Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge til Klinisk Genetisk Afdeling, Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Hermed opslås en stilling som overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1.8.2021. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Om Klinisk Genetisk Afdeling
Klinisk Genetisk Afdeling, Diagnostisk Center, er en højt specialiseret enhed i Region Hovedstaden, som tilbyder genetisk udredning og rådgivning for arvelige sygdomme herunder prænatal diagnostik. Afdelingen har ambulatoriefunktioner for arvelige sygdomme samt speciallaboratorier indenfor molekylærgenetisk diagnostik, diagnostik af kromosomsygdomme, maligne hæmatologiske sygdomme og metaboliske sygdomme. Klinisk Genetisk Afdeling er pt. fysisk opdelt på to matrikler: Blegdamsvej i København og Gl. Landevej i Glostrup.
Arbejdsopgaver
Overlægen vil blive ansat ved Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet.
I Klinisk Genetisk Afdeling vil ansvarsområdet omfatte
- tilrettelæggelse og ledelse af de lægefaglige opgaver i forhold til genetisk rådgivning af arvelige syndromer med svær global udviklingsforstyrrelse, dysmorfologi og vaskulære malformationer.
- at være lægelig kontaktperson i Center for Fragilt X
- at lede afdelingens visitationsteam
- at iværksætte udviklingsopgaver
- at iværksætte forskningsopgaver
- at medvirke ved ansættelse eller afskedigelse af personale i rådgivningsfunktionen
Overlægen bidrager til den kliniske undervisning af studerende og yngre læger og forventes at deltage i forsknings- og uddannelsesopgaver.
Vi tilbyder
Et udfordrende job, hvor du møder patienter (og familier) med en bred vifte af komplekse og sjældne sygdomme og får mulighed for at arbejde sammen med multidisciplinære teams med høj udviklings- og forskningsaktivitet. Stillingen er vagtfri.
Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i klinisk genetik. Speciallægen skal have stor erfaring med genetisk og klinisk differentialdiagnostik og med genetisk rådgivning af patienter og familier med arvelige sygdomme. Speciallægen forudsættes endvidere at have forskningserfaring inden for området, på ph.d- niveau eller tilsvarende og at være forskningsmæssigt aktiv på internationalt niveau. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv kompetenceområder / lægeroller jfr. Region Hovedstadens "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden".
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes lønnings- og takstnævn.
Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos ledende overlæge, ph.d. Birgitte Rode Diness, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet , tlf: 5155 8778 eller e-mail: Birgitte.rode.diness@regionh.dk).
Ansøgning med CV, publikationsliste og redegørelse for de syv lægelige kompetencer sendes via linket ”Søg job”:
Ansøgning
Ansøgning med redegørelse for de syv lægelige kompetencer sendes via linket sammen med CV, autorisationsbevis for speciallægeanerkendelse samt publikationsliste. Publikationer skal ikke medsendes, men vil blive indhentet, såfremt bedømmelses- eller ansættelsesudvalget ønsker dette.
Ansøgningsfristen er d. 21. juni 2021.
Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 37 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Klinisk Biokemisk Afdeling, Patologiafdelingen, Klinisk Immunologisk Afdeling (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Genomisk Medicin, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Birgitte Diness - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk genetik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232460 - Quick-nr.
410842 - Indrykningsdato
31-05-2021 -
Ansøgningsfrist
21-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Birgitte Diness - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk genetik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232460 - Quick-nr.
410842 - Indrykningsdato
31-05-2021 -
Ansøgningsfrist
21-06-2021 (udløbet)