Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Ergoterapeut i fast stilling til håndkirurgisk område i Ergoterapiafsnit under Fysio-og Ergoterapiafdelingen i Slagelse

EN AFDELING I BEVÆGELSE - MED PATIENTEN I CENTRUM

Brænder du for at hjælpe håndpatienter til igen at mestre betydningsfulde hverdagsaktiviteter?

Ergoterapien på Slagelse Sygehus søger en ergoterapeut i fast stilling inden for det håndkirurgiske område fra d. 15. juni 2021 eller snarest muligt derefter.

Som ergoterapeut vil du udføre ambulant specialiseret genoptræning af håndkirurgiske patienter. Dine patienter kommer med frakturer i hånd, underarm og albue, senelæsioner, klem- og nerveskader, amputationer og andre komplicerede håndskader.

På en travl dag er det vigtigt, at du er forandringsparat og kan bevare overblikket – også når dagens bookinger akut må ændres. Du arbejder præcist og effektivt i din dokumentation og har lyst til at arbejde med videreudvikling af specialet. Vi anvender systematisk kompetenceudvikling i form af skillsstations og kompetencekort.

Trives du i et miljø med fokus på høj faglighed og god trivsel?

Vi er en dynamisk gruppe på 5 ergoterapeuter, som finder det spændende og udviklende at arbejde med nye operationsformer og træningsmetoder som f.eks. tidlig mobilisering, ledmobilisering, akupunktur, GMI og ultralydsscanning. Vi samarbejder og sparrer med hinanden, og har et tæt og ligeværdigt samarbejde med håndkirurgerne. Vores arbejdsdag er meget varieret og vi har stor medindflydelse på planlægningen – ligesom god trivsel og humor er i fokus hver dag.

Vil du gerne give din erfaring videre?

Hos os får du rig mulighed for give din erfaring videre til kommende ergoterapeuter, da vi er praktiksted for ABSALON Ergoterapeutuddannelsen i Næstved.

Din nye arbejdsplads

Ergoterapien på Slagelse Sygehus er en del af Afdeling Medicin 3 Fysio- og Ergoterapi, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse – og arbejder kontinuerligt med produktivitet, kvalitet og ikke mindst den patientoplevede kvalitet gennem medinddragelse af patienten og pårørende via dialog omkring deres oplevelser af vores ergoterapeutiske behandling.

Vi tager udgangspunkt i dine kompetencer og du vil modtage den nødvendige oplæring til specialet.

Dine nye kolleger

I Ergoterapien på Slagelse Sygehus vil du møde 17 engagerede ergoterapeuter – heraf 1 ledende ergoterapeut og 4 specialeansvarlige ergoterapeuter og en klinisk underviser samt én sekretær.

Din arbejdstid er 37 timer/uge i tidsrummet fra kl. 8 – 15 og en enkelt dag om ugen til kl. 17.

Vil du vide mere?

Funktionsbeskrivelse og yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til ledende ergoterapeut Trine Nielsen på telefon 58 55 96 25 eller til specialeansvarlig ergoterapeut Tine Drejer Christensen på 93 55 78 67.

Vil du være vores ny kollega?

Send din ansøgning med relevante bilag senest d. 17. maj. Samtaler forventes afholdt i uge 21.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Trine Nielsen
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-06-2021
  • Regionens jobnr.
    012610
  • Quick-nr.
    409177
  • Indrykningsdato
    03-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Trine Nielsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-06-2021
  • Regionens jobnr.
    012610
  • Quick-nr.
    409177
  • Indrykningsdato
    03-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.