Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge til Afdeling for Øre-næse-halskirurgi & Audiologi, Rigshospitalet
Overlæge ved Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling, Rigshospitalet
En stilling som overlæge i Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling, Rigshospitalet med udelukkende audiologisk funktion opslås hermed til besættelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest derefter.
Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling, Rigshospitalet varetager al diagnostik og behandling indenfor det otorhinolaryngologiske og audiologiske område på både basispatienter samt indenfor det højt specialiserede område. Afdelingen er landets største og er fordelt på to matrikler (Rigshospitalet, og Bispebjerg Hospital) med i alt 68 læger.
Den audiologiske funktion er fysisk placeret på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital og dækker optageområde på > 850.000 borgere (hovedfunktion) samt Østdanmark/hele Danmark for visse højtspecialiserede funktioner. Hørescreeningsenheden for nyfødte og audiologisk udredning af 0-3 årige samt den audiologiske del af cochlear implant-behandling er placeret på vor audiologiske funktion på Rigshospitalet (i Center for Hørelse og Balance – Copenhagen Hearing and Balance Center).
Overlægestillingen påtænkes at være en konvertering af en afdelingslægestilling mhp. kontinuitet ifm. generationsskifte indenfor audiologien. Overlægen forventes primært at indgå i klinisk audiologiske funktioner dog med særligt henblik på den mere avancerede audiologi, hvorfor særlige kompetencer indenfor dette imødeses specielt indenfor områder indenfor den højtspecialiserede audiologi.
Overlægen skal være speciallæge i oto-rhino-laryngologi og skal have været speciallæge i mindst 5 år jf. Region Hovedstaden krav for overlæger. Forskningserfaring imødeses gerne. Overlægen skal være indstillet på at medvirke i udvikling indenfor det audiologiske fagområde, herunder forskning og uddannelse indenfor området. Gode samarbejdsevner, herunder tværfaglige samarbejdsevner, er en forudsætning.
Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling har afdelingsledelse på Rigshospitalet, men også audiologisk funktionsledelse på tværs af de to matrikler, hvortil overlægen i faglige og daglige problemstillinger refererer til.
Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling har nyligt oprettet Center for Hørelse og Balance, hvorunder også DTU-forskning indenfor området foregår. Afdelingen har et otopatologisk laboratorium og har desuden 3 professorer tilknyttet. Samlet set har høre- og balanceområdet 3 relaterede professorer, med hvilke udvikling og forskning koordineres. Afdelingen har yderligere tilknyttet 2 professorer samt forestår stor undervisningsaktivitet både præ- og postgraduat.
Vi tilbyder et indholdsrigt arbejde på en aktiv klinik med gode muligheder for deltagelse i forskning og udvikling, idet der foreligger formaliseret samarbejde og fælles forskeransættelser med Danmarks Tekniske Universitet.
Stillingen er vagtfri.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Ansøgningsfrist: 20. august 2021
Ansættelsessamtale: forventes inden udgangen af august måned.
Motiveret ansøgning med CV, inkl. dokumentation for evt. Ph.D.-afhandling og/eller 5 vigtigste peer-reviewed publikationer, speciallægeautorisation og De 7 Roller stiles til ledende overlæge Mads Klokker, Afdeling for Øre-næse-halskirurgi og Audiologi via linket her: Søg job - Overlæge til Afdeling for Øre-næse-halskirurgi & Audiologi Klinik, Rigshospitalet.
For yderligere oplysninger: Tlf. 3545 8785, mail: klokker@rh.dk
Stillingsbeskrivelse vedrørende overlæge audiologi her: Stillingsbeskrivelse - overlæge audiologi
Eller kontakt audiologisk sektionsansvarlig overlæge Michael Bille, tlf.: 3977 3851, mail: michael.bille@regionh.dk
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Mads Klokker - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
233206 - Quick-nr.
412723 - Indrykningsdato
30-06-2021 -
Ansøgningsfrist
20-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Mads Klokker - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
233206 - Quick-nr.
412723 - Indrykningsdato
30-06-2021 -
Ansøgningsfrist
20-08-2021 (udløbet)