Region Midtjylland

Diabetes og Hormonsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Klinisk vejleder til Medicinsk Sengeafsnit ved Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Er du klinisk vejleder – eller drømmer du om at blive det?

Medicinsk sengeafsnit (MSA) er kendt for et godt studie- og læringsmiljø og uddanner sygeplejestuderende på alle niveauer.

Vi søger en klinisk vejleder til at tilrettelægge, understøtte og vejlede i de studerendes uddannelsesforløb i afsnittet med tiltrædelse 1. juli 2021 eller efter aftale.

MSA har et velfungerende hold af kliniske vejledere, der på skift varetager vejledningsopgaven i tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske.
Du vil typisk være vejleder for to studerende ad gangen –  vurderet ud fra de samlede vejledningsopgaver. Der vil også være perioder, hvor du ikke har studerende.

Vi tilbyder:
  • Faglig sparring med vejlederkolleger og uddannelsesansvarlig sygeplejerske
  • Et erfarent vejlederteam, der gerne deler viden og er åben overfor dine input
  • Rammer, der understøtter vejlederopgaven
  • Et dynamisk sengeafsnit, der sætter den faglige barre højt
  • Fagligt dygtige kolleger, såvel unge som erfarne, der tager imod dig med smil
  • Arbejdsglæde og plads til humor – også i den travle hverdag
  • Løbende undervisning i den sygepleje og behandling, der kendetegner MSA
  • Faglig og personlig udvikling som en naturlig del af hverdagen
  • En velorganiseret hverdag, hvor vi arbejder i makkerpar.

Vi forventer, at du:
  • har to års erfaring som sygeplejerske inden for det medicinske område
  • er engageret og kan lide at arbejde med patientforløb, hvor løsningen ikke altid er givet på forhånd
  • har uddannelsen som klinisk vejleder eller ønsker at tage den
  • har gode pædagogiske og sociale kompetencer
  • arbejder struktureret, målrettet, selvstændigt og selvledende
  • har flair for samarbejde og koordinering
  • til stadighed arbejder med at udvikle såvel faglige som personlige kompetencer
  • bidrager positivt til vores gode arbejdsmiljø.

MSA modtager, udreder, plejer og behandler et bredt udsnit af internt medicinske patienter.
Derudover varetager vi pleje og behandling af landsdelspatienter med specielle endokrinologiske sygdomme i f.eks. hypofyse og binyrer samt osteoporose og stofskiftesygdomme.
Afsnittet har et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center og varetager pleje og behandling af nyopdaget diabetes samt patienter med diabetiske fodsår.

Vi arbejder målrettet på hele tiden at optimere vores patientforløb og forbedre kvaliteten i sygeplejen og lægger vægt på høj faglighed og patientinvolvering.

Vi prioriterer at have et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde. Som klinisk vejleder kan du selv tilrettelægge dit arbejde en dag om ugen.

MSA har 34 normerede senge. Den daglige ledelse består af en afdelingssygeplejerske og to driftskoordinator.
Arbejdstiden er 32–37 timer efter ønske, 3-4 vagter på 4 uger. Vi tilstræber toholdsskift. Arbejde hver 3. weekend i 8-timers vagter.

Løn og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst og tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret afdelingssygeplejerske Henriette Brahe Høi, tlf. 2336 0943.

Ansøgningsfrist: 22. juni 2021

Ansættelsessamtaler finder sted fredag, den 25. juni 2021.







Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Henriette Brahe Høi
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    30835
  • Quick-nr.
    411357
  • Indrykningsdato
    04-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Henriette Brahe Høi
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    30835
  • Quick-nr.
    411357
  • Indrykningsdato
    04-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.