Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 7, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til ældrepsykiatrisk afsnit SL6, Psykiatrisygehuset i Slagelse

 

Ønsker du, at bruge dine sygeplejefaglige kompetencer til at præge og styrke udviklingen på SL6 – så er her en unik mulighed.

Om ældrepsykiatrisk afsnit SL6

På SL6 ønsker vi, at møde den psykiatriske patient på en ganske særlig måde, hvor tillid, tryghed og recovery er i fokus. Vores retorik og adfærd skal vise, at vi ønsker at skabe et unik tilbud til den ældre psykiatriske patient.

Vores indsats skal stabilisere patientens helbred og forbedre deres evne til at mestre hverdagen, ved psykiatrisk behandling, miljøterapeutisk behandling, motion og aktiviteter.

Lidt om jobbet

SL6 er et afsnit med høj kvalitet, faglighed og fokus på udvikling. Der vil således være en unik mulighed for faglig og personlig udvikling i jobbet. Du vil få en mentor og dine kollegaer vil medvirke til at lære dig godt op til at varetage opgaverne, afhængigt af din erfaring og behov.

Vores kommende sygeplejerske får en spændende opgave med at behandle patienter med psykiatriske og somatiske problemstillinger. Du skal medvirke til at sikre at den psykiatriske sygepleje tager udgangspunkt i ressourcer og forventninger hos den enkelte patient og de pårørende. Fokusere på den anerkendende relation til patienten og på patientens håb om at komme sig. Tage initiativ til opsporing, forebyggelse og behandling af somatiske lidelser hos den psykiatriske patient.

Lidt om dig

Du er uddannet sygeplejerske. Du finder kombinationen af psykiatrisk og somatisk sygepleje særligt spændende. Du har lyst til et job hvor relationsdannelse, kommunikation, miljøterapi, observation og behandling er en vigtig del af det daglige arbejde.

Du skal have et ønske om at arbejde ud fra værdier om ligeværdighed, anerkendelse og gensidig respekt, i relation til både patienter og kollegaer. Herudover er det vigtigt, at du kan udvise empati og omsorg, men samtidig også kunne fastholde den faglige retning sammen med alle medarbejderne.

Vores nye sygeplejerske:

  • har stor lyst til at arbejde med dette komplekse faglige område
  • ser det som en inspirerende opgave at være del af en afdeling med en bred tværfaglighed
  • trives i en uforudsigelig hverdag med mangeartede opgaver
  • har fagligt engagement og drive
  • kan tage initiativ og være vedholdende
  • være interesseret i opretholde den gode kvalitet i sygeplejen
  • er god til at strukturere dine arbejdsopgaver
  • har lyst til at gøre en forskel for både patienter og medarbejdere
  • har humor

Hvis du kan sige ja til dette, er det måske lige dig, vi søger. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via ”søg jobbet”.

 "Tammy siger
På SL6 oplever jeg at der er mulighed for bred tværfaglig sparring, faglig udvikling og højt til loftet. Det er skønt at komme ud som nyuddannet sygeplejerske at få en bred og grundig introduktion, at komme ud og prøve sine faglige kræfter af, og få ansvar. Fedt at kunne bruge sin uddannelse til at gøre en forskel for vores patienter"

Kig evt. her for mere information af afsnit SL6

Hvis du vil vide mere om jobbet og SL6, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jannie Breiner Jensen eller eventuelt komme forbi og besøge os. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Stillingen er på 37 timer. Hvis du ønsker et lavere timetal, skal du anføre dette i din ansøgning. Vi vil gerne kunne byde dig velkommen senest 1. september 2021.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest (§ 22 - Offentlig) ved ny ansættelser.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jannie Jensen
  • Adresse
    Fælledvej 7, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013192
  • Quick-nr.
    412058
  • Indrykningsdato
    20-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 7, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Jannie Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013192
  • Quick-nr.
    412058
  • Indrykningsdato
    20-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.