Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingslæge/overlæge til Afdeling for Røntgen og Skanning (onkoradiologi), Diagnostisk Center, Rigshospitalet

En stilling som afdelingslæge eller overlæge i Region Hovedstaden på Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet på Blegdamsvejmatriklen med funktion inden for onkoradiologien er ledig til besættelse pr. 1. september 2021 eller snarest derefter.

Klinikken og sektorens ansvars- og arbejdsopgaver 
Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet, varetager radiologiske undersøgelser og interventioner. Afdelingen har lokal-, land/landsdelsfunktion samt universitetsfunktion. Der modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne samt Grønland. Afdelingen samarbejder med alle sengebærende afdelinger og ambulatorier på Rigshospitalet og har alle modaliteter inden for konventionel radiologi, snitbilleddiagnostik med ultralyd, MR- og CT-scanning samt intervention bl.a. inden for kardiovaskulær diagnostik. Afdelingen er beliggende på to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej. Stillingen er placeret på Blegdamsvejmatriklen. 

Afdeling for Røntgen og Skanning er en travl afdeling, som beskæftiger sig med både akutte og elektive, højt specialiserede undersøgelser. En stor del af patienterne på Blegdamsvejmatriklen er onkologiske patienter, både under udredning for kræftsygdomme og i kontrolforløb. Sektoren varetager foruden onkoradiologi, thorax-, abdominal- og uroradiologi samt børneradiologi. Der er desuden en stor organtransplantationsaktivitet på Rigshospitalet. 

Arbejdsopgaver
Overlægens arbejdsopgaver vil hovedsagelig bestå den daglige beskrivelse og konferering af undersøgelser indenfor det onkoradiologiske område.
Desuden forventes overlægen at deltage i undervisning og uddannelse af afdelingens studerende og uddannelseslæger. Der er mulighed for deltagelse i forskningsprojekter.

Kvalifikationer
Stillingerne ønskes besat med speciallæge i diagnostisk radiologi med bredt kendskab til moderne billeddiagnostik.
En overvejende del af arbejdsopgaverne er CT-skanninger. En del undersøgelser er dog under omlægning til MR-skanning, så nogen erfaring indenfor dette vil være fordelagtigt.
En specifik funktionsbeskrivelse og udviklingsplan vil blive udarbejdet ved ansættelsen, afhængig af kompetencer og ønsker samt ved de årlige MUS- samtaler. 

Vagt 
Stillingen er vagtfri. (Hvis ansøgeren ønsker det, kan den dog gøres vagtbærende).

Løn- og ansættelsesforhold 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes lønnings- og takstnævn.
Såfremt ansøger allerede er tjenestemand i Region Hovedstaden vil evt. ansættelse kunne ske på tjenestemandsvilkår. Ansættelsen sker i Region Hovedstaden med tjeneste indtil videre på Afdeling for Røntgen og Skanning, Blegdamsvej matrikel, Thorakoabdominal sektor. 

Reference
Stillingen refererer til afdelingens ledende overlæge og i det daglige arbejde til den daglige driftsansvarlige overlæge.  

Yderligere information
Yderligere information om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til enten den dagligt driftsansvarlig overlæge i sektoren Claus V. Jensen, på telefon: 35 45 89 57, e-mail: claus.v.jensen@regionh.dk eller fg. ledende overlæge Martin Lundsgaard Hansen, på telefon: 35 45 61 09, e-mail: martin.lundsgaard.hansen@regionh.dk. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Nadia Petersen: telefon, 35 45 84 38, e-mail: nadia.petersen.01@regionh.dk.

Ansøgning
Ansøger bedes fremsende motiveret ansøgning og i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller samt vedhæfte speciallægeautorisation og CV. 

Ansøgningsfrist senest den 3. juni 2021.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 37 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.
Centret rummer Afdeling for Røntgen og Skanning, Klinisk Biokemisk Afdeling, Patologiafdelingen, Klinisk Immunologisk Afdeling (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Genomisk Medicin, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    claus jensen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232207
  • Quick-nr.
    410221
  • Indrykningsdato
    19-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    claus jensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232207
  • Quick-nr.
    410221
  • Indrykningsdato
    19-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job