Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Ortopædkirurgisk overlæge til Bornholms Hospital

Banker dit hjerte for Bornholms Hospital? -  Og synes du, at en uhøjtidelig omgangstone i et åbent miljø med tæt dagligt samarbejde og stor mulighed for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og opgavevaretagelse lyder spændende?

Vi søger lige nu en speciallæge i ortopædisk kirurgi med bred kompetence inden for ortopædkirurgi - specielt traumatologi - og et ønske om at være med til at sikre Bornholms patienter gode muligheder for ortopædkirurgisk behandling på øen.

Om Afdeling for Kirurgi
Vi er en kirurgisk afdeling med tre selvstændige specialer: Ortopædisk kirurgi, Parenkym kirurgi og Gynækologi-Obstetrik samt en udbygget konsulentvirksomhed og samarbejde med eksterne speciallæger.   

Vi er i afdelingen normeret til 12 fuldtids speciallægestillinger og 9 yngre læger under uddannelse og består af et sengeafsnit med 28 senge, og et kirurgisk ambulatorium, fordelt på de tre specialer. I det dagkirurgiske afsnit er der 10-15 behandlingspladser.

I ortopædkirurgisk team varetages udredning og behandling af planlagte og akutte patienter med ortopædkirurgiske lidelser, herunder ortopædisk traumatologi og akut ortopædi. Vores ortopædkirurgiske overlæger har hovedinteresseområder inden for akut ortopædi, traumatologi, håndkirurgi, artroskopisk kirurgi og knæ- og hoftealloplastikkirurgi. De ortopædkirurgiske overlæger deltager i hospitalets behandlingsteam om diabetiske fodproblemer.  Herudover er der den supplerende konsulentvirksomhed til varetagelse af udredning og kirurgisk behandling af lidelser i fod og ankel. 

Vi har et moderne og veludstyret operationsafsnit, hvor hvert speciale har deres egne operationsstuer i dagstid.

Afdelingen har lægelig uddannelsesforpligtigelse indenfor den kliniske basisuddannelse (KBU) og hoveduddannelsesstillinger i almen medicin.  

Om stillingen
Stillingen indebærer ansvar for et funktionsområde, fx sår behandling, dvs. du bliver ansat som funktionsansvarlig overlæge. Du indgår herudover med afdelingens øvrige ortopædkirurgiske overlæger i et team med ansvar for alle ortopædkirurgiske patienter på hospitalet.

Med stillingen følger en travl og spændende hverdag sammen med engagerede og kompetente medarbejdere og kolleger. En uhøjtidelig omgangstone i et åbent miljø med tæt dagligt samarbejde sikrer stor mulighed for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og opgavevaretagelse.

I stillingen indgår desuden vagt med dagtjeneste og efterfølgende tilkaldevagt fra bolig (30 min.) på hverdage og i weekender og på helligdage døgnvagt med 6 timers indregnet dagtjeneste og tilkaldevagt fra bolig.

Nærmere stillingsindhold, inklusive efteruddannelsesmuligheder og uddannelsesforpligtelse, aftales ved ansættelse. 

Om dig
Du er speciallæge i ortopædkirurgi med bred ortopædkirurgisk uddannelse inkl. basistraumatologi samt erfaring med traumemodtagelse efter ATLS-principper. Du har interesse for optimering af patientforløb baseret på kontinuitet i patientbehandlingen med ansvar for patienten gennem hele forløbet. Herudover vil du deltage engageret i undervisning af yngre læger og afdelingens personale. Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere, har gode samarbejdsevner, er synlig og dynamisk samt i stand til at arbejde både selvstændigt og som del af et team.   

Yderligere oplysninger 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Anja Mitchell på mail: anja.mitchell@regionh.dk eller på telefon 50 91 99 06.  

Løn- og ansættelsesforhold 
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  

Stillingen er en fuldtidsstilling, som vi ønsker besat fra den 1. oktober 2021. 

Arbejdsstedet er Bornholms Hospital beliggende Ullasvej 8, 3700 Rønne.
Vi kan hjælpe dig og din familie med at finde bolig i en kortere periode op til et år. Det er ikke nødvendigt fysisk at slå rødder på Bornholm, men hjertet skal banke for Bornholms Hospital. Vi kan vejlede omkring pendlerordninger i forhold til bus/tog/bro/færge/fly. Der er 6-8 daglige fly hver vej til København.  

Det kan endvidere oplyses, at der forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet børneattest

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og autorisations-ID sendes via ”søg job” her på siden senest torsdag den 23. juni 2021.  

Ansøgningen bør være udformet under hensyntagen til de syv lægeroller.  

Ansættelsessamtaler foretages løbende.

 

Læs mere om Bornholms Hospitalwww.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm
Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk.

Du kan også læse om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Anja Mitchell
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    232784
  • Quick-nr.
    411612
  • Indrykningsdato
    09-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Anja Mitchell
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    232784
  • Quick-nr.
    411612
  • Indrykningsdato
    09-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Rygkirurgisk overlæge til Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet - Glostrup

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
Overlæge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
20-05-2025

Ansøgningsfrist
10-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Consultancy in Orthopaedic surgery combined with a clinical professorship in Orthopaedic Surgery with special focus on advanced primary and revision shoulder arthroplasty surgery

Herlev og Gentofte hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 1, opg. 12, 4. sal, 2900 Hellerup
Overlæge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025