Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C

Overlæge inden for pædiatrisk palliation søge til H. C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH

I Børne- og Ungepalliativt Team Region Syddanmark er en stilling på 18,5 time om ugen, ledig til besættelse 1. juni 2021. Stillingen er forankret på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH. Den ønskes besat af en speciallæge med erfaring indenfor børnepalliation.

 

Vi søger en læge der kan opfylde følgende krav:

  • Speciallæge i pædiatri
  • Du har interesse for og erfaring med børnepalliation
  • Kvalifikationer indenfor alle 7 lægeroller
  • Engageret og god til at lede tværfaglige patientforløb
  • Forsknings- og udviklingserfaring. Kan lede og initiere forskning og udvikling indenfor området
  • Du er parat til at deltage i døgnbemandet telefonvagt for de tilknyttede familier
  • Du skal have kørekort

 

Vi tilbyder:

  • Et stærkt, engageret team
  • Faglige udfordringer med børn og deres familier
  • Mulighed for efteruddannelse inden for børne- og ungepalliation
  • Medindflydelse på dine og teamets opgaver og opgaveløsning
  • Tæt, dagligt tværfagligt samarbejde
  • Muligheden for at støtte børn og deres familier i at blive i eget hjem under livstruende sygdom

 

Om det Børne- og Ungepalliative team

Børne- og Ungepalliativt Team i Region Syddanmark har eksisteret siden 2016. Det er et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, præst, psykolog og koordinator for frivillige samt sekretær. Det tværfaglige samarbejde vægtes højt og er grundstenen i den højt specialiserede funktion. Teamet får løbende ekstern supervison.

 

Der er tæt samarbejde med barnets behandlingsansvarlige læge, og den palliative indsats udføres sideløbende med primærbehandlingen. Teamet arbejder på at opfylde WHO-anbefalinger for børnepalliation, hvor den fornemste opgave er at hjælpe børn, unge og deres familier bedst muligt i en svær tid. Teamet følger børn og unge med livstruende eller livsbegrænsende sygdomme, og derfor kan forløbene være både korte og lange og diagnoserne forskellige. Der er løbende ca. 30 til 40 familier tilknyttet teamet.

 

Teamet er udekørende i hele Region Syddanmark og besøger familierne i deres eget hjem, på regionens børneafdelinger eller på institution, hvis barnet bor der. Vi kører ud fra H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, hvor kontor også er placeret. Teamet underviser samarbejdspartnere i hele regionen.

 

Om H. C.  Andersen Børne- og Ungehospital

Vi er en af 4 pædiatriske afdelinger i Region Syddanmark og dækker alle RSD’s højt specialiserede funktioner. Der er et tæt samarbejde på tværs af specialer. Derudover dækker vi det pædiatriske speciale bredt og har i alt ca. 5.000 indlæggelser årligt. Ambulatoriet er opdelt i 10 forskellige specialambulatorier, og har godt 32.000 besøg årligt. Vi prioriterer teamarbejde indenfor de enkelte subspecialer, og at yngre læger tilknyttes de forskellige fagteams, ligesom vi prioriterer tværfagligt samarbejde med vores plejepersonale, psykologer, pædagoger, skolelærere, sekretærer og socialrådgivere.

Der er i alt ca. 400 ansatte i Børne-Ungehospitalethospitalet. Lægegruppen er normeret med  godt 30 overlæger, 12 læger i hoveduddannelse til pædiatri, 10 speciallæger under subspecialisering, 7 reservelæger i almen blokuddannelse og 2 introlæger.

 

Vagter

Overlægen skal indgå i en døgnbemandet telefonvagt med vekslende belastning. Nærmere information kan fås ved henvendelse.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

I henhold til personalepolitikken ved sygehuset er det ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.

 

Yderligere oplysninger fås hos ledende overlæge Marianne Skytte Jakobsen marianne.skytte.jakobsen@rsyd.dk. Rekvirering af funktionsbeskrivelse kan ske hos sekretariatschef Joan Frandsen joan.frandsen@rsyd.dk .

 

Ansøgning

Bedømmelse af ansøgers faglige kvalifikationer vil tage udgangspunkt i ansøgers egne oplysninger om egne kvalifikationer indenfor hver af de 7 lægeroller.

 

Ansøgning vedlægges kopi af speciallægeautorisation og CV indeholdende publikationsliste. Den stiles til afdelingsledelsen og ønskes sendt elektronisk via nedenstående ansøgningslink ”Søg Stillingen”. Ansøgningsfrist er den 30. maj 2021.

 

Ved evt. ansættelse skal der indhentes børneattest. Denne fås hos Rigspolitiet efter forudgående aftale med dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Joan Frandsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215661
  • Quick-nr.
    410035
  • Indrykningsdato
    17-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Joan Frandsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215661
  • Quick-nr.
    410035
  • Indrykningsdato
    17-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.