Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Lægesekretær med stærke it-kompetencer søges

Vi søger en lægesekretær med stærke it-kompetencer snarest muligt til en foreløbig fuldtidsstilling i et år. Sygehus Sønderjylland står overfor at skulle skifte patientjournal efter sommerferien og vi har derfor brug for en ny kollega, som kan bistå både kolleger i IT-afdelingen og i klinikken med at komme godt i mål med implementeringen. Dine opgaver vil være mangeartede og veksle mellem rollen som EPJ-konsulent, som støtte til sekretærfunktioner og -opgaver, og endelig som projektdeltager i samarbejde med de regionale EPJSYD-konsulenter.

Du skal være omhyggelig, have overblik, tålmodighed og har du erfaring med IT i sundhedsvæsenet er det bestemt kun et plus. Evner du herudover at arbejde selvstændigt og struktureret, og skille skidt fra kanel, så har vi et spændende, men også udfordrende job til dig.

Vi søger en kollega med både et bredt kendskab til kliniske arbejdsgange, men også et betydeligt kendskab til og forståelse for brugen af IT. Du vil få en rolle som bindeled mellem supporten, EPJSYD-projektet og den regionale forvaltning. Din primære opgave bliver derfor at holde overblikket over indmeldte fejl og mangler, sikre dokumentation og ajourføre vores fælles logbog. Du skal med din forståelse for kliniske arbejdsgange være i stand til at prioritere incidents og vurdere behovet for work-arounds. Det er helt afgørende, at du kan bevare overblikket, holde hovedet koldt også i pressede situationer.

Vi har flekstid, men det er nødvendigt, at du er indstillet på fleksible arbejdstider i oktober 2021, ligesom det næppe vil være muligt at afvikle ferie i uge 42.

I tiden frem mod idriftsættelsen primo oktober 2021 vil du få uddannelse i EPJSYD og support- og incidentstrukturen i Region Syddanmark. Det vil være en fordel hvis du allerede er ITIL-certificeret, eller har mod på at blive det, inden EPJSYD-idriftsættelsen. Før EPJSYD går i luften og når EPJSYD er godt i luften, vil du skulle løse EPJ-konsulentopgaver. Det kan fx være support i EPJ og omkringliggende systemer, test, implementering af talegenkendelse samt undervisning i EPJ-systemer. Stillingen er foreløbig for et år, men vi stiler mod en permanent ansættelse.

Vi forventer at du

  • Har erfaring med IT i sundhedsvæsenet
  • Trives med varierende arbejdstider og kan performe når det gælder
  • Er i stand til at vurdere og prioritere incidents

Vigtige personlige egenskaber er:

  • Du er tydelig i både tale og på skrift
  • Du arbejder selvstændigt og på eget initiativ
  • Har et godt humør
  • Har en høj stresstærskel og er robust
  • Er god til at samarbejde
  • Kan lide at have travlt
  • Kan bevare overblikket
  • Kan lide at have både rutineprægede og uforudsigelige opgaver

Dine kolleger og afdelingen  

IT består af ca. 30 medarbejdere med fokus på at supportere, understøtte og udvikle IT-løsninger til gavn for klinikken. Du bliver i første omgang en del af vores EPJSYD implementeringsteam, hvor du vil indgå i et udfordrende og lærende samarbejde med kolleger i afdelingen, på Sygehus Sønderjylland i øvrigt og i regionen. Dit arbejdssted bliver hele Sygehus Sønderjylland og du skal forvente skiftende arbejdssteder på sygehusets matrikler i Sønderborg, Tønder og Aabenraa, samt resten af Region Syddanmark.   

 Ansættelsesvilkår  

Løn og ansættelse vil ske i henhold til overenskomsten for administrations- og IT-personale. Til stillingen knytter der sig supportopgaver på sygehusets afdelinger. Der er derfor krav om indhentelse af en ren børneattest forud for ansættelse.

Vi foretrækker at modtage din ansøgning elektronisk, og du bedes derfor søge via nedenstående link. Vedhæft venligst eksamensbeviser, CV og andre relevante bilag. Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mailadresse, du opgiver.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. maj 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 17. maj 2021.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte IT-chef Svend Ulka Petersen på 7997 0350 eller på ulka@rsyd.dk eller Projektleder Kirstine Grundtvig Juhler på 7997 0398.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Svend Ulka Petersen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    215299
  • Quick-nr.
    409328
  • Indrykningsdato
    05-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Svend Ulka Petersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    215299
  • Quick-nr.
    409328
  • Indrykningsdato
    05-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-05-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger en dygtig Sundhedsadministrativ koordinator/ lægesekretær i et barselsvikariat til Lokalpsykiatri Fredericia.

Psykiatrien i Region Syddanmark, Fredericia  |  Dronningensgade 97D, 7000 Fredericia
Lægesekretær

Opslået
06-06-2025

Ansøgningsfrist
04-07-2025