Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

Afdelingslæge/overlæge indenfor intern medicin:geriatri til Medicinsk Afdeling i Glostrup

Vi søger en dynamisk speciallæge indenfor intern medicin:geriatri, der gerne vil medvirke i udviklingen af geriatrien på en stor medicinsk afdeling samt akutklinik.

Har du lyst til at arbejde med at videreudvikle et stærkt geriatrisk speciale på en stor medicinsk afdeling. Har du mod på et arbejdsmiljø, hvor faglighed er i højsædet? Har du lyst til at være en del af denne udviklingsproces? Så har vi stillingen til dig med ansættelse d. 1. september 2021, eller efter nærmere aftale. Vi tilbyder en målrettet og skræddersyet videreudvikling af din lægefaglige profil.

Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling i Glostrup hører administrativt til under Amager og Hvidovre Hospital og varetager det medicinske område i Planområde Syd sammen med de øvrige medicinske afdelinger under Amager og Hvidovre Hospital.

Med Nyt Amager og Hvidovre Hospital skabes en unik mulighed for at udvikle såvel de fysiske rammer som den interne organisering, så den understøtter en fremtidssikret, effektiv og patientfokuseret behandling af hospitalets 547.000 borgere. Medicinsk Afdeling i Glostrup modtager patienter med medicinske sygdomme inden for specialerne kardiologi, lungesygdomme, endokrinologi, geriatri samt anden bred intern medicin. Vores optageområde er Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner, med i alt ca. 140.000 indbyggere. Afdelingen har 79 sengepladser med årligt omkring 10.000 indlæggelser og 24.000 ambulante besøg. Derudover driver afdelingen en større akutklinik og har tilhørende skadeklinik og lægevagt med ca. 53.000 skade- og vagtlægebesøg årligt.

Du kan finde flere oplysninger om afdeling på vores hjemmeside:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/uf/medicinsk-afdeling

Afdelingen har et nært samarbejde med de øvrige kliniske afdelinger på matriklen i Glostrup samt Amager og Hvidovre. Der er et særlig tæt samarbejde mellem de medicinske afdelinger i Planområde Syd (Amager og Hvidovre Hospital).

Afdelingen er særdeles velorganiseret med en engageret stab af medarbejdere og ledere bestående af 22 overlæger, 1 professor, 30+ yngre læger, 7 afdelingssygeplejersker, 170 plejepersonaler, en ledende sekretær og 26 lægesekretærer. Afdelingen har 3 sektionsledelser, 7 afsnitsledelser og overlappende samarbejdsflader på tværs af hospitaler og matrikler. Afdelingens lønbudget er på 150 mio. kr.

Afdelingen har 3 uddannelsesansvarlige overlæger, 5 uddannelseskoordinerende læger, 30+ uddannelsessøgende læger, og prioriterer uddannelse meget højt. Der er daglig undervisning, ugentlige masterclasses, interne og eksterne kurser i bl.a. thorakal og abdominal ultralyd, temaeftermiddage m.fl. Afdelingen har desuden en professor i kardiologi, flere forskningsaktive speciallæger, og 3 færdiggjorte ph.d.-forløb indenfor de sidste 2 år.

Geriatrien er en del af Geriatrisk-Intern Medicinsk Sektion. De geriatriske funktioner omfatter: Geriatrisk sengeafsnit med 20 senge, Akut Geriatrisk Team med daglig funktion i Akutklinikken, Udgående Geriatrisk Team, Følge-Hjem-Team samt geriatrisk ambulatorium herunder faldklinik, osteoporoseambulatorium og Regionsfunktionsklinik for vestibulær og automon dysfunktion hos ældre fald- og svimmelhedspatienter. Geriatrien har derudover samarbejdsaftale med Neurologisk afdeling omkring funktion i Hukommelsesklinikken på Blegdamsvej.

Geriatrisk sektion lægger stor vægt på tværfaglige samarbejde og har konstant fokus på videreudvikling af de geriatriske tilbud til svækkede ældre patienter såvel i Akutklinikken, sengeafsnittet, de ambulante funktioner som i det tværsektorielle samarbejde.

Som ansøger skal du
• være speciallæge i intern medicin:geriatri
• kunne være med til at videreudvikle området inden for de interesseområder og kompetencer, du er i besiddelse af
• kunne indgå på linje med afdelingens øvrige speciallæger som rollemodel
• kunne vægte uddannelse af alt personale højt
• kunne understøtte en kultur, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø
• have gode kommunikative egenskaber og kunne samarbejde tværfagligt.

Vi tilbyder dig
• et velfungerende samarbejde på tværs af Medicinsk Afdeling og samarbejdspartnere
• et godt tværfagligt samarbejde og et stærkt fagligt miljø
• fokus på dine udviklingsmuligheder 
• mulighed for deltagelse i såvel metodeudvikling og implementering af nye teknologier og behandlingsprincipper
• gode forsknings- og undervisningsmuligheder

Dit arbejdsområde
Dit arbejdsområde vil omfatte ambulatoriefunktion, stuegangstjeneste og vagtfunktion. Den konkrete tilrettelæggelse aftales ved ansættelsen. Vagtholdet består af 1 forvagt, 2 mellemvagter og 2 bagvagter til dækning af alle afsnit.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Sheraz Butt, tlf. 22 99 42 37, sheraz.butt@region.dk, eller specialeanvarlig overlæge, Hanne Elkjær Andersen, 26859064, hanne.elkjaer.andersen@regionh.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er d. 3. juni 2021.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Sheraz Afzal Butt
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    231978
  • Quick-nr.
    409651
  • Indrykningsdato
    10-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Sheraz Afzal Butt
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    231978
  • Quick-nr.
    409651
  • Indrykningsdato
    10-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.