Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 1, opg. 12, 4. sal, 2900 Hellerup
Overlæge til skulder/albuekirurgisk sektion, Herlev og Gentofte Hospital
Skulder-/Albuekirurgisk sektion på Herlev og Gentofte Hospital søger en overlæge pr. 1. september 2021.
Sektionen varetager behandlingen af skulder- og albuekirurgiske tilstande på hoved-, regions- og højt specialiseret funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning for ortopædisk kirurgi.
Overlægen bliver tilknyttet skulder- og albuesektionen med funktion på både Gentofte og Herlev Hospital.
Stillingen er vagtfri.
Vi søger en speciallæge i ortopædisk kirurgi som kan varetage behandling på højt specialiseret niveau, og som har interesse for udvikling af skulder- og albuekirurgien. Der søges en overlæge med forskningserfaring, erfaring med skulderprotesekirurgi og interesse i internationalt samarbejde jf. stillingsbeskrivelsen.
Det forventes, at der udvises interesse for og aktiv deltagelse i beskrivelse af patientforløb og nye behandlingsprincipper, og at overlægen vedligeholder sin viden inden for fagspecifikke område. Herudover at fremme det tværfaglige samarbejde på afdelingen, samarbejde med primærsektoren og tage del i uddannelsen af yngre læger og medicinstuderende.
Det forventes, at overlægen udviser lederadfærd, medvirker til højt informationsniveau i afdelingen og aktivt bidrager til, at afdelingens økonomi overholdes, og at målene for produktion nås.
Herlev og Gentofte Hospital er fordelt på hospitalerne således, at behandling indenfor den akutte kirurgi hovedsageligt foretages på Herlev Hospital og den planlagte kirurgi på Gentofte Hospital under indlæggelse.
Ansøgeren skal være speciallæge i ortopædkirurgi.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, Curriculum Vitae samt beskrivelse af kvalifikationer inden for de syv lægelige kompetenceområder.
OM AFDELINGEN
På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, får du 350 kolleger fordelt på to matrikler. Afdelingen har årligt 70.000 ambulatoriebesøg og 68 OP-lejer ugentligt og 106 senge.
Afdelingen har hovedfunktion inden for traumatologi, infektionskirurgi og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod- og ankelkirurgi samt alloplastikkirurgi samt højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi.
På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi arbejder vi efter Hospitalets ambition ”Godt behandlet”.
Vi varetager den akutte behandling på Herlev Hospital og den elektive behandling foregår på begge matrikler med den største elektive aktivitet på Gentofte Hospital.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Anne Kathrine Belling Sørensen på telefonnummer 3867 3268.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 20. juni 2021
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Anne Kathrine Belling Sørensen - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, opg. 12, 4. sal, 2900 Hellerup - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
232439 - Quick-nr.
410772 - Indrykningsdato
28-05-2021 -
Ansøgningsfrist
20-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, opg. 12, 4. sal, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Anne Kathrine Belling Sørensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
232439 - Quick-nr.
410772 - Indrykningsdato
28-05-2021 -
Ansøgningsfrist
20-06-2021 (udløbet)