Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Speciallæge i psykiatri til Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre

Et stærkt fagligt miljø med 4 speciallæger og attraktive ansættelsesvilkår

Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre
Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre ved Psykiatrisk Center Ballerup er en ambulant funktion med mulighed for udekørende besøg for patienter på 70 år og derover. Vi behandler patienter med psykiske lidelser af moderat-svær grad med behov for tværfagligt forløb og patienter med demens med svære adfærdsforstyrrelser.

Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre er organiseret i to teams. Vi tilbyder: medicinsk behandling, støttende samtaler, gruppebehandling (kognitiv gruppe og problemløsnings-gruppe) og vedligeholdelses-ECT.

Ambulatoriet er tværfagligt sammensat med afsnitsledende overlæge og afdelingssygeplejerske, 1 overlæge, uddannelseslæger, sygeplejersker, og sekretær. Vi prioriterer et højt fagligt niveau, et godt kollegialt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed. Vi arbejder kontinuerligt med forbedringer og effektivisering af arbejdsgange.

Der er et tæt samarbejde med døgnafsnit for ældre med fælles afsnitsledende overlæge. Samlet set har ændreområdet 4 speciallæger og 5 yngre læge samt en specialpsykolog.

Om stillingen
Som speciallæge i ambulatorium har du ansvar for udførelse og koordinering af den lægefaglige indsats i et af de to teams. Dine hovedopgaver vil derfor være udredning, medicinsk behandling samt løbende opfølgning og sparring i samarbejde med den øvrige personalegruppe.

Afhængig af dine interesser, er der også mulighed for at tage del i de øvrige opgaver, udvikling og forskningsprojekter.

Du får et spændende arbejde i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit og bliver samtidig en central del af Psykiatrisk Center Ballerup med i alt cirka 750 medarbejdere. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger.

Speciallægerne yder supervision i akutmodtagelsen med forskudt arbejdstid 1-2 gange om måneden (”Speciallæge i Front”). Der er gode muligheder for kurser og relevant efteruddannelse for at sikre din faglige videreudvikling.

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Gode udviklingsmuligheder. Du får et ansvarsfuldt, afvekslende og faglig udviklende job med klarhed over din rolle. Du har mulighed for at få ekspertkompetencer indenfor et vigtigt subspeciale. Der er supervision i den tværfaglige behandlergruppe samt individuel/monofaglig supervision efter behov.

Dygtige og gode kollegaer, der er inspirerede og engagerede, og som du vil indgå i tæt tværfagligt samarbejde med. Vi er en arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og trivsel.

Gode arbejdsforhold. Vi tilbyder fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og i øvrigt attraktive og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår for den rette kandidat.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en faglig velfunderet speciallæge i psykiatri. Erfaring med behandling af denne patientgruppe er ønskeligt. Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021 eller efter nærmere aftale. Stillingen kan afhængigt af kvalifikationer besættes som overlæge eller afdelingslæge.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.

Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen og stillingsbeskrivelse kan fås hos afsnitsledende overlæge Magda Ribeiro, tlf. 38645044, mail: magda.da.costa.freitas.francisco.ribeiro@regionh.dk , eller afdelingssygeplejerske Tina Christiansen, tlf. 38645154, mail: tina.02.christiansen@regionh.dk, eller hos klinikchef Jens Drachmann Bukh, telefon 22 62 28 13, mail: jens.drachmann.bukh@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 28. maj kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.  

Ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger. 

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Julie Nors Arnesen
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    231793
  • Quick-nr.
    409253
  • Indrykningsdato
    04-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Julie Nors Arnesen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    231793
  • Quick-nr.
    409253
  • Indrykningsdato
    04-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.