Region Hovedstaden
Borgervænget 7, 2100 København Ø
Klinisk IT-konsulent til Sundhedsplatformen på Rigshospitalet og Bornholms hospital (forlænget frist)
Kombinationen af sundhed, it og data har store potentialer, og Regionsrådets politiske ambitioner for Sundhedsplatformen er klare: Klinikerne skal have mere tid til patienten. Systemets kvalitet skal højnes. Sundhedsdata skal anvendes mere effektivt, og patienter skal inddrages mere. Vi søger en ny klinisk it-konsulent, der skal understøtte klinikere i anvendelse af Sundhedsplatformen (SP) og derved bidrage til at løfte potentialet.
Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsdigitalisering med godt 1.000 medarbejdere. I CIMT udvikler, vedligeholder og supporterer vi Region Hovedstadens it-systemer. Du vil blive ansat i sektionen SP Anvendelse Rigshospitalet og Bornholm Hospital, hvor du vil blive en del af et tæt samarbejdende team.
Om SP Anvendelse
Vi arbejder på hele tiden at være et skridt foran klinikken i forhold til viden og udviklingen af Sundhedsplatformen, så vi bliver ved med at være en relevant samarbejdspartner for hospitalerne. Vi tager initiativ til at samarbejde med udviklingsorganisationen i CIMT og påtage os nye ansvarsområder.
Vores værdier er:
- høj faglighed
- fleksibilitet
- kundeservice
- godt kollegaskab
Om stillingen
Du får en central rolle i at understøtte effektiv anvendelse af Sundhedsplatformen i tæt samarbejde med ledelser, SP-nøglepersoner og kolleger.
Det er målet, at du opnår en bred og sammenhængende viden om Sundhedsplatformen, så du kan understøtte brugerne af SP på tværs af faggrupper og forløb. Som klinisk it-konsulent arbejder du helt tæt på klinikernes hverdag og skal derfor være tiltrukket af at skabe resultater på deres præmisser. Derudover vil du skulle bidrage i it-relaterede projekter på hospitalet.
Jobbet kræver stor selvstændighed og ansvarlighed – både i den direkte kontakt med klinikere på Rigshospitalet og Bornholms Hospital, samt deltagelse i projekter og tiltag på tværs af hospitaler.
Opgaver
Udover at forbedre anvendelsen af Sundhedsplatformen i afdelingerne, i tæt kontakt med samarbejdspartnerne på hospitalerne, vil dine opgaver blandt andet være, at:
- være sparringspartner for de kliniske ledelser og SP-nøglepersoner gennem en solid indsigt i SP-funktionaliteter
- indgå i analyser af problemstillinger i forhold til klinisk praksis og SP
- indgå i udvikling og vedligehold af uddannelsesmaterialer
- indgå i konfigurerings- og testopgaver
- indgå i et tæt samarbejde med kolleger i CIMT med særligt fokus på SP-udvikling og opdateringer
- understøtte implementeringsprojekter vedrørende nye sundheds-IT-værktøjer og funktionaliteter i SP
- forestå ad hoc-undervisning i tæt samarbejde med hospitalet
- udbygge og vedligeholde samarbejdet med SP-nøglepersoner på hospitalet
- deltage i målrettede indsatser og kampagner på tværs af hospitalerne
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være sundhedsfaglig, hvor du har flere års erfaring i en IT-relateret rolle eller indgående kendskab til SP og det daglige arbejde i klinikken. Vi forventer, at du kan arbejde analytisk og udviklingsorienteret.
Du skal have en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser, og du skal kunne kommunikere klart, aktivt og troværdigt.
Derudover forventer vi, at du:
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og komme i mål med opgaver
- Trives i et arbejdsfelt, hvor klinisk praksis og sundheds-IT skal spille sammen og trives med at identificere udviklingsområder og have dialog med mange forskellige faggrupper
- Er serviceminded
- Har et bredt kendskab til SP – gerne på flere områder
- Har blik for klinikernes problemstillinger og kan se helheder
- Kan arbejde projektorienteret og understøtte implementeringsprocesser
- Deler viden og søger sparring og støtte fra dine kollegaer
- Kan begå dig på alle niveauer i en organisation og tilpasse din kommunikation til situationen
Vi tilbyder
Hos os får du en spændende stilling med mange forskelligartede opgaver, der skal understøtte hospitalernes anvendelse af SP. Det er et selvstændigt job med stor indflydelse på indhold, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Med et job hos os får du et arbejde i et dynamisk og tværfagligt miljø med faglige udfordringer. Vi giver dig relevant uddannelse/træning inden for fagområdet, og du får mulighed for at arbejde i et spændende felt mellem teknik og det kliniske arbejde på hospitalerne, og med indflydelse på planlægning af din arbejdstid.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og dit mødested vil være i enheden SP Anvendelses lokaler på Blegdamsvej.
Du skal dog forvente, at din arbejdsdag foregår på en eller flere af regionens matrikler.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 3. juni 2021.
Samtaler afholdes i uge 23.
Forventet tiltrædelse er den 1. august 2021 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Nina Jackman på tlf.: 29 13 09 64.
Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) som arbejdsplads
CIMT er med cirka 900 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler It, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.
Vi hjælper hospitalerne til at bruge teknologien rigtigt og effektivt, så borgerne får den bedste behandling. Samtidig vil vi bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet, fordi effektiv og brugervenlig teknologi er en forudsætning for behandling af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/imt
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Koncerncentre -
Kontaktperson
Nina Jackman - Adresse
Borgervænget 7, 2100 København Ø - Stillingstyper
Administrativ sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
231683 - Quick-nr.
410734 - Indrykningsdato
28-05-2021 -
Ansøgningsfrist
03-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Koncerncentre - Adresse
Borgervænget 7, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Nina Jackman - Stillingstyper
Administrativ sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
231683 - Quick-nr.
410734 - Indrykningsdato
28-05-2021 -
Ansøgningsfrist
03-06-2021 (udløbet)