Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge til Afdeling for Øre-næse-halskirurgi & Audiologi Klinik, Rigshospitalet
En nyoprettet 37 timers stilling som overlæge indenfor otorhinolaryngologi med speciel fokus og ansvar for cystisk fibrose-patienter er ledig til besættelse på Afdeling for Øre-næse-halskirurgi & Audiologi, Rigshospitalet pr. 1. september 2021 eller snarest derefter.
Afdeling for Øre-næse-halskirurgi & Audiologi varetager al diagnostik og behandling indenfor det otorhinolaryngologiske & audiologiske område på både basispatienter og det højt specialiserede område. Afdelingen er landets største (med en audiologisk udefunktion på Bispebjerg Hospital) og har i alt ca. 65 læger i kliniske funktioner ansat. Afdelingen har oprettet centerdannelse indenfor hørelse og balance samt indenfor østdansk hovedhalskræft. Afdelingen har som universitetsafdeling desuden undervisningsforpligtelse overfor præ- og postgraduate kollegaer og andre sundhedsmedarbejdere samt besidder rigt potentiale for yderligere udvikling. Stillingen som ansvarlig for patienter med cystisk fibrose er unik idet Rigshospitalet som et af de første steder har lykkes med fordobling af livslængde på netop disse patienter ved bihulekirurgisk indgreb. Afdelingen er således førende i verden på dette område, hvor denne teknik anvendes (Afdeling for Øre-næse-halskirurgi & Audiologi er bl.a. meget citeret indenfor området). Udover specialviden indenfor cystisk fibrose forventes desuden specialviden indenfor den relaterede næse-bihulekirurgi (med mulighed for også rhinoplastiske og anterior skull base-kirurgiske indgreb). Overlægen får desuden mindre administrative opgaver med visitation, opgaveplanlægning mv. Da klinikken varetager højt specialiseret ØNH-behandlinger på universitetsniveau, skal ansøgeren have dokumenteret klinisk erfaring samt have forskningsinteresse.
Ansøgeren skal fremsende dokumentation for at være speciallæge i otorhinolaryngologi. Det er et krav at ansøgeren har været speciallæge i mindst 5 år. Ansøgeren skal have dokumenteret erfaring indenfor søvnområdet og skal fremsende dokumentation herfor samt for videnskabelig aktivitet. Ansøgeren skal have gode samarbejdsevner, herunder tværfaglige samarbejdsevner, samt kunne arbejde professionelt og målrettet.
Organisatorisk refererer overlægen til den ledende overlæge i afdelingen.
Vi tilbyder et indholdsrigt arbejde med samarbejde på tværs af fagområder på en aktiv og travl afdeling med gode muligheder for deltagelse i forskning, undervisning og udvikling. Der er tilknyttet flere professorer til afdelingen, herunder bl.a. 3 ØNH-professorer.
Arbejdstilrettelæggelse: Stillingen indeholder en beredskabsvagt (ca. hver 14. dag) på lige fod med klinikkens øvrige overlæger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Ansøgningsfrist: Den 20. august 2021
Motiveret ansøgning med CV (med dokumentation for operativ og administrativ erfaring, peer-reviewed artikler, autorisationsbeviser inkl. evt. ph.d./dr.med. mv.) og De 7 Roller stiles til ledende overlæge Mads Klokker, Afdeling for Øre-næse-halskirurgi og Audiologi via linket her: Søg job - Overlæge til Afdeling for Øre-næse-halskirurgi & Audiologi Klinik, Rigshospitalet
For yderligere oplysninger kontakt Mads Klokker på tlf. 3545 8785 eller mail mads.klokker@regionh.dk
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Mads Klokker - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
233027 - Quick-nr.
412214 - Indrykningsdato
23-06-2021 -
Ansøgningsfrist
20-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Mads Klokker - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
233027 - Quick-nr.
412214 - Indrykningsdato
23-06-2021 -
Ansøgningsfrist
20-08-2021 (udløbet)