Sengeafsnit for Retspsykiatri S9
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske til sengeafsnit S9
Sygeplejersker søges til retspsykiatrisk sengeafsnit s9Vi søger vi pr. 1. august 2021, eller efter aftale, en sygeplejerske til en 37 timers stilling, i skiftende vagter. Du har mulighed for at lave aftale om at arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter.
Vi søger en ny kollega, der har lyst, mod og energi til at blive en del af en engageret, kreativ og dygtig personalegruppe, hvor vi hjælper og støtter hinanden og hvor vi ser samarbejdet mellem kollegaer og patienter som et af vores vigtigste redskaber. Vi sørger for et planlagt introforløb, hvor du vil blive klædt godt på til opgaven.
Om Jobbet
Som sygeplejerske på s9 kommer du til at arbejde med patienter, der ud over deres sindslidelse, har en retslig foranstaltning. Vi bruger relations behandling som udgangspunktet for sygepleje og behandling, der altid tilrettelægges individuelt ud fra patientens behov. Med afsæt i patientforløbet arbejder vi i et tæt tværfagligt team bestående af afsnittets læger, socialrådgiver, psykolog og ergoterapeuter.
Vores patienter har ofte udfordringer i alle aspekter af deres liv, hvilket gør at dine daglige opgaver kan skifte hyppigt. Her kan en arbejdsdag både dreje sig om at støtte et ønske om at blive misbrugsfri, hjælpe med praktiske opgaver, videregive værktøjer til at finde ro, sammensætte en hverdag med meningsfulde aktiviteter samt arbejde med motivationen for at udvikle sig. Her er to dage ikke ens, men i en rolig atmosfære.
Dette siger kollegaerne om at være ansat i afsnit s9:
- ”Jeg blev mødt af en engageret, seriøs og imødekommende personalegruppe, da jeg startede på S9 i maj. Jeg står på nuværende tidspunkt med et godt førstehåndsindtryk og føler mig klædt på til at varetage den psykiatriske sygepleje til de indlagte patienter efter et yderst fyldestgørende introprogram. ” Maja, 3xU
- ”Hverdagen på S9 er præget af et stort tværfagligt samarbejde, hvor der er stor tillid til hinandens kompetencer. Der er et unikt socialt sammenhold, med plads til alles forskelligheder og tilliden til hinanden vægter højt i personalegruppen. Det er en arbejdsplads men mulighed for personlig udvikling og hvor man aldrig bliver færdig med at lære nyt. ” Helle, spl.
- Har interesse og lyst til at tage fat på det retspsykiatriske speciale
- Gerne erfaring med psykiatri, men ikke en betingelse
- Har lyst til at få viden, eller opdatere din viden, inden for den psykiatriske sygepleje og det retspsykiatriske speciale
- Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
- Medansvarlig til at udvikle sygeplejen og arbejdsmiljøet i afsnittet
- Er du nyuddannet sygeplejerske er der også plads til dig! Vi har en god introduktion og du bliver tilknyttet en mentor.
Vi tilbyder:
- Introduktion og oplæring i retspsykiatri
- En høj faglig kvalitet i pleje og behandling
- Planlagt kontinuerlig supervision
- Et godt og positivt arbejdsmiljø med afsæt i psykiatriens værdigrundlag
- Gode engagerede kollegaer, der brænder for den psykiatriske sygepleje og det retspsykiatriske subspeciale
- Faglig udvikling indenfor specialet
- Konflikthåndteringskursus samt vedligeholdelsesdage
- Undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger og afsnittets behov
Om os
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion. Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykosesygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.
På sengeafsnit S9 fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes målrettet med dokumentation af sygeplejen. Vi prioriterer høj faglig udvikling i et etableret og innovativt læringsmiljø med daglig Fagligt Forum. Der er hos os mange muligheder for efteruddannelse, f.eks. Retspsykiatrisk efteruddannelse, Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker, Psykofarmakologi, samt kursusforløb i Dobbeltdiagnose, Konflikthåndtering og Kognitiv Behandling. Derudover arbejdes der bl.a. med Safeward, PRO-psykiatri, GEB mm. Vores behandling er baseret på miljøterapeutiske, kognitive og psykodynamiske principper, hvor kontaktpersonrelationen er en vigtig del af behandlingen. Som en del af et højt prioriteret område og som et led i behandlingen, er der stort fokus på patientinddragelse.
Personalegruppen er bredt sammensat og tæller foruden sygeplejersker også social- og sundhedsassistenter, pædagoger, og ergoterapeuter.
Målgruppen for Retspsykiatrien er psykiatriske patienter med dom til psykiatrisk behandling, dom til anbringelse, samt patienter som indlægges til mentalobservation – enten med kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse eller som varetægtssurrogatplacerede. Afsnittet modtager patienter fra hele regionen og har følgende hovedopgaver:
- Pleje og behandling af retspsykiatriske patienter, der vurderes at have behov for indlæggelse
- Mentalobservationer under indlæggelse
- Pleje og behandling af varetægtsfængslede i surrogat
Vil du vide mere:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Susanne Karina Klit på tlf.nr 97643420
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
Det praktiske:
- Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Sundhedskartellet.
- Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
- Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
- Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
- Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 28.juni
Vi håber stillingen har vakt din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Susanne Matthiasen Larsen - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
10179 - Quick-nr.
410926 - Indrykningsdato
01-06-2021 -
Ansøgningsfrist
23-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Susanne Matthiasen Larsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
10179 - Quick-nr.
410926 - Indrykningsdato
01-06-2021 -
Ansøgningsfrist
23-06-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
UU sygeplejerske Ortopædkirurgisk afsnit Hjørring
Aalborg Universitetshospital | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
08-12-2025Ansøgningsfrist
15-01-2026 -
Vil du være en del af et mindre, stærkt team, hvor vi står sammen, og hvor du kan mærke forskellen i hverdagen?
Aalborg Universitetshospital | Højgårdsvej 11, 9640 Farsø
SygeplejerskeOpslået
24-11-2025Ansøgningsfrist
15-12-2025 -
Sygeplejerske
Psykiatrien - Region Nordjylland | Skelvej 24, 9900 Frederikshavn
SygeplejerskeOpslået
09-12-2025Ansøgningsfrist
31-12-2025 -
Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling søger 2 sygeplejersker
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
24-11-2025Ansøgningsfrist
14-12-2025 -
Operationssygeplejerske til Ortopædkirurgisk Operationsafdeling, Aalborg UH
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
28-11-2025Ansøgningsfrist
16-12-2025