Region Nordjylland

Bostedet Kærvang: Afdeling FS

Strandparken 82, 7900 Nykøbing M

Social- og Sundhedsassistent Kærvang, Midtbyen i Nykøbing

Er du natteravn, så har du muligheden nu. Vi søger social- og sundhedsassistent til fast natarbejde på bostedet Kærvang, afdeling Midtbyen, Nykøbing Mors.
Fast stilling som  social og sundhedsassistenter i nattevagt ledig i vores afdeling Kærvang Midtbyen
 
Bostedet Kærvang er et regionalt social-psykiatrisk botilbud til voksne mennesker med svær psykisk sårbarhed i form af skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse, dobbeltdiagnoser eller
svær demens sygdom. Kærvang består af 3 afdelinger, Kærvang Midtbyen med 20 lejligheder, Kærvang Fjorden stuen med 13 lejligheder og Kærvang Fjorden 1. sal med 12 lejligheder. I Kærvang Midtbyen bor mennesker med fortrinsvis almen psykiatriske lidelser. Kærvang tilbyder også dagtilbud og bostøtte.
Har du lyst til at arbejde om natten med dit fag på en helhedsorienteret måde, hvor dit fornemmeste mål er, at bidrage til, at beboerne kan mestre tilværelsen og beholde et godt liv? En af dine kommende kollegaer siger sådan her om at arbejde hos os: ”… her er det ikke bare snak og fine ord, vi bruger virkelig nærvær og 100% opmærksomhed i arbejdet med beboerne… det tager tid og det er okay…”. / ”… jeg har super gode kollegaer, vi har omsorg og tillid til hinanden, og hjælper på kryds og tværs…”

Gør en forskel hos os
På Bostedet Kærvang arbejder vi målrettet med, at reducere beboernes behov for psykofarmaka – også om natten, og på at tilbyde noget andet i stedet for PN – dette er blandt andet nærvær og 100% opmærksomhed. Du bliver en del af dette arbejde. Som social og sundhedsassistent på Kærvang får du medansvar for den sygeplejefaglige vinkel på beboernes udfordringer, hvorfra du guider, støtter og vejleder med henblik på højne beboernes mestringsniveau. Herudover kommer du til, at arbejde med sygeplejefaglige observationer, medicindoseringer og FMK m.m. Du har om natten ansvar for cirka 20 beboer sammen med en kollega. På Kærvang arbejdes der med helhedsorienteret hjælp og støtte til daglig livsførelse, samvær og almindelige huslige gøremål. Der tilstræbes en døgnrytme med hvile om natten.

Vores forventninger til dig
Vi ønsker os en kollega med gode relationskompetencer, og at du kan skabe autentisk kontakt til andre. Du er bevidst om værdien af non-verbal kommunikation, og du er i stand til at bevare roen og nærværet, også når beboeren har det svært. Du er i stand til, at arbejde med sygeplejefaglige og psykiatriske udfordringer eller villig til at lære det. Du bidrager med godt humør, glæde og engagement i hverdagen.
 Du har lyst til, og kan se udfordringen i, at varetage medicinhåndtering korrekt, herunder dosering m.m.
 
Vi ønsker, at du:
  • har gode relationskompetencer, kan være til stede når beboeren har det svært.
  • er en god til at kommunikere - både verbalt og non-verbalt.
  • er fleksibel og loyal overfor beslutninger.
  • kan bidrage med engagement, inspiration og glæde til gavn for at godt arbejdsmiljø.
  • har gode skriftlige kompetencer, og kan lide at arbejde målrettet med dokumentation og evalueringer.
  • har flair for it.
  • har gode samarbejdsevner og evnen til selvrefleksion.
  • har overblik og ro i akutte situationer.
  • har mod på at være ansvarshavende for hele Kærvang om natten – efter oplæring.
Opstarten og din faglige udvikling hos os
Vi forventer ikke, at du er verdensmester til alt. Vi er gode til, at lære fra os, og vi strikker ét introforløb sammen til netop dig – uanset om du helt ny social- og sundhedsassistent eller har mange års erfaring.
Vi har fokus på, at vi er hinandens bedste forudsætninger og, at det er sammen vi skaber det gode og udviklende arbejdsmiljø. Det kræver tillid, ansvarlighed og åbenhed. Du får gode og kompetente kollegaer, der er et tæt samarbejde med kollegaerne i både dag-, aften-  og nattetid i den enkelte afdeling og på tværs af afdelingerne.
 
Derudover tilbyder vi: 
  • Målrettet og individuel introforløb  med tilknyttet mentor, hvor du lærer beboerne at kende i vågen tid og døgnets rytme i afdelingen.
  • Fast supervision i afdelingerne af ekstern supervisor hver 8. uge.
  • Deltagelse i faglige dage hver 8. uge.
  • Deltagelse i natmedarbejder møde hver kvartal.
  • Deltagelse i monofaglige møder med øvrige social og sundhedsassistenter.
  • Deltagelse i Intern Relations uddannelse - Kærvangs model til succesfuld indsats til mennesker med demens og svær psykisk sårbarhed.   
  • Undervisning i Validering.
  • Undervisning i konflikthåndtering.
  • Varetagelse af ansvarshavende funktion på hele Kærvang efter konkret vurdering og oplæring.
  • Mulighed for at lægge vagtønsker ind i ”min tid” appen, som gør arbejdsplanen fleksibel for den enkelte og derved mulighed for, at tilpasse arbejdet med familieliv og fritid.
Mere om os
Kærvang er en lærende organisation hvor medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med bl.a. sygeplejersker, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter og pædagoger. Kærvang er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, og pædagogstuderende.
 
Kærvangs formål er, at skabe de bedste muligheder for, at beboerne kan leve livet godt.
Du kan læse mere om Kærvang på www.kaervang.rn.dk

Praktisk
Tiltrædelse 1. august 2021 eller så snart det er muligt
Stillingen er på 32 timer fordelt på en 7-7 ordning med  weekendarbejde hver 2. weekend.
 
Der er ansøgningsfrist  d. 24/6. Vi afholder samtaler 28/6 mellem kl. 10 og 14. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og FOA.
Har du spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder:
 Anne Berit Danielsen (Midtbyen) på mail abd@rn.dk eller på telefon 97 64 54 76
 
 
 
 
 
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kjær Lauridsen
  • Adresse
    Strandparken 82, 7900 Nykøbing M
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    11244
  • Quick-nr.
    411642
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Strandparken 82, 7900 Nykøbing M
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kjær Lauridsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    11244
  • Quick-nr.
    411642
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Social- og Sundhedsassistent Kærvang, Midtbyen i Nykøbing"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.