Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Souschef til psykoseafsnit ved Regionspsykiatrien Midt

Vi taler med patienterne – ikke om dem!
Og vi har brug for din hjælp til at blive endnu bedre til at praktisere det i hverdagen.
På Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 i Viborg søger vi en souschef, som vil hjælpe kolleger og ledelsen til at blive ved med at gøre det.  

Afsnittet er normeret til 14 patienter med psykotiske lidelser, og vi har brug for den rigtige sygeplejefaglige personlighed på P2, som har lyst til at få erfaring med funktionen som souschef. Måske har du i forvejen psykiatri- og/eller ledererfaring, men det vigtigste for os er dine personlige kvalifikationer.

Vi er lige nu optaget af troen på, at patientinddragelse giver de bedste behandlingsresultater, og det medvirker også til et endnu bedre arbejdsmiljø. Vores patienter vælger selv deres kontaktpersoner, og vi gør os umage med at sætte os i patientens sted. Vi lærer noget af patienternes tilbagemeldinger, og vi får arbejdsglæde af bl.a. at høre: "Det var godt, jeg selv kunne bestemme noget, selv om jeg havde det rigtig dårligt. Jeg følte mig i høj grad lyttet til."
 
Dine kerneopgaver:
  • gennem målrettet indsats og brug af forbedringsmodellen udnytter vi hinandens kompetencer til den bedste tilgang til psykosepatienterne. Vi tilpasser vores arbejdsgange til patienternes behov, ikke omvendt. (P.S. vi kan sagtens lære dig forbedringsmodellen)
  • sammen med overlægen og afdelingssygeplejersken at være tydelig og formulere retning for dine kolleger – der er medansvar og samtidig frihed til selv at stå frem med dine idéer
  • på P2 er souschefen nemlig ikke afdelingssygeplejerskens forlængede arm (vi fordeler opgaverne, alt efter hvad du og hun hver især er bedst til). Dine ønsker og idéer afvejes ift. hvad vi kan, og hvad vi skal, og vi prioriterer sammen.    
  • turde spille en vigtig rolle ift. progression i indlæggelsesforløbene og bruge egne og kollegernes styrker som redskab.
  • at tænke og agere naturligt i samarbejdet med andre, så hvis vi undrer os eller har spørgsmål eller noget helt tredje, så tager vi kontakt, fordi det er os selv, der på én eller anden måde efterlyser noget. Vi tror på, at det lille ekstra opkald mange gange gør forskellen for vores patienter (og så gælder det jo også os selv).
  • være medansvarlig for dokumentation (også sammen med patienterne) og støtte kollegerne i også at gøre det (vi vil ha' letheden i bare at gøre det).

Du får mulighed for selv at præge dit arbejde ved bl.a. at:
  • planlægge administrative dage, så dine opgaver er tydeligt adskilte, både til gavn for kollegerne og dig selv (der kan også være tale om hjemmearbejdstid, hvor det giver mening ift. opgaverne).
  • deltage i kvalitetstiltag og –projekter. Vi arbejder aktuelt med patientinddragelse, fejrer re-implementering af Safeward og deeskalering, ligesom vi kontinuerligt har vores opmærksomhed rettet mod rammerne til vores dobbeltdiagnosepatienter. Vi vil ikke have misbrug i afdelingen, hvorfor vi løbende justerer rammerne afhængig af de indlagtes behov.
  • være en aktiv medskaber af vores arbejdsmiljø, hvor kollegial sparring, vejledning og supervision er lige ved hånden samtidig med, at selvstændighed, handlekraft og kreativ problemløsning værdsættes.
  • turde sætte dit aftryk i hverdagen og være betydningsfuld hos os – vi søger også de kreative løsninger og begår derfor fejl undervejs, men det styrker os.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
  • du kan stå på egne ben, men er i bund og grund mest en medspiller.
  • du har psykiatrierfaring, men din personlighed er mest afgørende for os.
  • specialuddannelsen i psykiatri vil være en fordel, men er ikke udslagsgivende ift. din ansøgning.
  • du evner at arbejde både selvstændigt og kollektivt og kan prioritere.
  • du har tydelige kommunikations- og samarbejdsevner – vi sætter ærlighed meget højt, og særligt når vi kan kommunikere den godt.
  • du har erfaring med at arbejde systematisk med dokumentation. Det er en gave at kunne fordybe sig og formidle tricks og brugbare idéer for kollegerne.
  • du har kendskab til Midt-EPJ, eller også har du evnen til hurtigt at tilegne dig nye IT-løsningers muligheder.
  • du kan medvirke til at "spille dine kolleger gode" og har troen på, at alle går på arbejde for at udføre det bedste, vi kan.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. 1. august 2021. Der vil primært være tale om dagtid på hverdage, men der kan også indgås andre aftaler.

Mere information:
Hvis du ønsker at høre mere om vores afsnit, eller bare vil spørge til noget af ovenstående, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Annemette Schelle på tlf. 21144730, ligesom vi også gerne viser vores sengeafsnit frem ifm. et på forhånd aftalt besøg.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 22. juni 2021.

Samtaler forventes afholdt den 24. juni 2021.





















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Annemette Schelle
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    30772
  • Quick-nr.
    411021
  • Indrykningsdato
    01-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Annemette Schelle
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    30772
  • Quick-nr.
    411021
  • Indrykningsdato
    01-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.