Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg

Vikar for reservelæge, Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Ved Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus er der mulighed for et sommerferievikariat for reservelæge ledig til besættelse 1. juli 2021- 31. aug. 2021, eller efter aftale. 

Geriatrisk Afdeling tilbyder ældre borgere med geriatriske problemstillinger en tværfaglig undersøgelse og behandling.

Geriatrisk Afdeling har 32 senge. Til afdelingen hører også Geriatrisk Klinik, her foretages tværfaglig geriatrisk undersøgelse og behandling samt opfølgning på patienter fra sengeafsnittet. Geriatrisk afdeling varetager også fælles stuegangsfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling og Geriatrisk afdeling bidrager til udredningstilbudet i Demensklinik Fyn som er forankret i Neurologisk Afdeling. Her udreder, diagnosticerer og behandler geriatere i samarbejde med psykiatere og neurologer patienter henvist fra egen læge.

Afdelingen ledes af en afdelingsledelse med en ledende overlæge og en oversygeplejerske.

Som vikar for reservelæge vil du primært blive tilknyttet sengeafdelingen og varetage stuegangsfunktion. Geriatrisk Sengeafsnit har 32 senge, der er forbeholdt akut geriatri til udredning og behandling af geriatriske patienter. Mere end 95% af patienterne indlægges akut via FAM.
 

Arbejdstid:
Hverdage: 8-15.24, 1-2 dage pr. uge dagtid til kl. 18.
Hver 7. lørdag/søndag og helligdage kl. 08 -14.

Kvalifikationer:
Vi lægger vægt på at ansøger har gennemført KBU og har erfaring indenfor et af de interne medicinske specialer. Ansøger skal have flair for tværfagligt samarbejde samt gode kommunikative kompetencer og samarbejdsevner. Vi forventer, at du bidrager positivt til opretholdelsen af et godt og professionelt arbejdsklima, hvor patient, kvalitet og faglighed er i centrum. 

Vi tilbyder:
En velfungerende afdeling, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd. Veluddannet og kompetent personale, der sætter patienten i centrum. Fokus på tværfaglighed, arbejdsmiljø og patientsikkerhed.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.


Ansøgning:
Evt. referencer bedes anført i ansøgningen.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger inkl. funktionsbeskrivelse er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Kristian Bergholt Buhl på telefon 21 37 47 98.

Se evt. afdelingens rekrutteringsfilm her: Rekrutteringsfilm

Ansøgningsfrist
Onsdag den 30. juni 2021, kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Tina Andersen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    216233
  • Quick-nr.
    412361
  • Indrykningsdato
    25-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Tina Andersen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    216233
  • Quick-nr.
    412361
  • Indrykningsdato
    25-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job