Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejersker til Stråleterapiuddannelsen ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Uddannelse i stråleterapi med mulighed for fastansættelse
Stråleterapi til kræftpatienter er i rivende udvikling, og Kræftafdelingen er med i front. Vi søger sygeplejersker med klinisk erfaring til den 1-årig stråleterapiuddannelse.

Din vigtigste opgave som sygeplejerske i Stråleklinik Aarhus bliver at varetage strålebehandling og kompleks korttidssygepleje til kræftpatienter i både kurative og palliative forløb. Herunder skal du sammen med patienten og de pårørende identificere og håndtere bivirkninger til strålebehandling.

Du bliver en del af et tværfagligt team med kompetente, engagerede og dygtige kollegaer, hvor teknologi og sygepleje går hånd i hånd. Du får mulighed for at dygtiggøre dig i højteknologisk behandling, hvor vi har stort fokus på at udvikle og skabe det bedst mulige individuelle forløb for alle vores patienter.

For at kunne varetage den højteknologiske behandling, skal du gennemgå en 1-årig uddannelse i stråleterapi. Uddannelsen foregår i et banebrydende læringsmiljø, hvor du blandt andet træner dine færdigheder i vores 3D-accelerator.
Uddannelsesforløbet består af 12 ugers teori, som foregår i hhv. Aarhus, København, Herlev og Odense samt 35 ugers klinisk læring i Stråleklinik Herning/Aarhus. Efter bestået uddannelsesforløb, er der mulighed for fastansættelse. Læs mere om Stråleterapiuddannelsen - Aarhus Universitetshospital (auh.dk)

Hvad forventer vi af dig?
  • at du engagerer dig i uddannelsen og tager ansvar for at blive integreret i klinikken
  • at du er imødekommende over for patienter, pårørende og kollegaer, så du bidrager til en god stemning i afdelingen
  • at du har lyst til at varetage korttidssygepleje til patienter med kræft
  • at du kan bevare overblikket i en travl hverdag med komplicerede problemstillinger
  • at du har flair for teknologi og har lyst til at arbejde i et højteknologisk miljø

Vi tilbyder dig
  • et veltilrettelagt uddannelsesprogram i Kræftafdelingens Læringscenter
  • et godt studiemiljø med blandt andet studiegrupper og tid til fordybelse, udvikling og refleksion
  • faste vejledere, som følger dig gennem den kliniske del af uddannelsen
  • fast ansættelse efter bestået eksamen
  • løn under uddannelse
  • mulighed for individuelle samtaler og supervision med Kræftafdelingens psykolg
  • et godt arbejdsmiljø i en stabil personalegruppe, hvor vi blandt andet holder teammøder for at fremme trivsel og arbejdsglæde hos den enkelte

Hvem er vi
Stråleklinikken i Aarhus har 8 acceleratorer, en CT-skanner og et overfladeapparat. Vi tilbyder behandling til patienter med alle typer af kræft. Vi har landsdelsfunktion indenfor enkelte diagnosegrupper. Herudover har Stråleklinik Aarhus et tæt samarbejde med Stråleklinik Herning.

Strålebehandling foregår mandag til lørdag kl. 7.30-17 samt på enkelte helligdage.

Kræftafdelingen er en stor afdeling med 2 sengeafsnit, 4 ambulante klinikker, 2 stråleklinikker og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Vi beskæftiger over 600 mennesker fordelt på ca. 20 faggrupper. Afdelingen har 8.400 nyhenviste patienter årligt, 120.000 ambulante besøg og 10.000 sengedage. Vi udfører årligt 55.000 strålebehandlinger og giver 25.000 medicinske kræftbehandlinger.
Du kan læse mere om Kræftafdelingen AUH på vores hjemmeside www.kraeftafdelingen.auh.dk

Det praktiske
Har du spørgsmål til uddannelsesstillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorthe Sølvkær Ehlers. Hun træffes på tlf. 2388 6893 eller dortande@rm.dk.

Spørgsmål vedrørende uddannelsen kan stilles til uddannelsesleder Tove Trans på tlf. 2388 6938, tove.trans@rm.dk.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 2 og 4. juni 2021. Der kan blive tale om en anden samtale, som vil blive afholdt d. 9. juni.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgning skal sendes via Emply.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Sølvkær Ehlers
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    30246
  • Quick-nr.
    408985
  • Indrykningsdato
    29-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Sølvkær Ehlers
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    30246
  • Quick-nr.
    408985
  • Indrykningsdato
    29-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Søger du et menningsfuldt sommerjob som sygepleje-studerende? Så kig med her

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Projektsygeplejerske søges til Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske & Projektsygeplejerske

Opslået
23-05-2025

Ansøgningsfrist
06-06-2025