Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Forebyggelseskonsulenter med særligt fokus på deeskalering, nedbringelse af tvang og et trygt og sikkert miljø for patienter og kolleger
På de psykiatriske sengeafsnit i Gentofte har vi allerede rigtig gode erfaringer med at nedbringe tvang, deeskalering og forebyggelse. Som det nyeste tiltag etablerer vi nu et team af forebyggelseskonsulenter internt på matriklen.
Er du ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske? Vil du være med fra start, så er du måske vores nye forebyggelseskonsulent.
Bliv en del af plejen på afsnit 19.1 og på tværs af matriklens afsnit som forebyggelseskonsulent
Din vigtigste rolle som forebyggelseskonsulent bliver at sikre en tidlig, forebyggende og deeskalerende indsats med afsæt i Safewards på tværs af sengeafsnittene på Gentofte matriklen.
Du vil have 4-6 vagter som forebyggelseskonsulent om måneden. Øvrige arbejdsdage vil du indgå i plejegruppen på lige vilkår med dine kollegaer på intensivt sengeafsnit 19.1.
Eksempler på opgaver som forebyggelseskonsulent vil være at:
- Skabe overblik over potentielt urolige situationer på tværs af matriklen
- Hjælpe til med at deeskalere en given situation
- Gå opsøgende runder på afsnittene, hvor du sikrer, at der er lavet akut & patientplaner for håndtering ved patienter med en høj Brøset-score.
- Bistå kollegaer i udarbejdelsen af forhåndstilkendegivelser, akutplaner og patientplaner
- Sparre med og vejlede kollegerne i på de enkelte sengeafsnit for at opnå et bedre og mere sikkert patientforløb og et trygt og sikkert arbejdsmiljø
- Tilbyde patienter deltagelse i aktiviteter i mindre grupper eller individuelt
- Pleje, behandling og dokumentation i SP
Som forebyggelseskonsulent møder du ind som en ekstra ressource i relevante vagtlag i hverdage og weekender.
Du tilbyder din hjælp og ekspertise hvor behovet er, du hjælper dine kollegaer i akutte situationer, og fungerer som støtte og sparring i forhold til det deeskalerende arbejde og forebyggelse af tvang i hverdagen.
Stillingerne kan varetages af sygeplejersker, SSA’er, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Når du bliver ansat som forebyggelseskonsulent skal du, uanset faggruppe, desuden varetage almindelig plejepersonale funktion på lukket sengeafsnit 19.1 på de arbejdsdage hvor du ikke har forbyggelseskonsulentfunktionen.
Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
- Du er med i opstartsfasen. Da det er en ny funktion, vil du få indflydelse i forhold til udvikling af rutiner og procedurer sammen med dine kollegaer og ledelse.
- Et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af team, hvor arbejdsmiljø er i fokus, blandt andet i forhold til trivsel, udvikling og sikkerhed.
- Introduktion på tværs af og udarbejdelse af nye arbejdsgange i huset vil fylde meget i starten, indtil forebyggelsesteamet er i fuld drift.
Vores forventninger til dig
Du har en stærk faglighed. Rollen kræver noget erfaring. Derfor forventer vi, at du er uddannet sygeplejerske, SSA, ergo- eller fysioterapeut, at du har psykiatrisk erfaring og gerne fra intensivt regi. Du bruger din viden indenfor deeskalering til at forbedre, hvordan vi håndterer de akutte situationer.
Du kan skabe overblik i urolige situationer. Du trives i et miljø hvor tempoet til tider er højt, og du ikke ved præcis, hvad dagen bringer. I denne rolle, hvor du skal være rollemodel og sparringspartner for dine kollegaer, er din vigtigste styrke dit rolige væsen. Du signalerer ro og overblik, selvom du lige er løbet til alarm fra en anden afdeling.
Du er empatisk. Du har lyst til at arbejde med nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund og forbedre, forstå og forandre deres liv. Og du bruger din forståelse for andre mennesker til at samarbejde med patienter og kolleger.
Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.
Indflytningen foregår i faser. I 2022 flytter afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit samles i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2024 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.
Da indflytningen sker i faser og centret skal fraflytte Rigshospitalsmatriklen i 2022 vil nogle afsnit og enheder oplever at skulle bo midlertidigt i nyrenoverede bygninger på vores Frederiksberg-matrikel. Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.
Løn- og ansættelsesforhold
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Dine mødetider som FK vil ligge i tidsrummet i hverdagene fra kl. 13.00-21.00/22.00 og i weekenden fra kl. 9.00-21.00.
Dine arbejdstider i plejegruppen, de dage du ikke varetager FK funktionen, vil være almindelige dag-, aften- og/eller nattevagter.
Du skal forvente weekendarbejde hver 2. eller hver 3. weekend.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lisbeth Kristensen på telefon 4010 1645 eller mail: lisbeth.kristensen@regionh.dk
Søg stillingen via link på siden senest den 11. juni 2021
Vi forventer at holde samtaler den 16. og 17. juni 2021.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Lisbeth Kristensen - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232204 - Quick-nr.
410211 - Indrykningsdato
19-05-2021 -
Ansøgningsfrist
11-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Lisbeth Kristensen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232204 - Quick-nr.
410211 - Indrykningsdato
19-05-2021 -
Ansøgningsfrist
11-06-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til nattevagtstilling søges til Psykiatrisk Center København, affektivt sengeafsnit 6111
Psykiatrisk Center København | Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Er du social- og sundhedsassistent og glad for nattevagter? Vær med til at give patienterne en tryg nat – Afsnit 811, Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
04-06-2025 -
SOSU-assistent søges til socialpsykiatrisk døgntilbud
Den Sociale Virksomhed | Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Socialpædagog Frederikssund
Den Sociale Virksomhed | Åbjergvej 32, 3600 Fred
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
02-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Social- og sundhedsassistent til nattevagter på Akut psykiatrisk modtageafsnit D3, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2605 glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
29-05-2025