Region Nordjylland

Billeddiagnostik, Frederikshavn

Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn

Radiograf eller sygeplejerske med røntgenuddannelse til Mammografiscreeningen i Frederikshavn, Regionshospital Nordjylland

 
 
Vil du være vores nye kollega!
 
Vi søger en radiograf eller en uddannet røntgensygeplejerske til ansættelse den 1. august 2021 til vores mammografiscreening.
 
Vi kan tilbyde:
  • En vagtfri stilling på 37 timer
  • Certificering i mammografi hvis det ikke haves
  • Selvstændigt arbejde under høje kvalitetskrav
  • Gode kollegaer, vi er et team på tre, som sætter en ære i at være effektive, yde en høj kvalitet og en rigtig god service til vores kvinder
  • Du kommer til at arbejde med Siemens digitalt udstyr i nye lokaler fra marts 2020
  • Et afsnit med gode værdier, fleksibilitet samt humor og medindflydelse
  • Faglig sparring med kompetente kollegaer
  • Mulighed for at opretholde dine kompetencer inden for relevante billeddiagnostiske modaliteter 1-2 dage om ugen
     
Vi søger en kollega som:
  • Er uddannet radiograf eller uddannet røntgensygeplejerske
  • Er certificeret i mammografi, men ikke et krav
  • Brænder for mammografiscreening
  • Kan lide at have korttids-kontakt med mennesker
  • Er mødestabil og pligtopfyldende
  • Er serviceminded
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er selvstændig, effektiv og kvalitetsbevidst
  • Vil behandle hver kvinde som noget særligt
 
Kort fortalt om os:
Mammografiscreeningen i Frederikshavn er en del af Billeddiagnostisk Afsnit. Afsnittet ligger ikke placeret i Billeddiagnostikken, men vi har fælles personalerum og er en del af afsnittet ved møder, sociale arrangementer og lignende. Billeddiagnostisk Afsnit består af en afsnitsleder, 24 radiografer/røntgensygeplejersker hvoraf tre er ansat i mammografiscreeningen, ni sekretærer og to radiologer. Screeningssekretariatet er beliggende i Hjørring. Afsnittet benytter sig af tele- og konsulentradiologi. Alle mammografibilleder beskrives af radiologer fra Aalborg.
Billeddiagnostisk Afsnit Frederikshavn er en del af Regionshospitalet Nordjylland. Afsnittet i Frederikshavn er elektivt med et bredt undersøgelsesprogram i tæt samarbejde med både lokale kliniske afdelinger og praksislæger. Vi har kun få mindre akutte undersøgelser.
Vi udfører ca. 50.000 undersøgelser om året fordelt på konventionel radiologi, MR, CT, ultralyd, knoglemineralscanninger og ca. 10.000 mammografiscreeninger.
Billeddiagnostisk Afsnit er indrettet med 4 digitale røntgenrum hvoraf to har gennemlysningsfunktion, et CT-rum, to MR-rum, et ultralydsrum, to knoglemineralscanningsrum og to mammografiscreeningsrum. Vi har både Siemens, Philips og GE i afsnittet.
Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af vores rekrutteringsprocedure i Region Nordjylland.
Region Nordjylland indhenter ligeledes børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Er du blevet nysgerrig
Hvis du vil vide mere om stillingen og arbejdsforhold er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Anne Eiersted på tlf.: 97 64 21 68
 
Ansøgning modtages kun elektronisk via link, senest den 15. juni 2021.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 25. Du indkaldes via e-mail.
 
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Anne Eiersted
  • Adresse
    Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    11211
  • Quick-nr.
    411289
  • Indrykningsdato
    04-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn
  • Kontaktperson
    Anne Eiersted
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    11211
  • Quick-nr.
    411289
  • Indrykningsdato
    04-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.