BUA Psykiatrisk Klinik for Unge
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Autoriseret psykolog til nyoprettet ambulant Team for Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Skejby
Børne- og ungdomspsykiatrien er et hastigt voksende område med stort politisk fokus og stigende efterspørgsel på udredning og behandling. På denne baggrund er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) i gang med en organisationsændring, der blandt andet betyder, at vores ambulante ungdomspsykiatriske funktion pr. 1/9-2021 deles i to afsnit med hver sin ledelse.
TUP-2 har omkring 35 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, og socialrådgivere. Afsnittet har medarbejdere på matrikler i både Skejby og Viborg – langt størstedelen i Skejby.
TUP-2 varetager undersøgelse og behandling af unge mellem 14 og 18 (21) år med blandede psykiatriske lidelser med særligt fokus på ADHD, autisme, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.
Kvalifikationer
- Lyst til og erfaring med udredende samtaler og psykologisk testning, herunder gerne erfaring med WISC-V, WAIS-IV, Present State Examination, TOVA mv.
- Kendskab til og interesse for psykologiske/psykiatriske problemstillinger, der knytter sig til aldersgruppen – herunder interesse for differentialdiagnostik og komorbiditet
- Evne til at etablere tillidsfuld kontakt til såvel patient som forældre
- Evne til at arbejde selvstændigt med godt overblik
- Gode formidlingsevner mundtligt og skriftligt
- Lyst til at indgå aktivt i en større psykologgruppe
- Interesse i at samarbejde tværfagligt
- Lyst til at være med til at sætte dit præg på et nyt afsnit
Arbejdsområder:
- Afklarende samtaler med ny- eller genhenviste unge. En indledende samtale der har til formål at afklare, om der er tale om en psykiatrisk problemstilling – herunder om der er sket en forværring eller tilstødt ny psykopatologi ift. en kendt problemstilling
- Udredningsforløb – herunder at foretage anamneseoptagelse, psykopatologisk screening, klinisk vurdering og psykologisk undersøgelse
- Drøftelse af sager samt deltagelse på tværfaglige konferencer
- Behandling – der er mulighed for at varetage kortere terapeutiske forløb aktuelt primært ift. depression
Vi tilbyder dig:
- En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger i et tværfagligt team
- Mulighed for kurser/efteruddannelse
- Et højt fagligt niveau
- Godt kollegialt sammenhold
- Supervision
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Du kan få flere oplysninger hos psykologkoordinator Pia Ølgod telefon 23 62 16 83 og afsnitsledende overlæge, Signe Ventzel 40 13 85 32
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk
Ansøgningsfrist: D. 29/6-2021
Samtaler afholdes: D. 5/7-2021
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Signe Ventzel - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
30924 - Quick-nr.
411575 - Indrykningsdato
09-06-2021 -
Ansøgningsfrist
29-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Signe Ventzel - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
30924 - Quick-nr.
411575 - Indrykningsdato
09-06-2021 -
Ansøgningsfrist
29-06-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind søger to psykologer til tværfaglig konsulentfunktion i Vestdanmark
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Aarhus | Kongsvang Allé 23, 8000 Århus C.
PsykologOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
02-06-2025 -
Stilling som autoriseret psykolog søges til Klinik for PTSD og Angst, Enhed for PTSD i Gødstrup pr. 1.august 2025.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Hospitalsparken 35, 7400 Herning
PsykologOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Psykolog til psykiatrisk udredningsenhed i Afdeling for Depression og Angst, AUH.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Vi opnormerer og søger 3 specialpsykologer til spændende stillinger i BUA's ambulante klinikker for skolebørn i Skejby.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Vi søger en psykolog, som er interesseret i børne- og ungdomspsykiatri. Er det dig? Så er det måske dig, vi søger!
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center | Søndersøparken, 15, 8800 Viborg
PsykologOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025