Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Horsens, O2

Sundvej 30, 8700 Horsens

Vi søger en initiativrig og fantasifuld aktivitetsmedarbejder, der kan give vores patienter en indholdsrig og aktiv hverdag under indlæggelse i Regionspsykiatrien Horsens

Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog, ergoterapeut eller lignende og spontant og impulsivt kan skabe og motivere til både fælles aktiviteter og aktiviteter for den enkelte patient med udgangspunkt i ressourcer, behov og eventuelle udfordringer.

Vi har 'højt til loftet' og dejlige fysiske rammer, så du får stor frihed til sammen med patienterne at tilrettelægge aktiviteter i afsnittet, i gårdhaven, på boldbanen og for nogle patienter også uden for afsnittet.
Aktiviteterne kan bestå af f.eks. motion, kreative aktiviteter, social miljøterapi mm., men da patienterne og deres ressourcer varierer, er det vigtigt, at du er fleksibel og i stand til at lave om på de aktiviteter, du har planlagt, hvis patienterne har behov for og lyst til noget andet.
Du skal primært være tilknyttet det lukkede sengeafsnit O2, men også have enkelte opgaver i det skærmede afsnit O1.
Du skal kunne trives med i vid udstrækning selv at tilrettelægge aktiviteterne og din arbejdsdag.

Vi tilbyder:
  • Struktureret introduktion og oplæringsperiode hvor du lærer afsnittet og patientgruppen at kende
  • Sparring og samarbejde særligt med afsnittenes terapeuter og peermedarbejder men også øvrige medarbejdere
  • Mulighed for medbestemmelse ift. arbejdstid

Vi er:
  • To afsnit der vægter faglighed, det tværfaglige samarbejde samt samarbejdet med patienter og pårørende højt - vi sætter positiv og anerkendende tilgang i højsædet.
  • Optaget af individuel tilrettelagt sygepleje med fokus på den enkelte patients sygdomsbillede og livssituation.
  • Afdelinger der har NAU som en af grundstenene i vores arbejde.
  • Fokuserede på arbejdsmiljø, faglig og personlig udvikling.
  • To afsnit der er præget af godt humør og ”gå på mod”.
  • To afsnit hvor 2 dage sjældent er ens.
  • To afsnit med dygtige og engagerede kollegaer.
  • Vi arbejder dedikeret med nedbringelse af tvang. Løftestangen er de sidste års kulturændring, kompetenceudvikling, høj faglighed og tværfagligt samarbejde. Det opleves meningsskabende for alle, og vi har STOR SUCCES. 

Om afsnittene
Afsnit O2 er et lukket psykiatrisk sengeafsnit med akut modtagelsesfunktion og tilknytning til psykiatrisk modtagelse. Afsnit O1 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit.

Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling som udgangspunkt på 37 timer med primær arbejdstid mellem kl. 12.00 og 21.00 på hverdage og weekendarbejde i dagtid hver 3. uge. Ansættelse er pr. 1. august eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til komme og se afsnittene og høre om hverdagen, hvis du har lyst til det. Kontakt afdelingssygeplejerske Lis Eriksen tlf. 78475023, liserk@rm.dk, eller souschef Jannie Ring tlf. 78475022 for at lave en aftale om besøg, eller hvis du har brug for yderligere information om stillingerne.

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag d. 21. juni kl. 12.00. Samtaler afholdes onsdag d. 23. og fredag d. 25. juni.

Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 200 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.

Du kan se vores organisationsdiagram her

Du kan læse mere om vores afdeling her https://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/.





















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Kontaktperson
    Anna Kirstine Varst
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    30927
  • Quick-nr.
    411583
  • Indrykningsdato
    09-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Anna Kirstine Varst
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    30927
  • Quick-nr.
    411583
  • Indrykningsdato
    09-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.