Region Midtjylland

Fysio- og Ergoterapi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Fysio- eller ergoterapeut til fuldtidsstilling som udviklingsansvarlig terapeut med fokus på kvalitet, Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital

Vil du være del af en dynamisk afdeling og sætte retning på kvalitetsarbejdet i samarbejde med engagerede medarbejdere og ledere i en af Danmarks største Fysio- og Ergoterapiafdelinger?

Er du ergoterapeut eller fysioterapeut med minimum 4 års klinisk erfaring? Har du en efter- videreuddannelse på master eller kandidatniveau du brænder for at bringe i spil, for at understøtte at patienterne får den bedste kvalitet?

Hvis ja, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

På Aarhus Universitetshospital og i Fysio- og Ergoterapi arbejder vi professionelt og systematisk med kvalitetsområdet. Dette med udgangspunkt i vores Grundfortælling og Den Strategiske Ambition.

Som Udviklingsansvarlig terapeut vil du, i samarbejde med afdelingsledelsen, have det overordnede ansvar for planlægning, udvikling og implementering af kvalitetsudviklingstiltag i afdelingen.

Du vil blive en del af afdelingens stab som består af i alt 6 medarbejdere. Staben arbejder bl.a. med kompetenceudvikling, kommunikation, økonomi, IT og den elektroniske patientjournal MidtEPJ ift. dokumentation, booking og patientadministration.

Din primære arbejdsplads vil være i et kontorfællesskab i Staben med nærhed til afdelingsledelsen. Du skal forvente at have ca. 6 uger årligt i den kliniske praksis.


Opgaver og ansvarsområder

  • Kvalitetskoordinator med fokus på at arbejde målrettet, datadrevet, systematisk og metodestærkt med kvalitetsudvikling i afdelingen
  • Patientsikkerhedskoordinator, herunder sagsbehandling og læring af utilsigtede hændelser
  • Understøtte afdelingsledelsen ved bl.a. høringssvar, sagsfremstillinger og strategisk sparring
  • Udvikling af E-dok, herunder vejlede ved udarbejdelse af retningslinjer og instrukser og understøtte implementering
  • Arbejde med projekter ud fra forbedringsmodellen og med fokus på patientinvolvering
  • Tovholder for afdelingens kvalitetsudvalg.
     

Vi tilbyder

  • Tæt samarbejde med Stab, ledergruppe og medarbejdere
  • Et godt og professionelt netværk på Aarhus Universitetshospital (AUH) inden for både kvalitet, patientsikkerhed og forbedringsområdet
  • En stilling med stor medindflydelse og fleksibilitet
  • Godt arbejdsklima med en uformel tone og højt til loftet
  • En ambitiøs og dedikeret Stab i udvikling med plads til faglige og personlige forskelligheder og med fokus på det gode samarbejde.
     

Vi vægter, at du har

  • høj arbejdskapacitet og god evne til at prioritere
  • gode processuelle kompetencer og evne til at håndtere dilemmaer og komplekse udfordringer
  • solide kommunikative og relationelle kompetencer
  • erfaring i at arbejde i feltet imellem ledelse af opgaver og indsatser uden en formel personaleledelse
  • erfaring med kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde ud fra forbedringsmodellen
  • fokus på patientinvolvering og tænker det naturligt ind i opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved kontakt til sekretær Britta Eriksen på 2490 0042.

Nærmere information om stillingen kan fås hos afdelingsledelsen Helle Kruuse-Andersen på 4110 5444 og Morten Albæk Skrydstrup på 3161 4110.

Yderligere information om afdelingen findes på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist den 15. august 2021. Samtaler afvikles den 23. august 2021 og en eventuel anden samtale den 24. august 2021.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Helle Kruuse-Andersen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    31155
  • Quick-nr.
    412580
  • Indrykningsdato
    30-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Helle Kruuse-Andersen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    31155
  • Quick-nr.
    412580
  • Indrykningsdato
    30-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.