Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

To introstillinger i ét forløb: Anæstesi & Akutmedicin - i kombination med ophold på Rigshospitalets Traumecenter

 

Én ansættelse, to introduktionsstillinger, tre afdelinger med akutkompetencer: Overvejer du en karriere indenfor et af akutspecialerne akutmedicin eller anæstesi, så kunne denne stilling være noget for dig. Holbæk Sygehus tilbyder som noget helt nyt en stilling, hvor du får to klassificerede intro-stillinger i dit ansættelsesforløb – indenfor anæstesi og akutmedicin. Oven i hatten er der mulighed for et ophold på Traumecenteret på Rigshospitalet.-

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er et af de fire akutsygehuse i Region Sjællland. Sygehuset har blandt andet traumeoptag, parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, intern medicin (med bl.a. kardiologi, nefrologi og geriatri), pædiatri (med neonatologi), diagnostisk radiologi, akutmedicin samt anæstesi/intensiv.


Om Akutafdelingen

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er en selvstændig afdeling med cirka 80 sygeplejersker, 36 læger og 14 sekretærer ansat. Vi arbejder i teams i hverdagen og har ry for at have et rigtig godt kollegialt arbejdsmiljø. 95% af akutte indlæggelser af voksne på sygehuset, foregår via modtagelsen. Her har vi som akutlæger behandlingsansvaret og visitationsretten. Akutafdelingens læger modtager kørsel 1 patienter og er teamledere på hjertestopteamet.

Afdelingen er opbygget efter forbillede fra visse amerikanske akutafdelinger, hvor patienterne har et kort, koncentreret ophold, med hurtig diagnostisk afklaring. I gennemsnit er patienterne i akutmodtagelsen under fire timer fra ankomst, når de skal indlægges. På de fire timer skal vi have stillet en diagnose og startet behandling.

Få endnu mere info om afdelingen her: www.regionsjaelland.dk/hakut

Som introlæge kommer du til at arbejde på alle afsnit.

Du kan læse om en helt almindelig arbejdsdag i Holbæk, i denne artikel fra Ugeskrift for Læger:
https://ugeskriftet.dk/nyhed/et-dogn-med-akutmediciner-han-har-flere-storre-lungeembolier

Om Anæstesiafdelingen

Som læge i introduktionsstilling på anæstesiologisk afdeling får du en 9-ugers vagtfri introduktionsperiode med fokus på at oparbejde de anæstesiologiske - samt intensive kompetencer, der skal bestrides for at kunne gå i vagt.

På afdelingen er et forvagts- og et bagvagtslag. Som introduktionslæge indgår man i forvagtslaget efter de 9 ugers introduktion. 

Dagtiden bliver delt imellem funktion på operationsgangen, med ansvar for enten de ortopædkirurgiske, gynækologiske/obstetriske eller parenkymkirurgiske lejer, og stuegang på intensiv- afsnittet. Der vil desuden være mulighed for at bedøve til DC-konverteringer samt få god erfaring med anlæggelse af CVK, hæmodialysekateter, fødeepidural og a-kanyle.

Vagtlaget består af 1 forvagt og 1 bagvagt, begge i tilstedeværelsesvagt. Som forvagt arbejder man i vagten på både COP og intensivafsnittet inkl. akutte tilsyn på andre afdelinger samt visitation til intensiv, altid superviseret af bagvagten. Derudover indgår man som en del af hjertestopholdet samt er traumeleder for traumeteamet.

Rigshospitalets Traumecenter
Rigshospitalets TraumeCenter og Akut Modtagelse er en højt specialiseret enhed, der modtager svært tilskadekomne og alvorligt akut syge patienter. Under dit ophold på Rigshospitalet arbejder du som forvagt i regi af Ortopædkirurgisk Afdeling, HovedOrtocenteret. Dit arbejde består i at bemande skadesfunktionen i Traumecenteret samt at assistere ortopædkirurgisk bagvagt ved modtagelsen af svært kvæstede (traumekald). Traumecenteret modtager cirka 1000 traumepatienter per år.


Om dig

Vi forventer af dig, at du

  • Har interesse for akutarbejde og vil undersøge specialerne med henblik på fremtidigt specialevalg
  • Er indstillet på det ikke bare er et job ….det er en uddannelse
  • Kan tale med de fleste om det meste - dvs har gode samarbejdsevner

Erfaring indenfor et relevant akutspeciale vil blive vægtet højt

Opbygning af forløbet

Forløbene understøtter hinanden fagligt – det du lærer om akutmedicin bruger du videre på anæstesi/intensiv og omvendt.

Opholdene er planlagt sådan her:

  • 3 måneder i Akutmedicin på Akutafdelingen, Sygehus Holbæk

  • 3 måneder i Akutmedicin, udeophold på Rigshospitalets Traumecenter i regi af Ortopædkirurgisk afdeling, Rigshospitalet

  • 12 måneder i Anæstesi/intensiv, Holbæk Sygehus

  • 6 måneder i Akutmedicin, Holbæk Sygehus

Ansættelsen løber i 24 måneder. Der er tale om en samlet ansættelse, med to introduktionsstillinger, som hver skal godkendes.

Det med småt….

Der er tale om uddannelsesophold med blandende vagter, også aften-nattevagter.

Du skal være indstillet på, at du kan komme til at tilse patienter med COVID-19 eller mistænkt for dette.
Behov for bolig eller bekymret for at pendle? Sygehuset tilbyder i et vist omfang midlertidige boliger, fx et værelse i en lejlighed sammen med andre yngre læger.

Skulle opholdet på Rigshospitalet mod forventning ikke kunne planlægges, forløber hele introstillingen i Akutmedicin på Holbæk Akutafdeling.

Måske interesseret?

Vi vil gerne fortælle meget mere, så hvis du er interesseret og har spørgsmål så skriv til en af de uddannelsesansvarlige overlæger:

Anders Vestergaard Krusenstjerna-Hafstrøm: andh@regionsjaelland.dk (Akutafdelingen)

Christine Ugleholt Jensen: chuj@regionsjaelland.dk (Anæstesiafdelingen)

Ansættelsen begynder 1. december eller efter aftale.
Der planlægges ansættelsessamtaler d. 6 oktober om formiddagen
 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    013027
  • Quick-nr.
    411379
  • Indrykningsdato
    07-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    013027
  • Quick-nr.
    411379
  • Indrykningsdato
    07-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.