Kvindesygdomme og Fødsler, Fødeafsnittet
Sundvej 30, 8700 Horsens
Jordemødre til fødeafsnittet, Horsens
Jordemødre søges Fødeafsnittet i Horsens.Et fødested, der kendetegner sig ved at være i vækst og have et stærkt fokus på trivsel, kvalitet og meningsfulde patientforløb.
Vi har vikariater af længere varighed (flere årsvikariater), samt nogle kortere vikariater hen over sommeren.
Vi ønsker jordemødre der:
- gerne vil levere høj faglig kvalitet - stærkt forankret i samarbejdet med familierne og vores tværfaglige samarbejdspartnere.
- har mod og lyst til at reflektere over egen praksis i et trygt fællesskab
- er bevidste om deres ansvar for at få fællesskabet til at fungere
Kan du se dig selv i det - så tilbyder vi dig:
- En afdeling hvor vi er passionerede omkring det individuelle og fagligt meningsfulde patientforløb
- En afdeling hvor alle medarbejdere får ansvar og medindflydelse
- En afdeling med et godt kollegialt sammenhold, et godt arbejdsmiljø og fokus på bevarelse af dette.
- En afdeling hvor der er en stærk tradition for teamsamarbejde. Både i forbindelse med det akutte arbejde, men også i forbindelse med kvalitetsarbejde, udvikling og arbejdsmiljø.
- En afdeling, hvor alle har mulighed for at byde ind med ideer og forbedringer, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Holdet på Fødeafsnittet udgøres af ca. 50 jordemødre med, jordemoder Thea Teglbjærg, som nærmeste daglige leder. Du vil dog komme til at kende det tværfaglige ledelsesteam, funktionsledelsen og afdelingsledelsen godt, da vi arbejder udtalt på tværs i afdelingen. Vi har eksempelvis jordemødre ansat på afsnit for Mor og Barn, som også varetager en ugentlig jordemoderkonsultation. Vi tror på at medarbejdere, der laver det, de brænder for, bliver både dygtigere og gladere, og vi er overbeviste om, at det gør en forskel for de familier, der skal føde hos os.
I samme tråd, tror vi på, at vi skal dyrke stærke, ærlige og omsorgsfulde relationer i vores kollegiale og tværfaglige samarbejde for at kunne levere den bedste kvalitet. Derfor prioriterer vi kollegiale arrangementer – sociale som faglige - to årlige velplanlagte obstetriske team-trænings seancer samt sparring om familierne, feedback og "team talks".
Der samarbejdes i det daglige tæt med vores engagerede læger, barselssygeplejersker/jordemødre samt sekretærer og sonografer.
Vi er på mange måder et helt særligt fødeafsnit, men specielt organisatorisk skal det nævnes, at vi er et fødeafsnit med knap 2300 fødsler uden en fysisk børneafdeling på matriklen.
Den opgave løser vi ved at have et stærkt "set up" af jordemødre, sygeplejersker, gynækologiske og obstetriske læger og vores anæstesiafdeling omkring den akutte behandling af det nyfødte barn. I det "set up" indgår også, at vi har et formaliseret og velfungerende samarbejde med Aarhus Universitetshospital i forbindelse med den svært patologiske graviditet og det syge nyfødte barn/foster
Og lidt mere omkring det organisatoriske: Vi har kliniske jordemodersupervisorer i alle vagter. Vi har jordemoderkonsultationer i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. 4 kendte jordemoderordninger. Derudover har du som jordemoder mulighed for at varetage ambulante funktioner i Efterfødselsklinikken og i vores Klinik for Gravide.
Send dit CV og din ansøgning med uddybning af, hvordan du ser dig selv i vores afdeling – gerne med fokus på din passion og hvad du er særlig stolt af at være god til, fagligt og som menneske.
Ansøgningsfrist d. 26. maj 2021. Ansættelsessamtaler afholdes d. 28/5 2021. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af fødeafsnittet Thea Teglbjærg, tlf. 61363378.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens -
Kontaktperson
Thea Friis Reimer Stubbe Teglbjærg - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
30565 - Quick-nr.
410219 - Indrykningsdato
19-05-2021 -
Ansøgningsfrist
26-05-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Thea Friis Reimer Stubbe Teglbjærg - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
30565 - Quick-nr.
410219 - Indrykningsdato
19-05-2021 -
Ansøgningsfrist
26-05-2021 (udløbet)