Region Hovedstaden
Hans Kirks Vej 6, 2200 København n
Sygeplejerske eller ergoterapeut til ét-årigt vikariat som kontaktperson i OPUS-team på Nørrebro
Vi søger en kontaktpersonsvikar til vores dygtige, socialt favnende og engagerede OPUS-team på Nørrebro. Patientgruppen er en meget varieret sammensat gruppe unge voksne, som er spændende, udviklende, nogle gange udfordrende, i perioder svært lidende, men også sjove og livfulde at arbejde med.
Hvad er OPUS?
OPUS er et ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen er kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet. Vi har til huse i grønne omgivelser på Hans Kirks Vej 6 på Nørrebro.
Teamet består af to speciallæger i psykiatri, specialpsykolog, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, fysioterapeut, erhvervskonsulent og sekretær. Det er et team kendetegnet ved stor professionalisme og et godt og engageret miljø.
Hvad skal du lave?
En væsentlig opgave for alle faggrupper i teamet (fraset læge og specialpsykolog) er at indgå som kontaktperson (case-manager).
Meget i kontaktpersonarbejdet er samtalebåret og relations baseret. Men kontaktpersonen har også en koordinerende funktion i forhold til både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud).
Der arbejdes assertivt med kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som tilbydes samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper.
Teamets kontaktpersoner forstår undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende. Teamets sygeplejersker forestår medicindispensering for de øvrige kontaktpersoner. Både sygeplejersker og ergoterapeuter kan have vejledningsfunktion i forbindelse med studerende.
Hvad er vores forventninger til dig?
- Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
- Erfaring fra ambulant psykiatri
- Socialt engagement og faglig begejstring for terapeutisk samtale.
- Interesse for undervisning og psykoedukation
- Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse
- Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
- Interesse for daglig vejledning i forhold til studerende
Hvad tilbyder vi dig?
Et åbent og udviklende, også travlt, men godt fagligt og kollegialt fællesskab. Der er løbende, fast supervision i teamet.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om et 1-årigt vikariat på fuld tid som sygeplejerske eller ergoterapeut med tiltræden pr. 1. maj 2021 eller snarest derefter.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Søg via link senest fredag den 24. juni 2021. Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 29. juni 2021.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jens G. Rasmussen, tlf. 23 21 01 61 eller sygeplejerske Søren Keibel Blom, tlf. 51 52 95 41.
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos teamleder Jens G. Rasmussen pr. mail: jens.rasmussen@regionh.dk
Du kan læse nærmere om Psykiatrisk Center København på centerets hjemmeside.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Jens Guldal Rasmussen - Adresse
Hans Kirks Vej 6, 2200 København n - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232670 - Quick-nr.
411285 - Indrykningsdato
04-06-2021 -
Ansøgningsfrist
24-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Hans Kirks Vej 6, 2200 København n -
Kontaktperson
Jens Guldal Rasmussen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232670 - Quick-nr.
411285 - Indrykningsdato
04-06-2021 -
Ansøgningsfrist
24-06-2021 (udløbet)