Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Lægesekretær søges til fast stilling på Klinisk Genetisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle

  • Vil du være en del af et velfungerende og visionært sekretariat?

  • Har du lyst til en alsidig hverdag, hvor du i samarbejde med hjælpsomme, engagerede og erfarne kolleger tilrettelægger dagens arbejde?

  • Har du lyst til at være en del af en aktiv afdeling med tværfagligt og imødekommende personale?

Så har vi jobbet til dig. Vi kan tilbyde en attraktiv fast vagtfri stilling pr. 1. juli 2021 eller efter aftale, som lægesekretær på Klinisk Genetik.

Du vil, som en del af vores velfungerende sekretariat, være en central aktør i afdelingen og have mange forskelligartede opgaver, som hovedsageligt vil koncentrere sig om følgende:

  • Patientmodtagelse
  • Booking og registrering 
  • Skrivning af journaler 
  • Telefonbetjening af både patienter og sundhedsfaglige kolleger
  • Håndtering af nyhenviste patienter 
  • Forsendelse af analysesvar
  • Ledelsessupport
  • Kommunikationsopgaver 
  • Opfølgning på patientforløb 
  • Postbehandling

Til løsning af opgaverne, er der behov for at kunne arbejde i mange forskellige systemer, hovedsageligt: Cosmic patientstyringssystem, Microsoft Office og Outlook, Laboratoriesystemerne LabWare 7 og BCC, PASS-pedigree (stamtræsprogram), Patientbefordring, Tolkecenter og Trirs.

Hvad kan vi tilbyde: Et fast vagtfrit udfordrende og alsidigt job, hvor hverdagen er præget af, at arbejdsopgaverne løses gennem et godt socialt kollegialt netværk. Vi har et godt arbejdsmiljø med et fladt hierarki og engagerede kolleger. Vi har respekt for den enkelte og fokus på tværfagligt samarbejde og videreuddannelse.

Dine kvalifikationer: Du har en sekretærfaglig baggrund med erfaring inden for sundhedsvæsenet. Gerne uddannet lægesekretær. Du er god til at kommunikere og koordinere. Du er engageret, ansvarlig, kvalitetsbevidst og omhyggelig i forhold til de opgaver, du stilles overfor. Du trives med selvstændigt arbejde, kan skabe struktur og overblik, mens du holder flere bolde i luften. Du har lyst til nye udfordringer og søger en arbejdsplads i konstant forandring. Du har gode samarbejdsevner og kan bidrage til fleksible tværfaglige arbejdsgange. Som person er du positiv, loyal, åben, imødekommende og nysgerrig med mod på at lære meget mere om klinisk genetik.

Generelt om afdelingen: Afdelingen har 45 ansatte og består af et ambulatorie og et laboratorie. Vi yder genetisk rådgivning til ca. 3500 henviste patienter pr. år, med både klassiske genetiske og onkogenetiske problemstillinger. Vores mål er at yde den bedste service til vores patienter og vi sætter derfor høj faglighed, kort ventetid og kort udredningstid meget højt.

Afdelingen har todelt ledelse med en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker. Vores afdeling er præget af en høj grad af medindflydelse, ansvarsfølelse, respekt og samarbejde. Afdelingen samarbejder med Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital, om den genetiske udredning i Region Syddanmark. 

 

Stillingen er på 30 timer ugentligt med mulighed for at gå op i fuld tid på sigt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

Ansøgningsfrist 18. Maj 2021.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 25. Maj 2021.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Sekretær Helen Jeppesen eller Sekretær Lisa Vangsgaard Rasmussen (SLB.Klinisk.Genetik@rsyd.dk, tlf.:79406556) eller Ledende overlæge Mette Warming Jørgensen, (Mette.Warming.Jorgensen@rsyd.dk, tlf. 79406635).

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Warming Jørgensen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215469
  • Quick-nr.
    409284
  • Indrykningsdato
    04-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Warming Jørgensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215469
  • Quick-nr.
    409284
  • Indrykningsdato
    04-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.