Region Sjælland
Sygehusvej 25, 4600 Køge
Sygeplejerske i vikariat til Ambulant psykiatri, Distriktspsykiatri i Køge , FACT-team
Om stillingen:
Vi søger en sygeplejerske til DistriktsPsykiatrien Køge til et vikariat på 7 måneder til vores FACT-team Greve-Solrød, per 1. august, 30 timer/uge.
Dit arbejde bliver i fællesskab med dine team-kollegaer at fungere som klinisk-kontaktperson for en række komplekse, individuelle, ambulante patientforløb i samarbejde med en læge, evt. en psykolog og andre tværfaglige.
Opgaven består i alt fra afholdelse af daglige board-møder, behandlingskonferencer, jævnlig udekørende funktion efter fast plan, individuelle og fællessamtaler, videokonsultationer, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, forsamtaler med nyhenviste, pårørendesamtaler, gruppedeltagelse og endelig også medicinadministration. Opgaven er omfattende, udfordrende og udviklende.
Du skal endvidere have kørekort – vi leverer bilen.
Da arbejdet foregår i FACT-team skal du være tværfagligt orienteret, sparre og kommunikere problemløsende, positivt og konstruktivt.
Vi søger:
En veluddannet sygeplejerske, helst med erfaring fra sengepsykiatrien, meget gerne med ambulant psykiatrisk erfaring og endelig gerne med styr på det somatiske. Har du specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker er det et plus, ligesom det er et plus, hvis du har gruppe-erfaring
Vi tilbyder:
-
Masser af faglige udviklingsmuligheder
-
Relevante kurser og uddannelser – specialuddannelse, psykopatologi m.m.
-
Både fælles- og lokal introduktion til alle væsentlige områder
-
Tværfaglig supervision
Vi værner om et godt, trygt og humørfyldt arbejdsmiljø med fokus på opgaveløsningen. Det er når vi har succes med at løse opgaven, at vi får tilfredse og glade medarbejdere.
Recovery-tankerne vokser og udvikler sig hele tiden hos os. Du skal have talent for respektfuld kommunikation og samarbejde, kunne udtrykke håb og finde løsninger i tæt samarbejde med patienten.
Om afsnittet:
DistriktsPsykiatrien Køge, som ligger på Sygehusvej centralt i Køge, består af 3 FACT-teams og et OPUS-team alle med base i Køge, samlet set med næsten 40 medarbejdere bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, sosu-assistent, pædagog, lægesekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeut og socialrådgivere.
Her udreder og behandler vi fortrinsvis borgere, der lider af psykose, svær affektive lidelse eller personlighedsforstyrrelse, hvor der er brug for en grundig og tværfaglig udrednings- og behandlingsindsats.
Hertil har vi udviklet et særligt behandlingsprogram til borgere med PTSD-lidelse og ADHD-lidelse, ligesom vi har udviklet et speciale i udredning af grundlæggende udviklingsforstyrrelser (autisme-området).
Den samlede Distriktspsykiatri i Køge har et større gruppeprogram, pakkeforløb og regionsfunktioner.
Der kan læses mere om Psykiatrien i Region Sjælland og Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne og måske et uforpligtende besøg, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jens Lysgaard Jørgensen på mail: jnjr@regionsjaelland.dk .
Ansøgningsfrist: 6. juni 2021
Samtaler forventes afviklet i løbet af uge 23 og 24
Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser ligesom vi under en evt. personlig samtale vil bede om 2 referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.
Psykiatrien Øst er røgfri for personale.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Jens Jørgensen - Adresse
Sygehusvej 25, 4600 Køge - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
012738 - Quick-nr.
409897 - Indrykningsdato
12-05-2021 -
Ansøgningsfrist
06-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Sygehusvej 25, 4600 Køge -
Kontaktperson
Jens Jørgensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
012738 - Quick-nr.
409897 - Indrykningsdato
12-05-2021 -
Ansøgningsfrist
06-06-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sundhedsfagligt personale til bloddonortapning, Nykøbing Falster Sygehus
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
19-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Drømmer du om at prøve et arbejdsliv uden weekendvagter og skiftende arbejdstider? Så har vi barselsvikariatet til dig, der brænder for at gøre en forskel for patienter med psykiatriske lidelser (Distriktspsykiatrien Roskilde)
Psykiatrien | Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
20-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025