Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg

Overlæge i psykiatri - evt. børnepsykiater

Psykiatrisk Afdeling Svendborg søger en overlæge i Psykiatri – gerne evt. en børnepsykiater

Psykiatrisk afdeling i Svendborg dækker de fem kommuner Fåborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Langeland og Ærø.

Afdelingen er under stor ombygning, og vi ser frem til at kunne indvie vores nye afsnit P1 til sommer 2021. Det er en spændende tid, med rigtig gode rammer på vej, som vi håber du har lyst til at være en del af.

Hvem er vi på P1?

Vi er et afsnit i udvikling og med masser af spændende faglige udfordringer.

Vi er lige nu et åbent afsnit med speciale i stofudløste psykoser, afrusning, ADHD, angst, belastninger, OCD og personlighedsforstyrrelser. Vi har plads til 15 patienter, hvoraf 1 plads er patientstyret.

Fra sommeren 2021 flytter vi retur til vores totalrenoverede afsnit, ligeledes med plads til 15 patienter, fordelt på minimum 8 patienter i åbent regi og max 7 i skærmet regi og fortsat 1 patientstyret plads.

Psykiatrisk afdeling Svendborg består af 3 sengeafsnit samt et lokalpsykiatrisk ambulatorie. Alle sengeafsnittene er opdelt efter diagnoser, og vil alle fungere som integrerede afsnit efter flytningen. Vi samarbejder tæt på tværs i huset.

Ud over de nævnte specialer har vi desuden visiteret PAM funktion, der medfører et øget flow med ganske kort indlæggelsestid. Du må derfor godt kunne lide, at tingene nogle gange går stærkt.

Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, hvor pårørende, Lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens indlæggelsesforløb.

Vi er en fagligt engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt. Personalegruppen består af en overlæge, en afdelingslæge/almenmediciner, en funktionsleder, en stedfortræder, yngre læger, psykolog, elever/studerende, socialrådgiver, peermedarbejder og lægesekretær. Desuden er afsnittet bemandet med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialpædagog, der alle fungerer som kontaktpersoner for indlagte patienter.

Vi arbejder med en række udviklingsopgaver, som du bliver en del af og får indflydelse på. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og tvang, styrkelse af deeskalering, nye ideer til pårørendekontakt, inddragelse af patienten i udarbejdelsen af behandlingsplaner, implementering af Safewards, og projekt omkring Åben Dialog.

Dine opgaver bliver at:

  • Fungere som overlæge i en kompleks og spændende hverdag med tætte samarbejdsrelationer i og uden for huset.
  • Indgå i bagvagtsfunktionen på Psykiatrisk Afdeling Svendborg, hvis du er overlæge i psykiatri. Dette vil ikke blive aktuelt, hvis du er børnepsykiater.     

Vi ser gerne, at du bidrager med:

  • Nye tanker og kreativitet.
  • Bred lægefaglig uddannelse og erfaring.
  • Interesse for - uddannelse i - eller erfaring med - psykoterapi.
  • Interesse for kognitiv terapi, psykopatologi, diagnosticering og behandling af ADHD, PTSD og personlighedsforstyrrelser.
  • Et rigt læringsmiljø.
  • Interesse for arbejdet med patienter ift. ovenstående kliniske diagnoser.
  • Gode samarbejdsevner og styrkelse af matrixsamarbejdet.
  • Evne og vilje til at samarbejde med flere personkategorier.

Ansøgningsprocedure, løn- og ansættelsesforhold

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis samt dokumentation for tidligere ansættelser og erfaring. Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Carsten Blus-Pedersen på tlf. 21 45 98 74.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    215701
  • Quick-nr.
    410177
  • Indrykningsdato
    19-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    215701
  • Quick-nr.
    410177
  • Indrykningsdato
    19-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job