Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Tuborgvej 235, 2400 København NV

Er du en erfaren social- og sundhedsassistent, og motiveres du af en stilling med stort ansvar og berøringsflade?

Hvis du vil bruge din stærke faglighed i en anderledes stilling med mulighed for at afprøve andre kompetencer og arbejdsgange, så skal du søge stillingen i vores interventionsteam. 

Som en del af interventionsteamet bliver du tilknyttet vores akutmodtagelse, et intensivt afsnit og 3 akutte modtageafsnit. 

Du får en udfordrende rolle, hvor er du meget i front i akutte patientforløb og er med til at sikre bedre og mere sikre patientforløb. 

Som en del af interventionsteamet skal du arbejde aften- og nattevagter og indimellem 9-17 vagter i weekenden.

Hvad kommer du til at lave?
Din rolle bliver at sikre en tidlig, forebyggende og deeskalerende indsats, for forebyggelse af tvang, vold og trusler og at understøtte kompetenceudvikling og sparring indenfor deeskaleringsområdet. I løbet af vagten er du der, hvor behovet er størst.

Dine konkrete opgaver vil fx være at:

  • skabe overblik over urolige situationer
  • deeskalere en given situation
  • gå opsøgende runder på afsnittene, hvor du sikrer, at der er lavet planer for håndtering ved patienter med en høj Brøset-score
  • være med til at modtage nye patienter med høj Brøset-score og bidrage til en umiddelbar plan for sygeplejen
  • sparre med kollegerne i vagterne for at opnå et bedre og mere sikkert patientforløb
  • fungere som rollemodel og garant for, at alle situationer håndteres efter forskrifter som fx mindstemiddel, Safe Wards og deeskalerende håndtering.

Hvorfor skal du søge stillingen?

  • Du bliver en del af et intensivt læringsmiljø. Vi sørger for, at du bliver klædt ordentligt på. Det betyder, at du får mulighed for eksterne kurser og videreuddannelse. 
  • Du får et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en fagligt dygtig og engageret personalegruppe, hvor arbejdsmiljø er i fokus, blandt andet i forhold til trivsel, udvikling og sikkerhed.

Vores forventninger til dig

Du har en stærk faglighed. Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har minimum to års psykiatrisk erfaring og gerne fra intensivt regi. Du bruger din viden indenfor deeskalering til at forbedre, hvordan vi håndterer de akutte situationer.

Du kan skabe overblik i urolige situationer. Du trives med de akutte patientforløb og et til tider højt tempo. Med dit gode overblik og fleksibilitet navigerer du sikkert i et miljø, hvor du ikke ved præcis, hvad dagen bringer.

Du er empatisk. Du har lyst til at arbejde med nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund og forbedre, forstå og forandre deres liv.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 32 timer om ugen i få dagvagter og ellers aften- og nattevagt og med weekendvagt hver anden weekend.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Jespersen på 2388 5994 eller på helle.holmquist.jespersen@regionh.dk.

Søg stillingen via link senest 25. juni 2021
Vi forventer at holde samtaler den 29. juni 2021.
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg

Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flytter afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit samles i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2024 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

Da indflytningen sker i faser og centret skal fraflytte Rigshospitalsmatriklen i 2022 vil nogle afsnit og enheder oplever at skulle bo midlertidigt i nyrenoverede bygninger på vores Frederiksberg-matrikel. Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Helle Holmquist Jespersen
  • Adresse
    Tuborgvej 235, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232815
  • Quick-nr.
    411683
  • Indrykningsdato
    10-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Tuborgvej 235, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Helle Holmquist Jespersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232815
  • Quick-nr.
    411683
  • Indrykningsdato
    10-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.