Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Hvidovre Hospital søger bioanalytiker

Har du lyst til at være en del af en spændende afdeling i et speciale i udvikling og med mange forskellige arbejdsopgaver?  Så er vi måske noget for dig.

Vi har en fast fuldtidsstilling ledig som bioanalytiker i vores sektion med tiltrædelse d. 1. september 2021 eller snarest derefter.

Sektionen for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er en del af FBE, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed på Hvidovre Hospital, som også omfatter Radiologisk sektion og MR-forskning. Vi har et tæt samarbejde med mange faggrupper på tværs i enheden, og vi lægger stor vægt på at alle bidrager til samarbejdet omkring det gode forløb for patienterne.

Vi er en forskningsaktiv tværgående afdeling, der udfører funktions- og billeddiagnostiske patientundersøgelser for alle afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital, samt for andre hospitaler og praktiserende læger.

Vi kan tilbyde et job i en velfungerende afdeling med omkring 40 faste medarbejdere.

Vi udfører et bredt repertoire af nuklearmedicinske undersøgelser, herunder SPECT/CT samt PET/CT. Derudover udfører vi bl.a. lungefunktions-undersøgelse, dexa-skanning, glukose-breath-test, samt assisterer med blodprøvetagning mm. ved levervene-kateterisationer og forskningsprojekter. Som bioanalytiker deltager man også i den daglige fremstilling af de radioaktive lægemidler.

Vi forventer at du:

  • er uddannet bioanalytiker, gerne med erfaring fra specialet
  • har lyst til at arbejde i et speciale med tæt og god kontakt til patienter og pårørende
  • har flair for IT og teknisk udstyr
  • kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde tværfagligt, da vi har mange forskellige faggrupper ansat.

Vi lægger vægt på at du er stabil og ansvarsbevidst i forhold til dit arbejde

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte

Ledende bioanalytiker Pernille Lemvig på mail pernille.lemvig@regionh.dk eller på

telefon 38 62 22 76.

Ansøgningsfristen er fredag d. 6. august 2021. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende og umiddelbart efter ansøgningsfrist.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Pernille Lemvig
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    233223
  • Quick-nr.
    412681
  • Indrykningsdato
    01-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Pernille Lemvig
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    233223
  • Quick-nr.
    412681
  • Indrykningsdato
    01-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.