Region Hovedstaden
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Overlæge ved endokrinologisk område, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev og Gentofte Hospital
Vi søger en dynamisk overlæge til vores endokrinologiske område per 1. august 2021 eller efter aftale.
Kvalifikationer
Vi ønsker at besætte stillingen med en speciallæge i endokrinologi. Vi lægger vægt på, at du har gode tværfaglige samarbejdsevner og har lyst til nytænkning og samarbejde såvel indenfor som på tværs af vores specialer og afdelinger. Vi ønsker at udvide vores tilbud om ultralydsskanning inkl. finnålsaspiration af gl. thyreoidea til at gælde for alle vores patienter indenfor vores optageområde. Skulle du have kliniske og eller forskningsmæssige kompetencer indenfor dette område vil det være en fordel, men ikke en nødvendighed.
Afdeling for Medicinske Sygdomme
Vi er en stor medicinsk afdeling, med opgaver på såvel Herlev- som Gentoftematriklen. Udover endokrinologi på højtspecialiseret- og regionsfunktionsniveau varetager vi også specialerne infektionsmedicin, lungemedicin og geriatri, ligesom vi har det lægelige ansvar for modtagelsen af akutte medicinske patienter på begge matrikler. Afdelingen driver end videre en lang række specialambulatorier og diagnostisk enhed.
Endokrinologisk område
Det endokrinologiske område har aktivitet på begge vores hospitalsmatrikler. På Gentoftematriklen står specialet for den daglige drift af 21 af matriklens i alt 74 medicinske sengepladser, på Herlevmatriklen 17 ud af 75 senge. Bortset fra osteoporoseklinikken er den ambulante endokrinologi, medicinsk daghospital og diagnostisk enhed placeret på Herlevmatriklen. Der må forventes en yderligere sammenlægning af de respektive funktioner i de kommende år. Forskning og uddannelse prioriteres højt, og har et stærkt fundament på begge matrikler.
Arbejdsforhold
Vi forventer, at overlægen indgår i endokrinologisk ambulatorium, daghospital, diagnostisk enhed, stuegang og bagvagt efter nærmere aftale på linje med områdets øvrige speciallæger. Vi forventer endvidere, at overlægen deltager i afdelingens undervisnings- og forskningsmæssige forpligtigelser.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftalen for overlæger indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger/Foreningen af yngre læger
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos ledende overlæge Lotte Usinger, tlf. 2045 2561 og/eller specialeansvarlig overlæge Ebbe Winther Jensen tlf. 3868 9530
Ansøgningsprocedure:
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Ansøgningsfrist torsdag den 3. juni.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Lotte Usinger - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232236 - Quick-nr.
410314 - Indrykningsdato
20-05-2021 -
Ansøgningsfrist
03-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Lotte Usinger - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232236 - Quick-nr.
410314 - Indrykningsdato
20-05-2021 -
Ansøgningsfrist
03-06-2021 (udløbet)