Region Nordjylland

Børn og Unge: Sekretariat

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Lægesekretær til sekretariat og børnemodtagelse, Børn og Unge, Aalborg Universitetshospital

Børn og Unge, Aalborg Universitetshospital (Nord), søger en selvstændig, energisk og rutineret lægesekretær med lyst til spændende faglige udfordringer og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Stillingen er fra 1. september 2021. Stillingen er på 37 timer pr. uge

Om jobbet
Du vil være tilknyttet sekretariatet, hvor du får en fast plads.
Arbejdstiden er som udgangspunkt i dagtid. Da børnespecialet har sekretærdækning i børnemodtagelsen til kl. 22 alle ugens dage, vil der være en weekendvagt hver 12. uge.
Du vil naturligvis få grundig oplæring i funktionen forud for din første vagt.
Vagterne ligger fredag, lørdag og søndag mellem kl. 14 og 22 med 2 kompensationsfrie dage.

Du vil sammen med to kolleger få ansvaret for vores visitation, hvor du skal fordele de indkomne henvisninger ud i vores subspecialer. Opgaven består også i at koordinere indlæggelser i vores eget sengeafsnit samt koordinering af operationer/undersøgelser i samarbejde med andre afdelinger.
Denne funktion vil du have to dage om ugen.
 
To andre dage vil du være tilknyttet vores børnemodtagelse, hvor du får plads i vagtstuen sammen med et team af sygeplejersker og læger. Her er opgaverne koordinering af de modtagne børn og forældre og skrivning af notaterne fra dagen.
 
Du bliver ansvarlig for en speciallæges ambulatorie, hvor du bistår med korrekt registrering af vores ydelser, skrivning af notater og booking af nye tider.
 
Weekendvagten hver 12. uge er med funktion i modtagelsen, hvor opgaverne er de samme som modtagelsesfunktionen i dagtid. Herudover skrives der stuegang for vores døgnafsnit, onkologiske og neonatale afsnit.


Vi ønsker en medarbejder der:
  • er uddannet lægesekretær, og gerne flere års erfaring inden for hospitalsverdenen
  • har stort kendskab til AS400, Clinical Suite og BookPlan og i øvrigt flair for IT
  • har gode kommunikative evner
  • kan gå i ”børnehøjde”, er smilende, tillidsvækkende og imødekommende
  • kan jonglere med mange bolde i luften og bevare hovedet koldt i pressede situationer
  • er mødestabil
  • har en positiv tilgang til omverdenen og arbejdslivet
  • kan arbejde selvstændigt og med en stor grad af ansvarlighed
  • har et godt humør og faglig stolthed

Vi tilbyder
  • en spændende arbejdsplads, og varierende arbejdsfunktioner inden for afdelingens mange specialer, hvor du i høj grad kan være med til at forme stillingen
  • en god introduktion i afdelingen
  • et bredt samarbejde både mono- og tværfagligt
  • et godt arbejdsmiljø – vi vægter trivsel og arbejdsglæde højt i en travl hverdag og bidrager alle aktivt til den gode stemning

Om os
Børn og Unge er ”et lille samlet sygehus i det store sygehus”.
Afdelingen består af en børnemodtagelse, ambulatorium, neonatalt afsnit, dagafsnit, døgnafsnit, onkologiske afsnit, astmaskole samt neuropædiatrisk team.
Du vil blive en del af et team på 18 sekretærer, en elev og en ledende lægesekretær.
 
Vi varetager opgaver, der relaterer til mange forskellige specialer. Kort fortalt er vi en afdeling, som har gang i mange tiltag og med patientforløb på tværs af afsnit og afdelinger.
Inden for de næste år flytter afdelingen til NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital) i Aalborg Øst.
 
Atmosfæren blandt personalet bærer et positivt præg af, at vi skal kunne skabe tillid hos både børn og forældre – dette smitter automatisk af på tilgangen til hinanden, også på tværs af faggrupper. I sekretærgruppen gør vi en dyd ud af at være afdelingens og sygehusets ansigt udadtil – vi er ofte de første, som patienterne og forældrene møder – både personligt og telefonisk.
 
Det er en spændende arbejdsplads, hvor der ikke er to dage, der er ens, og man bliver fagligt udfordret.

Vil du vide mere
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Betina Elbækgaard Høgh på telefon 97663337 eller på mail b.hoegh@rn.dk.
Du kan læse mere om Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital på hjemmesiden
https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/boerne-og-ungeafdelingen

Det praktiske
Samtalerne forventes at blive afholdt den 6. juli 2021.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Betina Elbækgaard Høgh
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    11249
  • Quick-nr.
    411692
  • Indrykningsdato
    11-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Betina Elbækgaard Høgh
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    11249
  • Quick-nr.
    411692
  • Indrykningsdato
    11-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.