Region Hovedstaden
Digevej 110, 2300 København S
Brænder du for at lede arbejdet med psykoterapi? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som ledende overlæge
Her får du en unik mulighed for at blive en del af et team på et dynamisk center, hvor patienten er i centrum. Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne.
Velkommen indenfor hos psykoterapeutisk afsnit
I psykoterapeutisk afsnit på PC Amager varetager vi behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser i henhold til beskrivelserne for ”pakke-forløb”. Vi varetager behandling af depressiv enkeltepisode og periodisk depression på hovedfunktionsniveau og behandling af personlighedsforstyrrelser på både hoved- og regionsfunktionsniveau.
De psykoterapeutiske metoder, der anvendes i afsnittet er kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi og dynamisk/mentaliseringsbaseret terapi, hvorfor det er en fordel – men ikke et krav – at du som ansøger har kendskab hertil, gerne på specialistniveau.
I psykoterapeutisk afsnit har vi inden for de senere år gennemgået en forbedringsproces med fokus på at imødekomme et øget kapacitetshensyn.
Vi er således blevet flere medarbejdere i afsnittet, og vi har nyligt organiseret behandlingen i to team; team A, som varetager hovedfunktion for ængstelig-evasiv personlighedsstuktur samt regionsfunktion for patienter med personlighedsforstyrrelser af både emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type og ængstelig-evasiv type samt team B, som varetager hovedfunktionspakkeforløb for depression og emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvilke kliniske arbejdsopgaver vil du få?
-
Indledende vurderinger
-
Speciallægetider/vurdering af medicinsk behandling
-
Deltage i gruppeterapi
-
Varetage individuelle terapiforløb
-
Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende
-
Deltage i undervisning af kolleger og studerende
-
Udøve supervision, dels internt i afsnittet, dels af yngre læger i speciallægeuddannelsen
Hvilke ledelsesmæssige opgaver vil du få:
-
Sikre daglig kapacitetsstyring og flow i afsnit
-
Sikre forankring af forbedringsarbejde med afholdelse af ugentlige forbedringsmøder samt deltagelse i forbedringsmøde, ambulant lederforum og temadage med de øvrige ambulante ledere
-
Afholde dialogmøder med Centerledelsen
-
Personaleansvar i samarbejde med afsnitsledende specialpsykolog (ansættelser, MUS, kursusdeltagelse, økonomisk overblik, ferieafvikling, arbejdsmiljø, planlægge lokale temadage m.v.). Du er nærmeste leder for afsnittets 5 speciallæger.
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse.
Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri. Har du psykoterapeutisk specialistgodkendelse og evt. supervisorgodkendelse er det en fordel, men ikke en nødvendighed. Vi kan tilbyde uddannelse heri.
Derudover søger vi dig, der:
-
Engagerer dig i den daglige drift og bidrager med din faglighed
-
Udviser fleksibilitet
-
Bidrager aktivt og med initiativ til fortsat at sikre et godt arbejdsmiljø og sikre et godt tværfagligt samarbejde.
-
Han positiv indstilling og en god portion humor
Hvad tilbyder vi dig?
-
sammenhæng mellem klinikken og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med daglig mulighed for undervisning. Har du interesse for forskning er der flere muligheder herfor – Psykiatrisk Center Amager er i gang med at opbygge forskningsenhed med fokus på socialt udsatte, særligt hjemløshed, men også patientens oplevelse af tvangsindgreb.
-
medarbejdere og synlige ledere med engagement, humor og god kollegial sparring
Om os
Vi er en ambulant enhed med 28 personaler: 5 speciallæger, psykologer, tværfagligt behandlerpersonale, ½ socialrådgiver og sekretærer. Vi er kendetegnet ved vores stærke tværfaglige samarbejde, en høj grad af selvstændighed blandt medarbejderne, gensidig respekt og ansvarlighed for afsnittets opgaver.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2021 eller snarest derefter.
Stillingen er 37 timer ugentligt. Stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra kl. 15.30-20.00 månedligt samt en weekend hver anden måned. Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her
Region Hovedstaden indfører per 1. januar 2020 ”røgfrie arbejdspladser”. Det vil sige, at det fra årsskiftet ikke længere er tilladt at ryge i arbejdstiden.
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.
Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef René Sjælland på rene.sjaelland@regionh.dk samt 2172 9501 eller afsnitsledende specialpsykolog Kirsten Bonderup Kirstein på kirsten.bonderup.kirstein@regionh.dk .
Søg stillingen via link på siden senest 21/6-21
Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst.
Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit.
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium, et Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse samt et botilbudsteam.
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.
Du kan læse mere om centret her
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Rene Sjælland - Adresse
Digevej 110, 2300 København S - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232318 - Quick-nr.
410481 - Indrykningsdato
25-05-2021 -
Ansøgningsfrist
21-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Digevej 110, 2300 København S -
Kontaktperson
Rene Sjælland - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232318 - Quick-nr.
410481 - Indrykningsdato
25-05-2021 -
Ansøgningsfrist
21-06-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Afsnitsledende overlæge der vil gå forrest i behandlingen af psykose lidelser
Psykiatrisk Center København | Nrd. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge | PsykiatriOpslået
08-07-2025Ansøgningsfrist
22-08-2025 -
Speciallæge til ny stilling med funktion i både døgnafsnit og på ambulatorie på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Overlæge | PsykiatriOpslået
30-07-2025Ansøgningsfrist
24-08-2025 -
Vi søger en ambitiøs afsnitsledende overlæge for ECT og neurostimulation, på Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nrd. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge | PsykiatriOpslået
03-07-2025Ansøgningsfrist
08-08-2025 -
Vil du være med til at videreudvikle fremtiden inden for akut psykiatrisk behandling i Danmarks største psykiatriske akutmodtagelse? Vi søger en ledende overlæge til Psykiatrisk Akutmodtagelse Ny Psykiatri Bispebjerg – Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
Overlæge | PsykiatriOpslået
16-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025