Sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi for kommende KBU læger
Er du født med en skalpel i hånden og har du lyst til at få styr på din fremtid som kirurg, så læs med herI Region Nordjylland har vi fået bevilliget en tilladelse til at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb for kommende læger i den kliniske basisuddannelse, og det er vi glade for. Det ligger os nemlig meget på sinde at give vores uddannelsessøgende læger den bedst mulige uddannelse med et højt fagligt niveau i international topklasse og et godt uddannelsesmiljø. Et godt uddannelsesforløb giver nemlig lyst til mere, og noget af det, vi ved, der virker, er kontinuitet i gennem uddannelsen. Og med de sammenhængende uddannelsesforløb kan vi tilbyde netop det. Derfor kan du som kommende KBU-læge nu søge sammenhængende uddannelsesforløb af forskellig varighed i Region Nordjylland.
Kirurgi er enestående som akademisk fag, idet det indebærer mulighed for at dyrke håndværksmæssige talenter i meget udstrakt grad og derudover byder faget på teoretiske muligheder af enhver art, da faget spænder meget vidt inden for sine diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder. Kirurgi er undersøgelse, diagnostik, behandling og opfølgning af sygdomme, symptomkomplekser og medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle.
Specialet inkluderer diagnostik og behandling af kirurgiske lidelser i gastrointestinalkanalen, lever/galdeveje, pancreas, milt, mamma og bugvæg samt basal børnekirurgi. Læger, der uddannes i kirurgi, har fra begyndelsen en omfattende kontakt med patienter. I starten i form af akut modtagelse og stuearbejde og afhængig af uddannelsesniveau med en tiltagende operativ oplæring
I Region Nordjylland har vi fået tilladelse til at udbyde to forskellige typer af sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi.
- Sammenhængende KBU og Introduktionsstilling (2 år)
- Sammenhængende KBU, Intro- og Hoveduddannelsesstilling (7 år)
KBU:
01.03.2022 - 31.08.2022 Kirurgisk afd., Regionshospitalet Nordjylland(RHN),
01.09.2022 - 28.02.2023 Praksisansættelse, område Nord
Introduktionsstilling:
01.03.2023 – 28.02.2024 Kirurgisk afd. RHN
Hoveduddannelsesstilling:
01.03.2024 - 31.08.2025 Kirurgisk afd. RHN
01.09.2025 - 31.08.2027 Kirurgisk afd. Aalborg Universitetshospital(Aalborg UH)
01.09.2027 - 28.02.2029 Kirurgisk afd. RHN
Der er flere kombinationsmuligheder og vi vil gerne kunne tilbyde dig præcis den forløbssammensætning, du ønsker. Derfor vil vi bede dig om at udfylde et prioriteringsskema, som du kan finde på dette link, og vedlægge det ansøgningen under kategorien ”øvrige dokumenter”.
For at være kvalificeret til at søge en stillinger skal du være tilmeldt KBU runden 2022-1 ved Sundhedsstyrelsen. Hvis du bliver tildelt et sammenhængende uddannelsesforløb udgår du af KBU ordningen, og vil herved ikke modtage et lodtrækningsnummer.
Ansættelsessamtalen vil som udgangspunkt finde sted om formiddagen den 07.09.2021 i Aalborg. Alle kvalificerede ansøgere der søger kombinationen hvor hoveduddannelsen indgår, vil blive kaldt til en samtale på den pågældende dag. Ansøgere som søger kombinationen som udelukkende indeholder KBU og Introduktions stilling vil ikke nødvendigvis blive indkaldt til en samtale den pågældende dag, men i så fald vil samtale tidspunktet ske efter aftale.
Med et sammenhængende uddannelsesforløb vil du få rig mulighed for at gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel som læge i Region Nordjylland, uden at gå på kompromis med kontinuiteten i dit øvrige liv.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om de sammenhængende forløb, herudover også se en FAQ på følgende link: https://rn.dk/da/Genveje/Karriere/Laege/Uddannelseslaege/Sammenhaengende-uddannelsesforloeb
Læs mere om specialet i deres faglige profil.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland & Aalborg Universitetshospital - Adresse
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Christoffer Mühlendorph Knudsen - Stillingstype
Læge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
10152 - Quick-nr.
410989 - Indrykningsdato
01-06-2021 -
Ansøgningsfrist
30-08-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×