Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Overlæge til interventionsradiologi, Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

 

 

Til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Roskilde søges 2 overlæger, alternativt afdelingslæge med erfaring inden for karintervention og endovaskulære procedurer på underekstremitetskarrene.

Stillingerne er til besættelse snarest.

Ud over et tæt samarbejde med karkirurgerne, vil der være mulighed for at opdyrke et samarbejde med de kardiologiske inteventionister på hospitalet.

Du vil have mulighed for at sætte dit præg på struktur og opbygning af funktionen. Afhængig af kvalifikationer kan der på sigt være mulighed for at opdtrke andre områder af interventionsradiologien.

Afdelingen:

Billeddiagnostisk Afdeling er en hastigt voksende afdeling med mange spændende funktioner og høj faglighed. Vi er beliggende på to matrikler i Køge og Roskilde med forskellige opgaver tilpasset de kliniske specialer.

Afdelingen er p.t. normeret med i alt 30 speciallægestillinger og 6-7 uddannelsesstillinger. Der er fælles vagtfunktion med fremmøde i Køge.

Afdelingen er bestykket med et velfungerende Siemens angiorum, nye dual energy CT scannere samt både 1.5 og 3T MR scannere.

Roskilde er specialsygehus og huser blandt andet kardiologi, urologi, onkologi og neurologi, foruden flere medicinske subspecialer. Karkirurgien er administrativt underlagt Kardiologisk Afdeling.

Afdelingen har en lille aktiv forskningsenhed, der har samarbejde om projekter med flere kliniske afdelinger og universiteter.

 

Stillingen:

Det nuværende aktivitetsbehov er 2-3 elektive endovaskulære behandlinger om dagen, 4 dage om ugen. Stillingen kan tilpasses med konferencer, CT-beskrivelser eller andre typer undersøgelser i forhold til opgaver, interesser og kvalifikationer. På afdelingen foretages blandt andet andre typer intervention, som man vil kunne medvirke til, hvis det ønskes. Det drejer sig blandt andet om A-V fistler, JJ-kathetre og CT-vejledte biopsier. Kryobehandling af nyretumorer vil formentlig også komme til inden for nærmeste fremtid.

Det drejer sig som udgangspunkt om en vagtfri stilling, men hvis der er ønske om deltagelse i vagtfunktion kan dette aftales. På samme måde kan eventuelle ønsker om en delestilling med en anden radiologisk funktion eller dedikeret forskningstid også indgå i stillingen.

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Kvalifikationer:

Vi søger erfarne karinterventionister, som har lyst til at være med til at varetage den karradiologiske funktion i Roskilde. Du skal være speciallæge i radiologi, karkirurgi eller tilsvarende speciale. Stillingsindhold kan tilpasses afhængig af din baggrund og kvalifikationer.

Overvejer du at søge stillingerne, men er du endnu ikke overlægekvalificeret eller mangler tilstrækkelig erfaring til at kunne varetage funktionen fuldt ud, vil vi gerne gå i dialog om, hvordan vi kan sikre at du kan opnå de tilstrækkelige kvalifikationer.

 

Transport:

Roskilde Sygehus ligger lige ved stationen, hvortil der er mange afgange fra København hver time, en tur der tager ca. 25 minutter. Kommer du i bil, er der gode parkeringsmuligheder ved mødetid klokken 8.

 

For at kunne ansættes i en overlægestilling, skal ansøger have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for specialet i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse.

Som led i SUH’s strategi inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget, såfremt man søger en overlægestilling.

 

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til ledende overlæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk eller tlf.+45  47 32 53 01 / 24 98 13 43.

 

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf

 

 Læs mere om Sjællands Universitetshospital på:
http://www.regionsjaelland.dk/suh

 

 

 

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Karkirurgi & Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    012622
  • Quick-nr.
    409227
  • Indrykningsdato
    04-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Karkirurgi & Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    012622
  • Quick-nr.
    409227
  • Indrykningsdato
    04-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

MSK ansvarlig overlæge til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Slagelse

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge  |  Radiologi

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025