Region Hovedstaden
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog – vær med til at opstarte et nyt behandlingsteam i psykiatrien til mennesker med ikke psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik
Har du lyst til at være med til at udbrede en ny model for specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer? Så er du måske en af vores nye psykologer.
Tre attraktive stillinger som psykolog til nyt Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling, på Psykoterapeutisk Center Stolpegård er ledig til besættelse den 1. august 2021
Derfor skal du søge stillingen
Du får en unik chance for at være med til at bygge et nyt behandlingsteam med fokus på tværsektorielt samarbejde op fra bunden sammen med en ny gruppe engagerede kolleger. Teamet starter ansættelsen med en måneds fælles kompetencegivende fællesundervisning og teambuilding.
Undervisningen finder sted i hele august måned og der undervises bl.a. i dialektisk adfærdsterapi, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtaleteknik, psykopatologi, diagnostik, assessment og recovery-orienteret praksis samt rusmidler og kommunalt samarbejde. Underover den første måneds kompetencegivende undervisning tilbydes du i forbindelse med ansættelsen løbende kompetenceudvikling og supervision.
Sidst, men ikke mindst, bliver du en del af Psykiatrisk Center Stolpegård med høj faglighed, kompetence og udvikling inden for psykoterapeutisk behandling.
Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?
APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en model for fleksibel psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser.
Vi behandler mennesker med angst, depression, PTSD og/eller personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik i et tværsektorielt samarbejde med kommunale rusmiddelcentre. I 2021 skal ambulatoriet udvides med et nyt team, der skal samarbejde med rusmiddelcentrene i Københavns Kommune. Vi skal ansætte et helt nyt hold af medarbejdere; en afdelingslæge/overlæge, en reservelæge, en lægesekretær, tre psykologer, en socialrådgiver, en sygeplejerske, en fysioterapeut/ergoterapeut og en recovery-mentor.
Du kan læse mere om APU her.
Dine arbejdsopgaver
- Visitation, udredning og behandlingsplanlægning
- Psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt
- Pårørendesamtaler og undervisning
- Tværfagligt samarbejde
- Tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb
- Udviklings- og forbedringsarbejde.
Din profil
Du er uddannelet cand. psych., gerne autoriseret og evt. med relevant specialistuddannelse. Du har desuden solid psykiatrisk erfaring. Vi ser desuden gerne, at du:
- Har kompetencer indenfor psykiatrisk udredning, gerne PSE og SCID-5
- Har en psykoterapeutisk uddannelse/erfaring inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme; gerne caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtale, dialektisk adfærdsterapi og ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi
- Har erfaringer med kommunalt arbejde eller samarbejde, gerne indenfor dobbeltdiagnoseområdet
- Arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig
- Har lyst til at arbejde i en forbedringskultur ud fra lean principperne
- Har lyst til at arbejde med ugeplaner, for at sikre tid til patientbehandling.
Til slut tænker vi at du, som person, er nysgerrig og har humor. Du er fagligt stærk og engageret. Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt såvel som samarbejdsorienteret.
Ansættelsessted
APU Byen er organisatorisk forankret på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, men udgør et samarbejde mellem Københavns Kommune og Stolpegård. Der forventes flytning til lokaler i Københavns Kommune i 2022. I den indledende periode med placering på Stolpegård ydes der fremskudt behandling på rusmiddelcentrene i Københavns Kommune
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2021.
Interesseret?
Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Anna Madsen, tlf. 38 64 54 21, anna.kristine.sofie.madsen@regionh.dk eller afsnitsleder Morten Kistrup på tlf. 38 64 54 40, morten.kistrup@regionh.dk
Du kan søge stillingen via link på siden senest den 23. maj 2021.
Der afholdes ansættelsessamtaler for hele det nye behandlerteam i uge 22 og 23. Alle ansøgere, der har været til samtale, modtager tilbagemelding i uge 23. Evt. 2. samtale forventes afholdt i uge 23.
Ansættelsesudvalget består af afsnitsleder, teamleder og medarbejdere fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård, samt en brugerrepræsentant og en repræsentant fra et af København Kommunes rusmiddelcentre.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulatorier samt Forskningsenhed og Kompetencecenter for psykoterapi. Ambulatorierne er: Ambulatorie for Angst og tvangstilstande (OCD), Ambulatorie for Personlighedsforstyrrelser og Traumer samt Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose. Centret huser desuden KAG Sekretariat, forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt.
Yderligere oplysninger om centret på www.psykiatri-regionh.dk/apu
Fakta
- Arbejdssted
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte -
Kontaktperson
Anna Kristine Sofie Madsen - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
231749 - Quick-nr.
409190 - Indrykningsdato
03-05-2021 -
Ansøgningsfrist
23-05-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte -
Kontaktperson
Anna Kristine Sofie Madsen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
231749 - Quick-nr.
409190 - Indrykningsdato
03-05-2021 -
Ansøgningsfrist
23-05-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog søges til fast stilling i Ambulatorium for Psykoterapi på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København
PsykologOpslået
23-06-2025Ansøgningsfrist
07-07-2025 -
Specialpsykolog søges til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg 30, 2400 København NV
PsykologOpslået
25-06-2025Ansøgningsfrist
14-07-2025 -
Psykolog til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
02-07-2025