Region Syddanmark
SYGEHUSVEJEN 18,, 5970 ÆRØSKØBING
Social- og sundhedsassistent - Sygehusenheden Ærø, OUH Svendborg Sygehus
Nu er der mulighed for at arbejde på Danmarks eneste Ø-Sygehus.
Sygehusenheden Ærø, OUH Svendborg Sygehus søger en social- og sundhedsassistent til fastansættelse i sengeafsnittet fra 1. september 2021, eller efter aftale. Mulighed for leje af bolig i tilknytning til sygehuset.
Stillingen er på 37 timer om ugen med blandede vagter og med weekendvagt hver 2. uge.
Lidt om Sygehusenheden Ærø;
Sygehusenheden Ærø ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser i Ærøskøbing tæt på havnen med færgeforbindelse til Svendborg. Ærø ligger midt i Det Sydfynske Øhav, her er rig mulighed for fritidsinteresser som for eksempel sejlads, kajak og golf. Kommunen har børnepasningsgaranti, skoler, idrætsfaciliteter mv.
Sygehusenheden Ærø har 12 sengepladser incl. 1 telemedicinsk hospiceplads, ambulatorium, skadestue/modtagelse, laboratorium, røntgenafdeling, testcenter, lægevagt samt flere regionale, kommunale & private samarbejdspartnere helt tæt på.
Sygehusenheden Ærø betjener øens 6.000 borgere samt de henved 300.000 turister, der årligt besøger øen. Personalet er uddannet i traumemodtagelse, hjertestopbehandling, akut medicinsk behandling, behandling af kronisk syge og døende samt rehabilitering af patienter efter større operationer på andre sygehuse.
Sygehuset har årligt ca. 900 indlæggelser og ca. 2.000 ambulante behandlinger.
Sygehuset er en af Ærø's største arbejdspladser med ca. 50 ansatte og har eksisteret siden 1891.
På Sygehusenheden Ærø har vi særligt fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og har flere udviklingsprojekter og tæt samarbejde med kommunen.
Sygehusenheden Ærø understøtter ”Den Digitale Ø” bl.a. via virtuelle konsultationer og en telemedicinsk Hospiceseng.
Som social- og sundhedsassistent i Medicinsk Sengeafsnit vil du møde mange forskellige sygeplejefaglige problemstillinger og udfordringer blandt de medicinske og kirurgiske patienter, der indlægges.
Vores primære patientgruppe er den ældre medicinske patient med komplekse problemstillinger.
Vi lægger vægt på medinddragelse af patient og pårørende og på at yde høj kvalitet i pleje og behandling.
I hverdagen arbejder vi meget tæt sammen for at tilbyde patienterne den bedst mulige pleje og behandling. Vi har ligeledes et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens fysioterapeuter og læger.
Vi uddanner social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende og har et godt tilrettelagt studiemiljø med engagerede vejledere.
Vi søger en social- og sundhedsassistent:
- der kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt og som har en positiv, glad og motiverende adfærd
- der kan se værdierne ved at arbejde tværfagligt til gavn for patienterne og som evner at indgå i et veletableret tværfagligt samarbejde
- der ser det som en udfordring at arbejde med både akutte og komplekse patientforløb
- med stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende
- der aktivt medvirker til kontinuerlige forbedringer og som bidrager til, samt støtter op, omkring udviklingen af nye tiltag
Du får:
- introduktion over 1 måned med tilknyttet mentor
- en velfungerende arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd
- en udfordrende og travl hverdag, og et behageligt arbejdsmiljø
- engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med patienter og pårørende
- en veluddannet og kompetent kollegagruppe der sætter patienten først og som har et stærkt fagligt sammenhold
- muligheden for at arbejde med komplekse plejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt at trække på såvel mono- som tværfaglige sparringspartnere
- en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse og medinddragelse og med et højt informationsniveau
- mulighed for leje af værelse eller lejlighed
-
Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til overenskomst med FOA, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lene Søndergaard Luth på mail; lene.soendergaard@rsyd.dk.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler på Ærø d. 22. juli 2021. Ansøgningsfristen er den 19. juli 2021, kl. 9.00.
Vi håber, at du også har lyst til at være en del af Sygehusenheden Ærø og glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Sygehusenheden Ærø -
Kontaktperson
Pia Kristensen - Adresse
SYGEHUSVEJEN 18,, 5970 ÆRØSKØBING - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
216281 - Quick-nr.
412593 - Indrykningsdato
30-06-2021 -
Ansøgningsfrist
19-07-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Sygehusenheden Ærø - Adresse
SYGEHUSVEJEN 18,, 5970 ÆRØSKØBING -
Kontaktperson
Pia Kristensen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
216281 - Quick-nr.
412593 - Indrykningsdato
30-06-2021 -
Ansøgningsfrist
19-07-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent søges til Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Social- og sundhedsassistentOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Social og sundhedsassistent søges til Kirkevej Hus A
Uden for sygehuse - Region Syddanmark | Kirkevej 14, 5772 Kværndrup 5601
Social- og sundhedsassistentOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025 -
Social- og sundhedsassistent/Sterilassistent
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg | Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025