Region Nordjylland

Intensivt sengeafsnit N5

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Sygeplejersker til Brønderslev psykiatriske Sygehus, sengeafsnit N5

2 sygeplejersker søges til intensivt sengeafsnit N5, Psykiatrien, Brønderslev
 
Vi opnormerer i efteråret ´21 til 12 sengepladser og søger derfor sygeplejersker - så har du lyst til en hverdag, hvor den grundlæggende sygepleje og din relation til patienten er dine vigtigste arbejdsredskaber? Vi søger 2 nye kolleger, der har lyst til at gøre en forskel, der kan mærkes for alle vores patienter, deres pårørende og for dine kollegaer. Du bliver en del af et afsnit, hvor personlig og faglig udvikling går hånd i hånd, og hvor vi arbejder sammen på kryds og tværs – og har det godt, mens vi gør det.
 
Gør en forskel hos os
Som sygeplejerske på N5 kommer du til at arbejde med patienter, der har svære psykiske lidelser, ofte kombineret med misbrug. Vi bruger relations behandling som udgangspunktet for sygepleje og behandling, der altid tilrettelægges individuelt ud fra patientens behov. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med afsnittets læge, socialrådgiver, ergoterapeut, ligesom vi har et tæt samarbejde med patientens netværk samt andre offentlige institutioner. En stor del af vores arbejde er motivation og støttende samtaler, praktiske opgaver sammen med patienterne. Vi har stort fokus på patientinddragelse, og forebyggelse af tvang, vi arbejder bl.a. med GEB og Safewards.
I forbindelse med opnormeringen til 12 patienter får bygget en multihal, hvorved vi får større mulighed for fysiske aktiviteter.
 
Om dig
Vi ønsker os en kollega, der ligesom os brænder for menneskelig udvikling og psykiatri, og at du er nysgerrig efter at lære nyt, gerne med et par års erfaring som sygeplejerske. Du er åben og imødekommende i forhold til Psykiatriens I TOP-værdier, og du møder patienterne med respekt og medmenneskelighed. Du er tålmodig, rummelig og anerkender de personlige ressourcer hos patienterne samtidig med, at du også er i stand til at arbejde målrettet med patientens motivation. Herudover ønsker vi os, at:
 
  • du har mod og evne til at reflektere over egne og kollegers holdninger og handlinger, og kan sætte ord på det.
  • du har personlig robusthed og overblik i akutte situationer.
  • du er aktivt medvirkende til at skabe et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø. 
 
Bliv klogere og dygtigere sammen med de bedste kolleger
Som sygeplejerske hos os bliver du del af en personalegruppe, hvor sammenhold, kollegial sparring, og udvikling betragtes som en naturlig del af hverdagen. Vi brænder for vores speciale, og vi har et godt arbejdsmiljø, hvor alle kommer til orde. Vi har højt til loftet, når det kommer til ideer til problemløsninger, og vi er ikke bundet af ’sådan plejer vi at gøre…’. Plejegruppen består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med stor faglig kompetence inden for det psykiatriske speciale, og plejen er organiseret i teams. Når du starter, får du et grundigt introduktionsforløb med udgangspunkt i dine forudsætninger. Vi prioriterer læring og uddannelse højt, og du får mulighed for at præge både læringsmiljøet og sygeplejen i afsnittet.
Sidst men ikke mindst, så er vi heller ikke mere faglige, end at der også er plads til både grin, hygge og masser af nærvær.
 
 
Praktisk
Der er ansøgningsfrist den 8. august 2021. Der er opstart i jobbet den 1. september 2021 eller snarest derefter.
Vi afholder samtaler i uge 33.  
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Majken Q Slott på telefon 97643898


Der er tale om 2 faste stillinger, og løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR.
Arbejdstid: stillingerne er begge 37 timer om ugen i blandede vagter - henholdsvis dag/aften og dag/nat
 
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylder den formuler, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet.
 
Mere om os
Patienter, der indlægges på Sengeafsnit N5 har forskellige psykiske sygdomme, ofte skizofreni eller andre sygdomme med psykose. Nogle af patienterne har desuden en behandlingsdom og/eller et misbrug, der medfører komplikationer. Patienterne er voksne over 18 år. Sengeafsnit N5 modtager patienter, der har brug for et indlæggelsesforløb med intensiv støtte, pleje og behandling.  Læs mere om afsnittet.
Målsætningen for N5 er blandt andet at arbejde målrettet på at stabilisere og bedre patientens psykiske lidelse, forebygge tilbagefald til misbrug og kriminalitet efter udskrivelse og forebygge udadreagerende adfærd.
 
Link til regional karrieresite for sygeplejersker – her finder du også portrætter af vores sygeplejersker:
https://rn.dk/Genveje/Karriere/Sygeplejerske
 

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Maiken Quist Slott
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    11326
  • Quick-nr.
    412428
  • Indrykningsdato
    28-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Maiken Quist Slott
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    11326
  • Quick-nr.
    412428
  • Indrykningsdato
    28-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

To ambulante sygeplejersker til Ambulatorium for Psykoser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Brænder du for akut sygepleje og skal en kommende ansættelse i Akutmodtageafsnit, Aalborg være dit næste skridt.

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
26-03-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til psykiatrisk sengeafsnit N1 Rehabiliteringspladser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Er du et friskt pust og kunne du tænke dig at få ny luft under vingerne – så bliv en del af lungeholdet

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025