Region Nordjylland

Fysio- og Ergoterapiafdelingen

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Barselsvikar for ergoterapeut i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Da en af vores kollegaer går på barsel, har vi et vikariat som ergoterapeut ledig i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Thisted til besættelse pr. 14. juni 2021 eller efter aftale. Vikariatet løber frem til den 31. december 2021 med mulighed for forlængelse.
Stillingen er på 30 timer ugentligt i gennemsnit.

Stillingen er i Team Neuro/Intensiv, som primært arbejder med patienter indlagt til neurorehabilitering. De primære arbejdsopgaver vil derfor være den tværprofessionelle neurorehabilitering af apopleksipatienter og andre patienter med følger efter erhvervede hjerneskader.
En vigtig del af rehabiliteringen er det tværsektorielle samarbejde med kommunerne for at sikre den bedst mulige overgang i patientforløbet ved udskrivelse fra hospitalet. Arbejdet foregår primært på Neurorehabiliteringsafdeling M5, hvor vi har 11 senge til neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau samt på Intensivafdelingen, hvor der er en samarbejdsaftale med Aalborg UH omkring neuropatienter med cuffede tracheal-kanyler.
Neurorehabiliteringen foregår i et samarbejde mellem læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, talekonsulent og ergo- og fysioterapeuter.

Du vil blive introduceret grundigt til området. Efter introduktionsperioden indgår du i teamets weekendvagter, ca. hver 6. weekend.

Fysio- og Ergoterapiafsnittet i Thisted
Fysio- og Ergoterapiafdelingen er organiseret i medstyrende teams bestående af ergo- og fysioterapeuter, som overordnet selv står for planlægningen af arbejdet i teamet.
I Fysio- og Ergoterapiafsnittet i Thisted er der er ansat 15 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter. Af øvrigt personale er der tilknyttet sekretærer og serviceassistenter.

Vi søger en ergoterapeut, der:
  • Er autoriseret ergoterapeut med dansk autorisation
  • Har kendskab til og gerne erfaring med neurorehabilitering, herunder ABC-konceptet
  • Kan tage selvstændige faglige beslutninger i det tværfaglige samarbejde
  • Er en god samarbejdspartner i teamet omkring patienterne
  • Har gode IT-kompetencer
  • Kan planlægge og prioritere eget arbejde i samarbejde med teamet
  • Er udviklingsorienteret og ønsker at være med til at præge din arbejdsplads

Vi kan tilbyde:
  • Et afsnit i stadig udvikling og forandring
  • Et engageret og højt kvalificeret personale, hvor faglighed og kvalitet går hånd i hånd
  • Et godt arbejdsmiljø hvor humor er en fast del af hverdagen
  • En grundig introduktion og oplæring
  • Kompetenceudvikling i teamet

Løn:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Torsdag den 20. maj 2021
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Michael Flyvholm Kvols
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    14-06-2021
  • Regionens jobnr.
    9997
  • Quick-nr.
    409159
  • Indrykningsdato
    03-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Michael Flyvholm Kvols
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    14-06-2021
  • Regionens jobnr.
    9997
  • Quick-nr.
    409159
  • Indrykningsdato
    03-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.