Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Erfaren radiograf til Røntgen og Scanning, Kolding Sygehus

Er du vores nye kollega?

Vi søger en erfaren og engageret radiograf til en fast stilling pr. 1/7 eller efter aftale.

Kolding Sygehus er Patienternes Akutsygehus, og en del af Sygehus Lillebælt. Sygehuset, såvel som afdelingen, er meget optaget af forbedringsarbejde og forsøger hele tiden at rykke grænser for at optimere patienternes oplevelser, når de har brug for vores hjælp.

Afdelingen: Røntgen og Scanning

Vi er kendt for vores visionære og innovative tilgang. Vi har bl.a. udviklet et særligt børnemiljø i MR med leg og informationer på en APP, har uddannet børneteam og en indretning, der tilsammen giver tryghed og gør behovet for anæstesi i forbindelse med MR-scanning mindre.  Derudover har vi et udekørende team, der tager ud til plejehjem for at fotografere patienter, der ikke er i stand til at komme til sygehuset.

Afdelingen består af 85 engagerede medarbejdere, heraf ca. 55 radiografer, bl.a. 4 beskrivende radiografer inden for ortopædiske røntgenundersøgelser og 2 sonografer i UL.

Årligt udføres der ca. 130.000 undersøgelser.

Vi bemander 6 DR stuer, 3 CT scannere og 4 UL rum samt 3 mobile DR apparater samt udekørende enhed. Derudover har vi 3 MR scannere, 2 intervensionsstuer samt 1 hybridstue. Vi har egen ”afdeling” integreret i Akutafdelingen med såvel CT som DR og UL. Herfra varetages alt vagtarbejde. Arbejdet i Akutafdelingen kræver, at du er indstillet på tværfagligt samarbejde. Vi indgår desuden i det regionale set-up med tilbud om MR-trombolyse alle ugens dage i ridsrummet 8-22, hvilket betyder tilstedeværelse af MR-radiografer på sygehuset i det tidsrum, alle 365 dage om året. Fra 1. oktober varetages MR-trombolyse hele døgnet rundt.

I afdelingen har vi et høj grad af samarbejde imellem radiografer, læger og sekretærer for at skabe optimale patientforløb og arbejdsgange.

Afdelingen står over for en strukturændring, hvor der i fremtiden vil være et øget fokus på kompetencer frem for teamopdeling.

Vi søger derfor en alsidig erfaren radiograf, der trives med akut-arbejde og som i sit daglige arbejde sætter patienten først. Vi ser gerne, at du minimum har 2 års erfaring. Derudover vil MR-erfaring være et plus.

Stillingen:

Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge med skiftende vagter. Vi har tilstedeværelsesvagter af forskellig længde, bl.a. 7 ½, 10 og 12 timers vagter. Fra 1. oktober varetages der MR-trombolysevagt fra vagtværelse om natten.

Hos os passer du ind, hvis du kan lide:

  • en uforudsigelig hverdag med patienten i fokus

  • at tingene ind imellem går lidt stærkt

  • vagtarbejde og skiftende arbejdstider

  • planlagte og akutte forløb

  • tæt tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt

Der forventes, at du:

  • er autoriseret radiograf

  • trives med varierende arbejdsmængde med til tider højt flow

  • har et imødekommende væsen, og kan bevare overblikket i en travl hverdag

  • kan og vil yde en høj faglig kvalitet og stadig have overskud til at være en god kollega

  • brænder for at yde patientservice i topklasse – i Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først

  • har lyst til udvikling, og ser muligheder i forandring – i Sygehus Lillebælt er der stor aktivitet med forbedringsarbede

Vi kan tilbyde dig:

  • Et grundigt oplæringsprogram

  • Fantastiske og dygtige kolleger med en uhøjtidelig omgangstone

  • En høj grad af selvstændighed

  • ”Ønskeplan”, hvor du selv er aktiv deltager i planlægningen af dine timer

  • En visionær og innovativ afdeling med det nyeste udstyr, beliggende i det flotte ”Patienternes Akutsygehus”

 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Afdelingsradiograf Tine Abildgaard Johannesen via mail: tine.abildgaard.poulsen@rsyd.dk eller på tlf. 76362972.
 

Ansøgning og CV samt uddannelsespapirer og andet relevant materiale sendes elektronisk.
 
Ansøgningsfrist: torsdag d. 20. maj 2021 
Der forventes afholdt samtaler tirsdag d. 25. maj 2021

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Tine Abildgaard Johannesen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215441
  • Quick-nr.
    409170
  • Indrykningsdato
    03-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Tine Abildgaard Johannesen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215441
  • Quick-nr.
    409170
  • Indrykningsdato
    03-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.