Region Sjælland
Ingemannsvej 32, 4200
Overlæge eller afdelingslæge til lungemedicin, Medicinsk Afdeling 1, Slagelse Sygehus
Lungemedicin er et højt prioriteret speciale i Medicin 1, NSR. Vi har aktuelt 40 sengepladser fordelt med 20 senge på Næstved Sygehus og 24 senge på Slagelse Sygehus. Aktuelle stilling er ved lungemedicinsk afsnit i Slagelse.
I Medicin 1 lægger vi vægt på høj faglighed og ønsker at skabe de bedste patientforløb – også indenfor det akutte område i et samarbejde med både Akutafdelingen og sygehusets øvrige specialer. Vi søger derfor en speciallæge i lungemedicin til det lungemedicinske afsnit i Slagelse, der sammen med os vil være med til at udleve de ambitioner.
Udover gode patientforløb prioritere Medicin 1 også uddannelse af yngre kolleger højt.
Hvem er du?
Du er speciallæge i lungemedicin enten overlægekvalificeret eller ønsker at blive det. Du skal være god til samarbejde både internt og eksternt.
Vores Afdeling
Afdelingen varetager de lungemedicinske opgaver på matriklerne både i Næstved og Slagelse. Vi er fra 1.8.21 7 speciallæger i lungemedicin fordelt på de to matrikler, og gennemsnitlig 3-4 læge under hoveduddannelse i specialet i Næstved. I Slagelse varetages videreuddannelse af speciallæger indenfor flere internt og alment medicinske specialer. Der er derfor en meget stor uddannelse opgave i begge afdelinger. I Næstved varetages Regionsfunktionerne cancerudredning, interstitielle lungesygdomme (samarbejdsaftale) samt behandling af tuberkulose, pleuraempyem og lungeabscesser. I Slagelse er vi ved at etablere subaakutte bronkoskopier, og du vil have mulighed for at deltage i opstarten af denne funktion. I begge afsnit er tilknyttet større ambulatorier, med en fælles ambulatorieansvarlig overlæge, og i Næstved er en overlæge ansvarlig for cancerudredningen.
Herudover har afdelingen indenfor det lungemedicinske speciale en meget aktiv forskningsenhed, med en forskningsansvarlig professor (tilknyttet Syddansk Universitet), 2 post doc ansatte, og aktuelt 4 PhD studerende.
Du vil blive en del af Medicinsk Afdeling 1, som har grenspecialerne lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi med i alt 68 senge fordelt på tre afsnit og omfattende ambulant aktivitet indenfor specialerne.
Afdelingen varetager desuden undervisning af medicinstuderende fra Københavns Universitet og har tilknyttet kliniske lektorater, som aktuelt ikke er besatte.
Hvis du har lyst, kan du læse mere her: Medicinsk Afdeling 1, Slagelse Sygehus og Region Sjælland.
Du vil have en kort vej til afdelingsledelsen, som altid vil være lyttende og ved behov klar til at løse udfordringer i fællesskab.
Om stillingen
Du deltager sammen med øvrige speciallæger i stuegangsfunktion, ambulatorievirksomhed, tilsyn, samt lungemedicinsk specialfunktion i akutmodtagelsen. Herudover deltager du i det Internt Medicinsk bagvagtsfunktion.
Om dig
-
Du skal være ambitiøs for det lungemedicinske speciale
-
Du skal kunne arbejde og være aktiv i der tværfaglige samarbejde
-
Du skal være god til kommunikation
-
Du kan arbejde selvstændigt
-
Du arbejder med at sikre det gode patientforløb
-
Du skal sætte faglig og organisatorisk kvalitet højt
-
Du skal være åben for at arbejde med digitale løsninger i patientforløbene
Vi tilbyder
-
Tæt lægefaglig sparring inden for grenspecialerne
-
Godt arbejds- og undervisningsmiljø
-
Velfungerende tværfagligt samarbejde
-
Kort kommunikationsvej til ledelsen
-
Et akutsygehus i kraftig vækst
-
En afdeling med stort udviklingspotentiale inden for intern medicin og grenspecialer
-
Mulighed for at præge udviklingen af det lungemedicinsk speciale
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt ledende overlæge Lene Marie Isaksen, 93 57 64 10, leisa@regionsjaelland.dk
Ansøgning
Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret og systematisk til de syv kompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse.
Start; 1.10.21 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist; 23.8.21
Samtalerne forventes afholdt den 27.8.21
Kontaktperson(er): Navn: Lene Marie Isaksen
Ledende overlæge
Email: leisa@regionsjaelland.dk Telefon: 93 57 64 10
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Jannie Blok - Adresse
Ingemannsvej 32, 4200 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Almen medicin & Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
013313 - Quick-nr.
412711 - Indrykningsdato
01-07-2021 -
Ansøgningsfrist
23-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 32, 4200 -
Kontaktperson
Jannie Blok - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Almen medicin & Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
013313 - Quick-nr.
412711 - Indrykningsdato
01-07-2021 -
Ansøgningsfrist
23-08-2021 (udløbet)