Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse

Medarbejder til fast stilling i donortapning, Blodbanken, Slagelse Sygehus.

Ved Klinisk Immunologi og Blodbank, Slagelse Sygehus er følgende stilling ledig til besættelse:

Til en fast stilling søges en sygeplejerske, bioanalytiker eller medarbejder med anden sundhedsfaglig baggrund til tapning af bloddonorer. Stillingen er på 32 timer om ugen og til besættelse pr. 01.07.2021.

Arbejdstider:

Mandage: Kl. 07.55 til 15.55 

Tirsdage og torsdage: Kl. 07.25 til 15.25 

Onsdage: Kl. 11.30 til 19.30 

Arbejdstiden kan varierer i uger med helligdage, og der kan forekomme tapning på fredage.

Vi tilbyder

  • Et arbejdsområde der omfatter funktioner i forbindelse med bloddonation: Indkaldelse, godkendelse, modtagelse og fuldblodstapning af donorer
  • En stilling, hvor du får et stort ansvar, og hvor der er behov for, at du kan arbejde selvstændigt
  • Et team med rare, motiverede og humørfyldte kollegaer bestående af bioanalytikere, social og sundhedsassistent, laborant og sygeplejerske 
  • En stilling uden weekend og helligdagsarbejde og med en ugentlig fridag (der kan dog forekomme uger med 5 arbejdsdage)

Vi ønsker

  • Ansøgere med uddannelse som sygeplejerske/bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig uddannelse og gerne erfaring med tapning af bloddonorer
  • At du er serviceminded og i stand til smalltalk i den korte kontakt
  • At du er udadvendt, positiv, har gode samarbejdsevner og et godt overblik
  • At du er fleksibel og omstillingsparat, da afdelingen til stadighed forandres og udvikles
  • At du er robust og kan lide at have travlt, samt yde en god service selv i pressede situationer
  • At du er engageret og motiveret 
  • Ansøgere som taler, skriver, læser og forstår dansk

Klinisk Immunologi og Blodbank på Slagelse Sygehus er en del af en stor fælles regional organisation med 130 ansatte. Klinisk Immunologisk afdeling hører samlet under Sjællands Universitetshospital (SUH), hvor hovedafdelingen på nuværende tidspunkt er placeret i Transfusionscentret på Næstved Sygehus.

Hovedafdelingen i Næstved varetager blodkomponentfremstilling, virusscreening samt immunologiske udredninger. Specialserologien er for nylig blevet flyttet til Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor også andre analyser og procedure på sigts skal samles.

Afdelingen i Slagelse er døgnbemandet alle ugens dage og servicerer de blodforbrugende afdelinger på Slagelse Sygehus. Donortapning og patientnære analyser udføres på alle regionens sygehuse i Næstved, Køge, Holbæk, Nykøbing F, Roskilde samt i Slagelse. Derudover tappes en stor del af regionens donorer i to mobile enheder, der kører rundt i hele Region Sjælland.

Afdelingen er uddannelsesaktiv, og vi har bioanalytikerstuderende på afdelingen.

Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189 og inspiceres af Styrelsen for patientsikkerhed i forhold til blodforsynings- og vævsloven.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale/overenskomst og principperne om ny løn.

Yderligere oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse fås ved henvendelse til ledende bioanalytiker Helle Wihan   tlf.: 93 57 76 60

Ansøgningsfrist:  19.05.2021

Samtaler: 25.05.2021

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Helle Wihan
  • Adresse
    Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    012587
  • Quick-nr.
    409287
  • Indrykningsdato
    04-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Helle Wihan
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    012587
  • Quick-nr.
    409287
  • Indrykningsdato
    04-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.