Vikar for afdelingslæge søges til Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital
På Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som afdelingslæge med funktion i kataraktteamet på Aarhus Universitetshospital og i Øjenklinikken i Silkeborg ledig. Der må også forventes funktion i glaukomteamet. Stillingen er til besættelse fra og med 1. september 2021 til og med 31. marts 2022. Der er tale om en fuldtidsstilling.Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø, hvor du skal være med til at styrke Øjensygdommes faglige profil - herunder afdelingens højt specialiserede funktioner i overensstemmelse med specialeplanen.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i oftalmologi med interesse for katarakt samt glaukom, og som vil arbejde på de 2 nævnte matrikler med forundersøgelser og kontroller samt efterstær.
Du skal være med til at sikre dynamik, dialog og høj kvalitet i det daglige arbejde såvel internt på afdelingen som på tværs af hospitalet med relevante samarbejdspartnere.
Der lægges vægt på gode evner for dialog, samarbejde samt beslutningsdygtighed. Det forventes, at der bidrages til et godt arbejdsmiljø.
Øjensygdomme er en universitetsafdeling og varetager højt specialiserede funktioner i henhold til specialeplanen.
Øjensygdomme har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor. Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning.
Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Afdelingens forskning foregår i et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.
Funktions- og opgavebeskrivelse for stillingen kan hentes her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra ”de 7 lægefaglige kompetencer”.
Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan hentes her og skal udfyldes.
Spørgsmål til ansøgningen og proceduren kan rettes til sekretær Eva Raagaard Nielsen på 7845 4644.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:
Afdelingsledelsen v. oversygeplejerske Lone Hauritz på 2371 4733.
Ansættelsessamtaler afholdes den 30. juni 2021 fra kl. 13.00.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Lone Hauritz - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
30912 - Quick-nr.
411732 - Indrykningsdato
11-06-2021 -
Ansøgningsfrist
27-06-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×