern medicin, onkologi og palliation (17 sengepladser)

- Pædiatri (7 sengepladser)

 

Patienterne modtages i akut modtagelsen, primært af medicinsk forvagt, og visiteres herfra til relevant sengeafdeling. I vagttid modtager medicinsk forvagt børn på pædiatrisk afdeling.

 

Du kommer til at deltage aktivt i afdelingens undervisning og vejledning af medicinstuderende og yngre kolleger. Der vil ligeledes være mulighed for at blive tilknyttet afdelingens forskningsenhed.

 

I løbet af ansættelsen vil der være organisationsændringer i forbindelse med at Medicinsk Afdeling skal flytte i en ny bygning.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem det Færøske Finansministerium og Hjálparlæknafelag Føroya (FAYL).

 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende overlæge Rudi Kollslíð lsrudko@ls.fo eller uddannelsesansvarlig overlæge Jan Jóanesarson lsjanjo@ls.fo - Landssygehuset  tel.: +298 304500

 

Ansøgningsfristen er den 12.05.2021 

 

Ansøgning, CV og eksamensbeviser skal uploades på linket nedenfor "Søg stillingen".


Læs mere om Landssygehuset på vores hjemmeside www.ls.fo

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Landssygehuset
  • Kontaktperson
    Helena Skaalum Mikkelsen
  • Adresse
    J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Quick-nr.
    408607
  • Indrykningsdato
    22-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Landssygehuset
  • Adresse
    J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn
  • Kontaktperson
    Helena Skaalum Mikkelsen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Quick-nr.
    408607
  • Indrykningsdato
    22-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.