Fysioterapeut søges til 2-årigt vikariat til Fysio- og Ergoterapien på Hvidovre Hospital
Vi søger en fysioterapeut til et vikariat på 2 år. Stillingen er på 37 timer. Stillingen er i medicinsk-gastrologisk gruppe, som består af både ergo- og fysioterapeuter. Aften- og weekendvagter kan indgå stillingen.
Om jobbet
Som medicinsk-gastrologisk gruppe har vi fokus på det akutte forløb, men efter COVID19 skyllede ind over Danmark, er der kommet endnu mere fokus på det medicinske område.
Du vil som hovedbeskæftigelse have genoptræning af indlagte medicinske og gastrologiske patienter Arbejdet i denne stilling vil primært bestå af vurderinger og genoptræning af indlagte patienter samt respirationsfysioterapi. Der er mulighed for, at du vil blive tilknyttet holdtræning for hjerte og/eller KOL-rehabilitering.
Vi har fokus på en tidlig og fyldestgørende funktionsvurdering og ved behov igangsætte relevant fysioterapeutisk genoptræning under indlæggelsen. Her arbejder vi struktureret med Patient Empowerment, og i at gøre patienterne så selvstændige som muligt.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du får en travl og udfordrende arbejdsdag inden for gruppens mange forskellige specialer og diagnoser. Vi har skiftende arbejdstider, hvor der er fokus på at give et relevant fysioterapeutisk tilbud i dag- og aftenvagten.
Foruden det daglige arbejde med at vurdere, genoptræne, behandle og igangsætte det videre genoptræningsforløb for de indlagte patienter, har vi fokus på udvikling, der kan optimere behandlingen for patienterne. Uddannelse og forskning er en del af Fysio- og Ergoterapiens samlede opgavevaretagelse.
Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor der er god stemning og tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, der alle er gode til at lære fra sig. Gruppen har tilknyttet en udviklingsterapeut.
Ud over introduktion til arbejdsopgaver via kollega og afdelingsterapeut har vi en mentorordning, som tilbydes til alle nye.
Dine kompetencer
Vi har brug for en fysioterapeut, som er i stand til at prioritere arbejdsopgaverne og holder overblik, særligt i akutte situationer og når det brænder på.
Vi ser gerne du har et års erfaring med genoptræning og behandling af indlagte patienter.
Du arbejder selvstændigt, men fungerer også i teams. Du skaber samarbejde og relationer med mange forskellige mennesker; såvel patienter som på tværs af hele organisationen. Samtidig er du rummelig, initiativrig, arbejdsom og trives i en kompleks og afvekslende hverdag. Dit arbejde er præget af en professionel, effektiv og ansvarlig tilgang. Du trives med at have mange opgaver i gang samtidig, i en travl og akut hverdag. Du anvender klinisk ræsonnering i dit fysioterapeutiske arbejde. Du skal være indstillet på at arbejde i skiftende vagter.
Weekendarbejde og aftenvagter indgår i denne stilling.
Du kan læse mere om Amager-Hvidovre Hospitalets strategi på følgende link; Det handler om liv og hvis du vil vide mere om afdelingen, er linket her: Fysio-og Ergoterapien, HVH
Ansættelsesvilkår:
Du ansættes i Region Hovedstaden, på Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling.
Stillingen er på 37 timer og til besættelse fra d. 1. juni 2021, eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Ansøgningsprocedure:
Ønsker du at høre mere om stillingenerne, så ring til afdelingsterapeut Robert-Jan Nienhuis, tlf. 3632 2257. Stillingsbeskrivelsen kan rekvireres hos robert-jan.nienhuis@regionh.dk
Ansættelsesudvalg består af 4 personer fra vores afdeling.
Ansøgningsfristen er d. 19. maj 2021 kl. 8.00.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Robert-Jan Nienhuis - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
231676 - Quick-nr.
408947 - Indrykningsdato
28-04-2021 -
Ansøgningsfrist
19-05-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×